Menu

Green Cotton får tyrkisk afdeling

Nærvær er et nøgleord for Green Cotton Group. Derfor etablerer de sig nu i Istanbul med indkøbsfunktion og kvalitetskontrol.

23. november 2017

Selvom de seneste år har budt på fremgang i Green Cotton Group, er Ikast-virksomheden langt fra blevet mætte. Men vækstambitionerne er fortsat intakte, og for at sikre den vækst, er det helt afgørende med en lokal tilstedeværelse, og derfor etablerer Novotex nu egen indkøbsfunktion og kvalitetskontrol i Instanbul.

- Vi skal hele tiden være tæt på og være nærværende de steder, som har strategisk fokus, forklarer CEO i Green Cotton Group, Lasse Simonsen.

For Green Cotton handler det om at kunne fastholde en ensartet og høj kvalitet i produkterne samtidig med at der er fokus på leverancesikkerhed og omkostningsoptimering. Men nærhedsprincippet strækker sig længere end som så. Det er nemlig en filosofi, som skal binde Gren Cotton-koncernens selskaber tættere sammen.

- Med produktionskompetencer i Ukraine, metervarekompetencer i Tyrkiet samt salgs- og designkompetencer i Danmark er kommunikationen meget vigtigt. Således er der allerede nu placeret en person  fra den ukrainske indkøbsafdeling på kontoret i Tyrkiet, ligesom medarbejdere fra Tyrkiet konstant er i Danmark eller Ukraine. Det giver en fleksibilitet og reaktionshastighed, som er med til at bringe virksomheden til næste niveau, siger Lasse Simonsen.

Green Cotton Group blev etableret som Novotex i 1983 af Leif Nørgaard og drives i dag af de tre hovedaktionærer Lasse Simonsen, Torben Faurholt og Sanne Nørgaard. Siden 1986 har der været fokus på bæredygtighed, med særlig vægt på økologi. Virksomheden er kendt for sit pionerarbejde med den første T-shirt i verden lavet af certificeret økologisk bomuld. Bomulden bruges i egen produktion i Ukraine, som har knap 400 medarbejdere og i by Green Cotton, hvor virksomhedens wholesale-aktiviteter er placeret med de to brands Fred’s World by Green Cotton og Müsli by Green Cotton.

"