Miljøstyrelsen indkalder interesserede virksomheder til at søge om tilskud til konsulenthjælp i forbindelse med miljømærkning af produkttyper med Svanemærket eller EU Blomsten. Ordningen er en del af Folketingets Ny fælles kemiindsats.
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 20. november 2018, kl. 12.00.
Tilskuddet kan kun anvendes til at hyre en konsulent. Virksomheden skal selv betale eventuelle gebyrer til miljømærkelicens og interne timer i virksomheden i forbindelse med projektet.
Der kan søges tilskud til følgende produktområder:
- Babyprodukter med tekstil
- Legetøj
- Tøj/tekstiler til gravide, babyer, børn og unge-
- Make-up kosmetik til bl.a. unge, parfumefri
- Indendørs børne-/ungemøbler til hjemmet og skolen
- Personlige computere, tablets og lignende
Se indkaldelsen til ansøgninger og mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside.