Menu

Holistiske og globale løsninger skal skabe cirkulær revolution i tekstilbranchen

De danske mode- og tekstilvirksomheder har potentialet til at blive førende, når det kommer til bæredygtigt tøj og tekstiler. Det kræver dog mere samarbejde, globale løsninger og en fælles forståelse af, at cirkularitet handler om langt mere end genanvendelse, lyder det fra branchen.

07. december 2021 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Artiklen er tidligere bragt i Teknik & Miljø-magasinet

Mode- og tekstilbranchen nævnes ofte som en af de mest forurenende på verdensplan, og i løbet af de senere år er udfordringen med global overproduktion af tøj blevet mere presserende. Produktion af nye tekstiler og tøj er ressourcekrævende, og det er grunden til, at EU og nationale lovgivere har blikket mod mode- og tekstilbranchen.  

Tekstiler er blevet det nye plastik, og det afspejler sig i den politiske indsats rettet direkte mod branchen. Derfor er det også nu, de danske mode- og tekstilvirksomheder skal sætte yderligere fart under den bæredygtige omstilling, lyder fra Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. 

- Danmark skal være førende, når det kommer til bæredygtigt tøj og tekstiler. Det vil give vores virksomheder en stærk konkurrenceposition og fremtidssikre deres license to operate, hvis vi løfter hele branchens bæredygtighedsniveau. Branchen gør et stort fremskridt af egen vilje, men det kræver, at flere interessenter spiller en aktiv rolle, hvis vi skal skabe den nødvendige omstilling, siger hun.

EU’s tekstilstrategi kan gøre en reel forskel

En af de mest aktive aktører er EU, som snart lancerer tekstilstrategi, og selvom der er mange ubekendte, ved vi, at den vil have et klart fokus på at skabe et bæredygtigt forbrug af tekstiler med afsæt i cirkulær økonomi. Der vil sandsynligvis også være øgede krav til sporbarhed, initiativer der skal ændre forbrugeradfærden, øget fokus på kemi i tekstiler og formodentlig vil tekstilstrategien også medføre et udvidet producentansvar. Strategien skal på den måde gøre op med, at der i EU er et alt for stort forbrug af tekstiler, og at en stor del af det ender som affald.

- Den enkelte EU-borger forbruger årligt næsten 26 kg. tekstiler og kasserer 11 kg. Samtidig køber europæerne 40 procent mere tøj end for 25 år siden, så der er behov for cirkulære løsninger, ændret forbrugeradfærd og et lavere forbrug af tekstiler, og det er kun blevet mere tydeligt under Covid-19, siger Marie Busck og henviser til, at coronakrisen har fået branchen til at reflektere over de hidtidige forretningsmodeller, og – måske – har nogle forbrugere også ændret vaner.  

Marie Busck har fulgt arbejdet med tekstilstrategien spændt, og hun forventer, at tekstilstrategien kan gøre en reel forskel for den danske branche, som har en eksportgrad på 65 %.  

- Det er afgørende, at vi får EU-harmoniserede rammer, fordi branchen er globaliseret i så høj grad. Derfor er en overordnet ambitiøs europæisk strategi helt klart en positiv ting. Det vil være en tiltrængt forventningsafstemning og give ens rammer på tværs af EU, siger Marie Busck.

En vigtig forudsætning for tekstilstrategien er affaldsdirektivet, som betyder en ensartet affaldsindsamling i EU inden 2025, hvor tekstiler sorteres særskilt med henblik på genanvendelse. I dag ender alt for mange tekstiler nemlig i de blandede affaldsstrømme, selvom det er ensbetydende med et stort ressourcetab.

Masser af gode initiativer i Danmark

I Danmark skulle tekstiler oprindeligt have været indsamlet separat fra 2022, og selvom den deadline nu er udskudt, har det betydet, at der er igangsat en række interessante aktiviteter. I starten af 2021 kortlagde klyngeorganisationen Lifestyle & Design Cluster de initiativer, der er sat i gang med henblik på at skabe en mere ansvarlig og bæredygtig branche. Listen talte på daværende tidspunkt mere end 50 initiativer, og siden er flere kommet til. Mange af disse projekter har genanvendelse som direkte omdrejningspunkt.

Københavns Kommunes ’Partnerskab for cirkulære tekstiler’, Herning Kommunes ’Tekstilsymbiose’, det nye 2030 og 2050 roadmap for ’Circular economy with a focus on plastics and textiles’, Miljøstyrelsens to partnerskaber for tekstilgenanvendelse og et bredt forankret konsortium bestående af blandt andre BESTSELLER, Elis og Teknologisk Instituts projekt ReSuit er blot et udpluk af de mange gode initiativer.

Cirkularitet skal anskues bredere end genanvendelse

De mange gode initiativer må dog ikke stå alene. Tekstilgenanvendelse er stadig på et tidligt teknologisk stadie i Danmark, hvor man i lande som Finland og Sverige har investeret i teknologien og tekstilmøller, og derfor er de længere fremme i udviklingen end Danmark. Derfor er der masser at lære fra bl.a. de to lande, lyder det fra Dansk Mode & Textil, som gerne ser, at fremtidig investering på området bygger på erfaringer fra udlandet kombineret med dansk innovation.

- Vi kan ikke bare fokusere entydigt på løsninger, der skal imødekomme, at vi fra 2024 står med en masse tekstilaffald. Vi er nødt til at anskue cirkularitet bredere; det handler i høj grad også om design, forbrugsadfærd, forretningsmodeller og meget mere. Vi får ganske enkelt ikke et bæredygtigt cirkulært tekstilforbrug og branche, hvis blot vi sørger for at etablere en række genanvendelsestekstilmøller, siger Marie Busck, som understreger, at det er afgørende, at vi ser på, hvordan vi tænker de eksisterende kreative og forretningsmæssige kompetencer i Danmark ind i løsningen. Det kan også være med til at skabe afgørende konkurrencefordele. I samme ombæring understreger hun, at det ikke må ende med nationalt begrænsede løsninger.

- Tekstilbranchen har en kompleks og hyperglobal værdikæde, og er samtidig en del af andre værdikæder i for eksempel landbruget og byggeriet. Det afspejles i høj grad i den danske branche, og samtidig vil EU fremover stå for reguleringen af denne. Derfor skal vi tænke i globale løsninger, eller som minimum på EU-plan. Det gælder, uanset om vi taler om reguleringer fra statens side eller forretningsmæssige løsninger, afslutter Marie Busck.

"