Husk at PFAS-forbud i Frankrig træder i kraft 1. januar 2026
Fra 1. januar 2026 træder første fase af det franske PFAS-forbud i kraft. For tekstil- og beklædningsvirksomheder er det især relevant, fordi forbuddet omfatter tekstiler, beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugere (med visse undtagelser).
Den 1. januar 2026 indfases første trin af Frankrigs PFAS-forbud. For tekstil- og beklædningsbranchen er tiltaget særligt væsentligt, da forbuddet omfatter tekstiler, beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugere (med enkelte undtagelser).
Du kan læse mere om detaljerne i lovgivningen, herunder hvilke undtagelser fra forbuddet der gør sig gældende, i DM&T’s artikel fra august 2025 . DM&T er ikke bekendt med, at det endelige dekret er offentliggjort, og undtagelserne kan derfor ændre sig.
Hvad betyder det for min virksomhed?
Kort sagt: Hvis I har produkter, der sælges i Frankrig, er det nu, I skal være sikre på, at de kan sælges på markedet efter 1. januar 2026. Det handler især om at få afklaret, om nogen af jeres produkter kan indeholde PFAS, og om der er produkter i pipeline eller på lager, som risikerer at blive berørt, når reglerne træder i kraft. Har I tvivl, bør I hurtigt tage dialogen med jeres leverandører og franske kunder/distributører om status, dokumentation og eventuelle justeringer.
Det er også værd at have for øje, at forbuddet udvides yderligere fra 1. januar 2030, hvor det kommer til at omfatte en langt bredere del af tekstilområdet.
Du kan læse mere om det franske PFAS forbud på DM&T’s rådgivningsside her og på de franske myndigheds hjemmeside her .