Menu

Her er programmet til årets TOPMØDE

Sportswear-giganten PUMA er netop blevet offentliggjort som den sidste taler til årets TOPMØDE. Dermed er det endelige program klar, og du kan se det lige her.

Igen i 2022 afholdes Dansk Mode & Textil TOPMØDE på Villa Copenhagen.
Igen i 2022 afholdes Dansk Mode & Textil TOPMØDE på Villa Copenhagen.

15. september 2022 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Igennem de seneste måneder har du løbende kunnet læse mere om talerne til årets TOPMØDE, og nu giver vi dig det fulde program for dagen. Den sidste tilføjelse er danske Simon Jelonek Hessel, der som Manager, Corporate Strategy er en nøgleaktør i eksekveringen af strategien hos den tyske sportsgigant PUMA og arbejdet med at gøre PUMA til verdens hurtigste sportsbrand. Simon vil tage os tættere på arbejdet med at føre strategien ud i livet og give deltagerne indblik i, hvordan PUMA ser markedsudviklingen.

Derudover erstattes Kate Heiny af en anden Zalando-profil i form af Laura Coppen, der som direktør for cirkularitet, vil give os et unikt indbli i, hvordan Zalando arbejder med at engagere brands og forbrugere i den påkrævede cirkulære omstilling af branchen.

DM&T’s adm. direktør Thomas Klausen er begejstret for at kunne præsentere årets program:

”Programmet rummer den helt rette sammensætning af de ypperste eksperter og spændende cases. Jeg synes i al beskedenhed, at det er nogle fremragende talere, vi har samlet, og jeg er glad for, at det er lykkedes at afdække de nøgleforhold, der påvirker branchen nu og i nærmeste fremtid. Jeg glæder mig til at samle branchen, som godt kan forvente et ordentligt skud inspiration på dagen,” siger han.

TOPMØDE 2022 finder sted 3. oktober på Villa Copenhagen. Har du endnu ikke sikret dig billet, køber du den her.

Her har du årets program:

8:30 – 9:30 REGISTRERING OG MORGENMAD

FORMIDDAG

Thomas Klausen, adm. direktør i DM&T, byder velkommen

Nigel Salter, Co-founder & Senior Advisor, SB+CO, om den virkelighed virksomheder i mode- og tekstilbranchen er nødt til at forholde sig til.

Det er NU, vi skal sætte turbo under den grønne omstilling Anne Sophia Hermansen i en samtale med Thomas Klausen, DM&T, Betina Simonsen, direktør i Lifestyle & Design Cluster samt Nigel Salter.

Miljøminister Lea Wermelin, hvad forventer regeringen af branchens bæredygtige omstilling, og hvordan sikrer vi et tæt og godt samarbejde, som gavner branchen og samfundet.

Laura Coppen, direktør for cirkularitet, Zalando om samspillet mellem etailer, brand og forbruger, og hvordan vi skaber den fornødne cirkulære fremdrift i fællesskab.

DM&T bæredygtighedsteam om udvikling, lovgivning og hvorfor det er afgørende at handle nu, hvis man vil fremtidssikre sin forretning.

- PAUSE -

Henrik Drusebjerg, chef for nordisk investeringsstrategi i Quintet, giver os det store overblik over de vigtigste økonomiske forhold, der påvirker branchen i en verden præget af krig, inflation og alt muligt andet skidt.

Logistikekspert og CEO i Fulfillment Group Hans Elmegaard om udviklingen på det globale logistikmarked og hvorfor vores opfattelse af logistik står ved en skillevej.

- FROKOST OG NETWORKING -

EFTERMIDDAG

Jakob Ekeløf Jensen & Thomas Rüdiger Smith, McKinsey & Co, med afsæt i the State of Fashion Technology, sætter McKinseys to erfarne partnere fokus på modebranchens muligheder for at styrke sin forretning digitalt, ligesom de belyser den internationale konkurrencesituation på området.

Peter Kruse, forfatter, foredragsholder og sikkerhedsekspert om den afgørende vigtighed af et stærkt digitalt sikkerhedsberedskab, og hvordan du styrker din virksomheds cybersikkerhed i en verden med stigende digital kriminalitet.

Liveshopping er et af tidens største shopping-fænomener og giver dig helt nye muligheder for at ramme forbrugerne lige i hjertet. Tim Frank Andersen, CEO Liveshopper og en af Danmarks dygtigste formidlere af tech-tendenser sætter emnet under lup.

- PAUSE - 

Kommunikation på forbrugernes præmisser og hvorfor du skal tage AR mere end seriøst i din forretning ved Lars Bo Jeppesen, General Manager, Nordics Snap inc.

Sådan skaber man verdens hurtigste sportsbrand – otte strategiske fokusområder driver Puma i et marked med benhård konkurrence, Simon Hessel, Manager Corporate Strategy, Puma

16.15 Siger vi farvel og tak, men efterfølgende er du velkommen til at blive til et glas og fortsætte networkingen indtil kl. 17.

Har du endnu ikke sikret dig billet, køber du den her.

"