Menu

Global Change Award åbner for afstemning

H&M Foundation står bag den internationale innovationskonkurrence Global Change Award, som nu går ind i sin tredje fase. Du kan være med til at bestemme, hvordan 1 mio. euro skal fordeles mellem de fem vindere, der bl.a. har bidraget med ideer til at lave materialer af frugtaffald, svamperødder eller alger.

Den innovation, der får flest stemmer, modtager 300.000 euro i legat, den næsthøjest rangerende innovationen modtager 250.000 euro, og de tre sidste vindere modtager hver 150.000 euro. Det samlede legat i Global Change Award er på 1 million euro.
Den innovation, der får flest stemmer, modtager 300.000 euro i legat, den næsthøjest rangerende innovationen modtager 250.000 euro, og de tre sidste vindere modtager hver 150.000 euro. Det samlede legat i Global Change Award er på 1 million euro.

13. marts 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

H&M Foundation har netop åbnet for onlineafstemningen til den tredje runde af innovationskonkurrencen Global Change Award på globalchangeaward.com. du kan give din stemme til kende og være med til at bestemme, hvordan et samlet legat på 1 million euro skal fordeles imellem disse fem banebrydende innovationer:

  • Crop-A-Porter: Skaber bæredygtige biotekstiler af overskudsmateriale fra høstningen af fødevareafgrøder
  • Algae Apparel: Forvandler alger til biofibre og miljøvenlig farve, der også er godt for huden
  • Smart Stitch: En opløselig tråd, der gør reparation og genanvendelse legende let
  • The Regenerator: Genanvender tøj til nye tekstilfibre ved at adskille bomulds- og polyesterblandinger
  • Fungi Fashion: Specialfremstillet tøj lavet af nedbrydelige rødder fra svampe

Men du skal skynde dig, for afstemningen lukker allerede den 16. marts.

Global Change Award er en af verdens førende konkurrencer for innovative idéer på det tidlige stadie og det største initiativ af sin slags i modeindustrien. Formålet er at finde innovative idéer, der kan bidrage til at gøre hele modeindustrien cirkulær og beskytte kloden og leveforhold.

“Hvordan vi håndterer og forbruger ressourcer bliver altafgørende for vores og kommende generationers leveforhold. Alle brancher må gentænke, forny og udfordre status quo. Kreative iværksættere er nøglen til at foretage dette skift, og jeg lykønsker Global Change Award-vinderne, som alle har potentialet til at bidrage til at genopfinde modeindustrien ved at muliggøre cirkulær brug af produkter og ressourcer frem for, at de kun har ét liv”, siger Karl-Johan Persson, bestyrelsesmedlem i H&M Foundation og CEO i H&M Group.

De fem vindere er blevet valgt af et internationalt ekspertpanel med omfattende viden inden for mode, bæredygtighed, cirkularitet og innovation.

De fem vindergrupper tilbydes også et etårigt acceleratorprogram udbudt af H&M Foundation, Accenture og the KTH Royal Institute of Technology i Stockholm. Grupperne bag vinderinnovationerne afsløres ved en prisuddeling den 20. marts i Stockholm.

"