Fragtmarkedet er stukket helt af

Tredje coronabølge er en lille af slagsen sundhedsmæssigt, men på fragtmarkedet går bølgerne højt.

Priserne på en 40-fodscontainer fra branchens primære produktionslande i Asien er eksploderet. Men hvordan gik det så galt?

- Udbud versus efterspørgsel, lyder det fra Morten Høgsberg Nielsen, Managing Director hos ALPI Air&Sea, der tilbyder logistik og fragt til kunder over hele verden.

Og så bliver der stille, for Morten Høgsberg Nielsen har ikke mere at tilføje. Udbud versus efterspørgsel. Så simpelt kan det faktisk siges. Kapaciteten på fragtmarkedet kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen på selvsamme, hvilket driver priserne op hos især rederierne.

Der er dog mere til sagen, og det er en sag, der rammer de danske virksomheder over en bred kam i øjeblikket.

Frygter det værste – håber det bedste

Jennie Nielsen er logistikansvarlig hos DK Company i Ikast, og hun kender bestemt godt til situationen.

- Jeg har travlt med at prioritere vores ordrer i øjeblikket, så hvis vi skal tale, skal det være hurtigt, siger hun og understreger dermed, at fragtmarkedet, og dermed også virksomhederne, er pressede.

- Det er umuligt at få alt det, man gerne vil have hjem i øjeblikket, hjem, som det ser ud lige nu, så vi må prioritere det vigtigste. Alt rykker sig på leveringstidspunkter, og rail og truck er også presset på kapacitet og forsinket. Fly er det eneste, der er okay i øjeblikket, men vi kan ikke fragte så store mængder med fly, siger hun.

Både priser og presset på kapaciteten er steget voldsomt, bekræfter Frank Buchmann fra Greenway Logistics prompte.

I december kaldte du fragtmarkedet for ”vanvittigt”. Hvilket ord vil du beskrive det med nu?

- Det kan du jo så gange med seks, for det er vanvittigt i øjeblikket. Sidste år lå vi i index 600, som i forvejen var højt, men nu er vi helt oppe i index 5200. Det er over en femdobling, men hvem skal betale for de højere fragtpriser? Som det ser ud nu, er det brandsene, der ender med regningen, siger han og henviser til det søfragtindex, Greenway Logistics har udarbejdet for DM&T.

Det bliver formentligt også tilfældet hos DK Company, der ellers netop har leveret et årsresultat for et tumultarisk 2020, hvor indtjeningen var på sit højeste nogensinde.

At gentage den succes kan blive svært, hvis fragtpriserne holder sit niveau, mener Jennie Nielsen.

- Vores kalkulationer for året kommer ikke til at holde, hvis det fortsætter. Har vi højere omkostninger, så vil bundlinjen automatisk blive lavere. Det, vi allerede har solgt ind og har på vej hjem, kan vi jo ikke ændre prisen på. I sidste ende er det selvfølgelig ledelsen, der kigger på det, siger hun og fortsætter:

- Vi tager én uge af gange i øjeblikket, men det er klart, at det er et presset marked. Den kapacitet, der er behov for, eksisterer simpelthen ikke. Der skal flere skibe og flere containere til. Vi tror dog også på, at nogen vil sætte ekstra skibe ind, når efterspørgslen er så stor. Forhåbentligt er vi ved at have nået toppen, for ellers ser det da presset ud i fremtiden.

En fortsættende problematik med flere parametre

Hverken Morten Høgsberg Nielsen eller Frank Buchmann regner forventer dog, at priserne falder til et mere normalt leje lige foreløbigt.

- Min vurdering er, at de høje priser fortsætter i hvert fald året ud. Vi begiver os ind i den notoriske højsæson, der grænser op til julehandlen, hvilket får forbruget til at stige – og intet tyder på en afmatning. Det gør, at situationen eskalerer, mener Morten Høgsberg Nielsen, som bakkes op af Frank Buchmann.

- Jeg kan desværre roligt sige, at prisstigningerne fortsætter. Problemer er, at der simpelthen ikke er kapacitet nok i øjeblikket, lyder det fra den kant.

Et andet fragtpris-påvirkende parameter er staterne, for den øgede efterspørgsel er ikke kommet ud af det blå, forklarer Morten Høgsberg Nielsen.

- Priserne er et udtryk for høj efterspørgsel og lavt udbud, men der er også andre ting, der øger priserne. Mange forbrugere har haft penge i reserve, som de ikke kan bruge på andet end materielle goder, og så har vi mange stater der, ligesom Danmark, sender penge ud at arbejde, hvilket skaber vækst og øget efterspørgsel, siger han med henvisning til regeringens beslutning om at udbetale danskernes indefrosne feriepenge.

Og så er der det lave udbud, som nogen måske kan fristes til at tænke, bliver holdt bevidst lavt.

Det vil Morten Høgsberg Nielsen ikke gisne om. Han nøjes med at konstatere, i hvis lommer pengene lander.

- Rederierne har ikke tjent så mange penge de seneste år. Det gør de i øjeblikket, hvorfor man som køber af fragt godt kan tænke, at de ikke har det store incitament til at øge efterspørgslen.

Frank Buchmann tror heller ikke, der er tale om mafialignende tilstande.

- De store spillere har aldrig tjent flere penge end nu, og dem, der vil betale prisen, er dem, der får varerne hjem. Sådan virker markedskræfterne selvfølgelig, men det er da voldsomt. Jeg frygter, at det kun er begyndelsen, og at de lokale transportører også vil begynde at øge regningernes størrelse.

- Oprindeligt regnede vi med, det ville være ovre omkring årsafslutningen. Nu er det nok nærmere efter det næste kinesiske nytår (1. februar 2022, red.), siger han.

Prioritér og planlæg

Hos Jennie Nielsen og DK Company planlægger og prioriterer de alt, hvad de kan.

- Det eneste parameter, der kan skrues på, er jo prisen til kunden, når fragtpriserne stiger. Nogen varer kan bære en vis pris, og så er der andre varer, der ikke kan. Vi planlægger og prioriterer at få det væsentligste hjem nu, og så må vi se, hvad vi kan få med senere, siger hun.

Det er også den øvelse, Frank Buchmann vil henvise til, at man udfører som virksomhed, der har varer fra især fjernøstlige produktionssteder, man skal have hjem.

- Prøv at være så meget på forkant med udviklingen, som du kan, og book transporten af varer ind, så snart det er muligt. Det er også mindre svært at få 20-fodscontainere fragtet end 40-fods, og man kan også kigge på stykgods. Desuden skal man forvente forsinkelser, og det er altid en god ide at få priser fra forskellige udbydere, hvis man skal have varer hjem med luftfragt, lyder det.

Hos ALPI og Morten Høgsberg Nielsen vurderer de, at de voldsomme fragtpriser også kan få betydning for den måde, som man generelt fragter varer på.

- En lastbil fra Bulgarien eller Tyrkiet koster markant mindre end sø- og luftfragt i øjeblikket, og det kan godt blive konsekvensen af det, at flere simpelthen vælger det. Priserne kommer aldrig ned i det leje, vi kender, igen, men de skal nok finde et mere stabilt leje. Spørgsmålet er hvornår, siger han.