Drømmer du om at øge eksporten gennem din webshop? Måske mangler du inspiration og værktøjer til det endelige online-gennembrud ud over landets grænser? Nu får du muligheden for at fylde rygsækken op med både inspiration og viden, når MakesYouLocal inviterer til Succeed Abroad den 30. marts i København.
På dagen kan du møde nogle af Nordens førende e-handlere, som deler ud af deres erfaringer med international lancering og vækst. Du får også mulighed for at deltage i markedsspecifikke rundbordssamtaler, som vil give dig indsigt i lokale best practices på tværs af nye markeder samt skabe et netværk med andre e-handlere, som ligeledes går med vækst-tanker.
Du kan blandt andre opleve Markberg, Andlight og Legeakademiet fortælle om deres erfaringer, ligesom du får ekspertinput fra MakesYouLocal.
Som medlem af DM&T får du 50 % rabat på billetten, og du kan læse mere og tilmelde dig på MakesYouLocals hjemmeside.