Menu

Gabriel opjusterer forventninger til året

Tæt på regnskabsårets afslutning vælger Gabriel nu at opjustere forventningerne. Udmeldingen kommer som følge af en særligt gunstig udvikling i august og september.

25. september 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Den børsnoterede tekstilvirksomhed Gabriel Holding A/S fortsætter sin flotte udvikling. I forbindelse med selskabets 3. kvartalsmeddelelse forventede ledelsen for hele året, en omsætning i niveauet 595 mio. kr. (493 mio. kr. sidste år) og et resultat før skat af fortsættende aktiviteter på 56 mio. kr. (46,8 mio. kr. sidste år). Det tilsvarer en vækst i omsætning på ca. 21% og en stigning i resultat før skat på ca. 20%.

Efter knap 12 måneder af regnskabsåret realiseres omsætningen over ledelsens forventninger, og de estimerer nu en omsætning i niveauet 598 mio. kr. for hele regnskabsåret 2017/18. Det opnåede resultat før skat for august måned samt nye estimater for september overgår imidlertid ledelsens hidtidige forventning.

På den baggrund opjusteres forventningerne til en omsætning i niveauet 598 mio. kr. og et resultat før skat på 57-58 mio. kr. svarende til en vækst i omsætningen på ca. 21% og en stigning i resultat før skat på ca. 22-24 %.

Regnskabsåret løber fra 1. oktober til 30. september. 

"