Menu
Mette Terkildsen, Lektor og ph.d.-studerende fra VIA Design, og Poul-Erik Jørgensen, chefkonsulent og ekspert i ’smart textiles’ fra VIA Design.

Forskere på topmødet: "Branchen skal blive bedre til at produktdifferentiere"

DM&T giver dig topmødets vigtigste konklusioner. Forskerne fra VIA Design, Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensen, gik på scenen med et budskab om, at branchen skal arbejde med flere forskellige kropstyper og produktdifferentiering ved at omfavne nye digitale teknologier for at forblive konkurrencedygtig.

Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensen på scenen til Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2018. Foto: Dennis Morton for Dansk Mode & Textil
Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensen på scenen til Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2018. Foto: Dennis Morton for Dansk Mode & Textil

06. november 2018 Af Olivia Lynglund , obl@dmogt.dk

Efter frokosten var det blevet forskerne fra VIA Designs tur til at præsentere, hvordan branchen kan omfavne digitale teknologier for topmøde-deltagerne.

Mette Terkildsen, ekspert i størrelsessystemer og pasform, og Poul-Erik Jørgensen, der arbejder med nye teknologier, kastede på dagen lys over de nye produktionsteknologier, der i fremtiden vil forandre den måde, vi udvikler, producerer og kommunikerer vores produkter på.

Deres opråb til branchen var, at hvis dens aktører griber de muligheder, der følger med den teknologiske udvikling, kan virksomheder på længere sigt skabe mere vækst gennem mass-customization og variation, som var gennemgående temaer i deres præsentation på topmødet. 

Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensen gik på scenen med en klar udmelding om, at modeindustrien bliver nødt at arbejde med flere forskellige kropstyper og produktdifferentiering i design- og produktionsprocessen for at blive mere konkurrencedygtig.

Bliv konkurrencedygtig gennem differentierede produkter
Ifølge de to eksperter vil den digitale tidsalder transformere måden, vi tænker produktdesign og produktion på. Nye teknologier skaber nye muligheder for blandet at øge fleksibiliteten og reducere time-to-market samt leveringstiden.

”Nye softwareprogrammer vil i fremtiden gøre det muligt at produktudvikle i 3D, med mulighed for virtuel simulation. Computergrafikken bliver bedre og bedre og vil inden for nogle år kunne måle sig med virkeligheden. Det vil betyde en effektivisering af designprocessen, da man fx ikke behøver at vente på fysiske prototyper fra produktionsstederne,” sagde Poul-Erik Jørgensen på topmødet og understregede, at digitale teknologier også vil gøre det muligt for mode- og tekstilvirksomheder at brugertilpasse og producere lokalt.

”Hvis man vil lave brugertilpassede produkter, kan det være en fordel at in source produktionen til nærmarkedet og derved afkorte leveringstiden. Det sker med succes i lande som USA og Tyskland, hvor man lykkes med en digital værdikæde.”

Sådan lød det fra Poul-Erik Jørgensen, der endnu en gang understregede, at det i fremtiden vil handle om at differentiere, personificere, informere og servicere ved at indsætte kunden i hele udviklingsprocessen. Observationer fra detailhandlen viser, at forbrugeren har fokus på produktet og produktpræsentation, men det betyder ikke, at mennesker og proces er uden betydning.

”Mennesker og processer skal indtænkes i produktet, hvilket den fjerde industrielle revolution, også kaldet industri 4.0, kan hjælpe med. Det er blandt andet også derfor, at pasform er kommet på den strategiske dagsorden,” sagde han.

Kort introduktion til 3D produktudvikling. Video: Slide fra Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensens præsentation.  

Pasform handler ikke om mål, men om form og proportioner
Mere end 50 procent af danske kvinder har problemer med at finde tøj, der passer deres kropsform, og sådan har det været de sidste mange år. Derfor har Mette Terkildsen siden 2016 kropsscannet flere hundrede kvinder for at kortlægge, hvordan danske kvinder ser ud i dag, så man i fremtiden kan lave tøj til forskellige kropsformer.

Hun arbejder på at udvikle systemer, der kan inkorporere forskellige figurtyper, således at én kollektion ikke målrettes én husmodel og én figurtype, men i stedet varieres.

”Der alt for mange, især kvinder, der bliver ekskluderet for mode, da de ikke passer ind i tøjindustriens stereotype grundmodel. At være en del af moden appellerer til alle kvinder uanset alder, form og størrelse, men ikke alle kvinder passer i standardstørrelserne,” lød det fra Mette Terkildsen på topmødet.

Problemet er bare, at der
mangler viden om kroppen. Vi kan ikke blive ved med at arbejde ud fra en standard, vi har brug for en variation af standarder, hvis vi skal imødekomme forbrugerne krav og præferencer, tilføjede hun.

”Pasform handler ikke om størrelser, men om form. Derfor er det afgørende at ind tænkte æstetisk pasform i designprocessen, altså klædelighed i forhold til kroppen. Kunsten er at få udtrykket på en størrelse 38 til at se lige så attraktivt ud på en størrelse 44. Det handler om at skabe udtryk ved at manipulere med snit, silhuet og rørlig vidde.”

Ifølge forskerne fra VIA er det nødvendigt at udvikle systemer, der kan inkorporere forskellige figurtyper, således at én kollektion ikke målrettes én husmodel og én figurtype, men i stedet varieres. Foto: Slide fra Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensens præsentation
Ifølge forskerne fra VIA er det nødvendigt at inkorporere forskellige figurtyper i designprocessen, så én kollektion ikke målrettes én husmodel, men i stedet varieres. Foto: Slide fra Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensens præsentation

3D-produktudvikling kan reducere 75% af prototyper
Moden er under pres, fordi forbrugerne giver udtryk for, at der er en betydelig kløft mellem produkternes ydeevne og forventninger samt præferencer til produktet, påpegede Mette Terkildsen og Poul-Erik Jørgensen.

Spørgsmålet er, om vi producerer tøj til ”rigtige” kroppe? Ifølge de to eksperter er svaret nej. Der er brug for mere variation og produktdifferentiering, og 3D-bodyscanning er en teknologi, der kan hjælpe os til større viden om kroppens udformning:

”En væsentlig fordel ved 3D scanner-teknologien er, at den giver os en virtuel tvilling af en person, hvilket gør det muligt for os at gå tilbage og kontrollere usikre data samt udlede kropsporportioner ved hjælp af tværsnit,” fortalte Mette Terkildsen.  

Avatarer fra bodyscanning er ligeledes grundlaget for 3D-konstruktion, i det 3D bodyscanning gør det muligt at integrere rigtig kroppe i processen.

”Kunden kan dermed blive en del af produktudviklingen. Ved at kende målgruppens kropskarakteristika er det muligt at adressere variation i produktporteføljen og reducere mængden af prototyper med op til 75 procent,” uddybede Mette Terkildsen. 

Vores kropsformer er mange, og diversiteten gør det svært at udvikle systemer, der fungerer for alle. Derfor vil 3D scanning få en afgørende betydning, da teknologien blandt andet kan give forbrugerne mulighed for at scanne sig selv og sende egne scanninger ind til tøjproducenter. På den måde kan man øge muligheden for at skabe bedre brugertilpassede produkter og nedbringe antallet af returvarer.  

"