Menu

Glæd dig til at opleve Snapchats nordiske chef på TOPMØDE 2022

Lars Bo Jeppesen er klar til at give mode-, tekstil- og livsstilsbranchen inspiration til at omfavne Augmented Reality og give et indblik i, hvordan det nye mediebillede påvirker branchen. Med sin omfattende erfaring fra mediebranchen er den nordiske Snapchat-chef garant for et indsigtsfuldt og spændende indlæg.

30. juni 2022

Kampen om forbrugernes gunst er i høj grad henlagt til sociale medier. Her spiller Snapchat en væsentlig rolle, og sidste år lancerede det sociale medie en række features, som også gør det langt lettere for brands at sælge direkte via det sociale medie, hvor AR spiller en hovedrolle.

Samtidig er Snapchat også en glimrende kommunikationskanal, hvor mode- og livsstilsbranchen endnu ikke har udnyttet det fulde potentiale. Til at sætte fokus på mulighederne og det generelle mediebillede, har vi inviteret Lars Bo Jeppesen, som er General Manager, Nordics for Snap Inc., der er selskabet bag Snapchat, til at tale på TOPMØDE 2022 den 3. oktober.

Han star dermed i spidsen for det nordiske team, som har til opgave at transformere den nordiske markedsføring til i langt højere grad at omfavne Augmented Reality (AR). Lars Bo har stærk tro på, at AR kan give virksomheder en række fordele. For eksempel kan det gøre smartphones til de nye prøverum, og i tilfælde hvor forbrugerne prøver tøjet virtuelt kan man formindske returraterne med hele 70 procent.

Glæd dig til et veloplagt indlæg med en af de stærkeste danske stemmer i mediebranchen.

Lasrs Bo Jeppesen har mere end 20 års erfaring fra mediebranchen, hvor han gennem en årrække CEO for Dentsu Aegis Network i Norden, Benelux samt Central- og Østeuropa. Dentsu Aegis er en af de største marketing- og medievirksomheder i verden.

Han har senest været direktør for Parken Sport & Entertainment, selskabet bag bl.a. FCK og Lalandia, og er i dag bestyrelsesformand for Letz Sushi.

Med sin store erfaring fra mediebranchen vil den karismatiske og energiske Lars Bo Jeppesen tage TOPMØDE-deltagerne ind i medieverdenen anno 2022 og fokusere på, hvordan man som virksomhed rammer målgruppen lige i hjertet. Glæd dig til veloplagt, inspirerende indlæg fra et af mediebranchens største danske stjernenavne.

Vil du ikke gå glip af Lars Bo Jeppesen og de mange andre inspirerende talere på årets TOPMØDE, kan du købe billet her. Indtil 6. juli får 20 % early bird-rabat.

"