Menu

Få 50.000 til digital rådgivning

SMV:Digital åbner 12. april for en ny pulje, hvor din SMV kan få tilskud på 50.000 til privat rådgivning, som kan hjælpe dig med at afklare behov, beskrive digitale løsninger på markedet og rådgive dig vedrørende implementering.

22. marts 2023 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

SMV:Digital åbner 12. april kl. 9 for endnu en pulje. Denne gang kan din virksomhed få op til 50.000 kroner i tilskud til privat rådgivning til lige netop det område, som er relevant for din virksomhed.

Tilskuddet på 50.000 kr. er målrettet områder, hvor der findes velafprøvede digitale løsninger på markedet, men hvor du har brug for hjælp til at vælge den rette løsning for din virksomhed. Du kan få hjælp til at afklare din virksomheds behov, f.eks. ved at kortlægge arbejdsgange, inden du indkøber en ny teknologi. Du kan også få rådgivning vedrørende, hvordan du sætter den nye teknologi i drift. På den måde kan du komme helt i mål med dit projekt.

Du kan få hjælp til at digitalisere administrative processer eksempelvis økonomistyring, kunde- og ordrestyring og lagerstyring. Du kan også få hjælp til at opbygge eller udvikle online salg og markedsføring. Det kan f.eks. være rådgivning til et projekt om opstart af webshop, salg på online markedspladser eller markedsføring på sociale medier.

Alle godkendte rådgivere i SMV:Digital har forpligtet sig på at rådgive dig om digital sikkerhed. På den måde kan du trygt give dig i kast med digitalisering. Hvis du har behov for at få styr på sikker håndtering af dine data, processer og systemer på tværs af virksomheden, kan du også anvende tilskuddet til rådgivning fra specialister i digital sikkerhed og f.eks. opnå en it-sikkerhedscertificering.

Du kan læse mere om kravene til din virksomhed og finde yderligere information, som kan hjælpe dig med at forberede ansøgningen, på SMV:Digitals hjemmeside.

DM&T's digitale rådgiver Jakob Simmelkjær er på listen over godkendte rådgivere under SMV:Digital. 

"