I min beretning sidste år satte jeg spørgsmålstegn ved, hvad normale tilstande i virkeligheden er. Det skete efter år med coronanedlukninger, logistikkaos og massive råvareprisstigninger. 2022 endte da også med at blive år, som langtfra kan betegnes som normalt. På den ene side præsenterede branchens virksomheder det ene imponerende regnskab efter det andet og branchens omsætning slog igen rekord, men på den anden side blev hele verden påvirket af stigende renter, tårnhøj inflation og en forbrugertillid, der ikke er set lavere i mands minde. Uroen er med andre ord langt fra forsvundet.
Polykrise er et begreb, der har vundet indpas, og det betegner meget godt verdensbilledet i 2022 og detb er fortsat ind i 2023. Der er fortsat krig klos op ad EU’s grænser, og det sætter spor hos forbrugere, virksomheder og statsledere verden over, og forskellige kriser væver sig ind i hinanden. Den nye normal er unormal, og evnen til at navigere i det ukendte er afgørende. Det gælder også i vores branche.
Det fornemmer jeg heldigvis også, vi mestrer. Branchens virksomheder har i 2022 vist, at de evner at fokusere på de forhold, de selv er herre over. Vi kan optimere vores egen forretning, men uanset hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke ændre de udefrakommende faktorer – vi er bare nødt til at forholde os til dem. Jeg vil gerne rose branchen for det mindset, og opfordre til, at I holder fast i det og evnen til at reagere på de udefrakommende faktorer. De egenskaber vil der være brug for, uanset hvordan markederne udvikler sig.
Og allerede inden for kort tid, bliver der behov for netop den omstillingsevne, jeg lige har skitseret. EU lancerede sidste år sit udspil til en ambitiøs og omfattende tekstilstrategi, og den varsler store forandringer for vores branche. Strategien indeholder som minimum 16 initiativer, der kommer til at regulere branchens virksomheder på en række områder.
Selvom vi endnu ikke kender det endelige omfang, er kursen fra EU’s side allerede udstukket. Den går i retning af en model, hvor det cirkulære erstatter det lineære, og det får stor indflydelse på alt fra design til forretningsmodeller i branchen. Virksomhederne bliver ramt forskelligt, men alle skal vænne sig til, regulering i langt, langt højere grad end tidligere, hvor vi som branche er gået under radaren, sammenlignet med andre. Mode- og tekstiler er kommet i fokus, og kritikken af særligt modebranchen er taget til over de forgangne år.
Tekstiler er blevet det nye plastik, og både øjne og kritik rettes mod branchen som helhed.
Kritikken kommer ikke kun fra EU. Også på Christiansborg er kikkerten indstillet på branchen, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i form af forslag om udvidet producentansvar og et nationalt PFAS-forbud. Hertil kommer et stigende antal NGO’er, forskere og andre, der i høj grad ytrer sig kritisk om branchen.
Og det er ikke uden grund, at der er kommet øget fokus på branchens omstilling og bæredygtige initiativer. Det er hævet over enhver tvivl, at branchen sætter et alt for stort negativt aftryk på kloden. På verdensplan er fiberproduktionen fordoblet siden årtusindeskiftet, og EU’s Miljøagentur har udpeget tekstiler som den fjerdestørste kilde til miljøbelastning i Europa.
Derfor bliver tekstilområdet nu og i den nærmeste fremtid reguleret i hidtil uhørt grad, og det skal vi som branche forholde os til. I den situation er det afgørende at have en stærk brancheorganisation, der på samme tid understøtter branchens transformation og arbejder for at sikre de bedst mulige rammebetingelser. Det gør vi i DM&T, og det vil fortsætte med.
Vi tror på, at der er behov for regulering, hvis vi skal have skabt den påkrævede omstilling. Men vi er også fortalere for, at man fra lovgivernes side skal se på, hvor branchen er i dag; ikke kun hvor den skal hen, og at man lovgiver og implementerer lovene på den måde, som har størst effekt og ikke skævvrider konkurrenceforholdene.
For at sikre, at vi får hele den danske mode- og tekstilbranche med i omstillingen, har vi intensiveret vores indsats. Det gælder, når det kommer til at rådgive vores medlemmer 1:1, at opkvalificere branchen generelt og i den politiske dialog. DM&T er i det forgangne år blevet en endnu større aktør på den politiske scene. Vi har intensiveret vores dialog med blandt andet miljøministeren, flere nøgleministerier og en række politiske ordførere for at skabe forståelse for branchen og de udfordringer, den står overfor. Den indsats kommer vi til at øge både på den korte og lange bane, og vi kan tydeligt se, at det gør en stor forskel.
Vores ambition er, at den danske mode- og tekstilbranche bliver blandt de førende, når det handler om at drive en ansvarlig forretning med bæredygtige initiativer og et stærkt cirkulært fundament.
Den vilje og evne til at omstille sig, som branchen historisk har udvist, vidner om, at branchen kan klare selv de største forandringer. Meget af det, vi skal igennem, er nyt for de fleste af branchens virksomheder, men jeg tror på, at vi i fællesskab kommer styrket ud på den anden side.
Det kræver dedikation, særligt fra branchens ledere, hvis vi skal lykkes. Det gælder sådan set i alle forandringsprocesser. Derfor er temaet for årets TOPMØDE meget passende ”ledelse i forandring”, for der er behov for ny viden og inspiration, hvis vi skal styrke og udvikle vores lederskab og navigere i en konstant forandrende verden.
Jeg glæder mig til, at DM&T samler branchen den 11. oktober i Bella Arena, hvor vi i fællesskab får inspiration og viden til at styrke de egenskaber, som vil være afsættet for at udvikle en branche, der allerede i dag er en hjørnesten i dansk erhvervsliv og samfundet som helhed.