Menu

Hvor og hvordan skal vi sælge vores varer i fremtiden?

Verden forandrer sig konstant, og det samme gør menneskers købsadfærd. Derfor må branchen kigge til nye forretningsmodeller, hvoraf udlejningsplatforme og cirkulære modeller allerede har gjort deres indtog på den danske modescene.

Kuno Kildetoft, CEO Ball Group, Peter G. Jørgensen, CCO/CMO Boozt, og Morten Linnet, CEO By Malene Birger, udgjorde dagens andet panel ved TOPMØDE 2019.
Kuno Kildetoft, CEO Ball Group, Peter G. Jørgensen, CCO/CMO Boozt, og Morten Linnet, CEO By Malene Birger, udgjorde dagens andet panel ved TOPMØDE 2019.

13. november 2019

I takt med, at Millenials’ købekraft overhaler Boomernes, må de traditionelle forretningsmodeller ligeledes se sig forbigået af nye købemønstre. For Millenials vil have produkter, der er let tilgængelige ligegyldig tid og sted, mens vi samtidig har at gøre med en generation, der føler et enormt ansvar for at redde planeten fra tidligere generationers uagtsomhed. Set i lyset af dette er det derfor heller ikke underligt, at nye forretningsmodeller og afsætningskanaler spirer frem. Koncepter som udlejning og cirkulær økonomi var derfor også på agendaen, da TOPMØDE 2019 dannede rammen for en paneldebat omhandlende, hvor og hvordan vi skal sælge varer i fremtiden. Panelet bestod af Morten Linnet, CEO i By Malene Birger, Kuno Kildetoft, CEO i Ball Group, og Peter G. Jørgensen, CCO/CMO i Boozt, og de kom vidt omkring.

 

Det skal være ”lejende” let

Som det første store modehus i Danmark lancerede By Malene Birger tilbage i maj i år et udlejningskoncept, hvor kunder nemt kan leje gallakjoler og selskabstøj i stedet for at købe. Konceptet er understøttet af platformen Continued, der driver infrastrukturen bag som udlejning, fragt, rensning, kvalitetstjek, etc., mens By Malene Birger fortsat ejer tøjet. Ved lanceringen fik konceptet stor opmærksomhed, da det taler ind i en ny forbrugertendens, hvor forbrugerne hellere vil leje fremfor at eje.

 

Leje af tøj er nemlig en let måde for forbrugerne at forny garderoben uden at bidrage til overproduktion eller ressourcespild. Det kræver naturligvis, at tøjet er af en sådan kvalitet, at det kan tåle at skifte hænder med korte mellemrum. Konceptet med tøjleje er endnu ikke særligt udbredt i Danmark, men for nyligt meldte Ganni sig også ind i koret af brands, der nu vil leje tøj til forbrugerne. Meget tyder altså på, at flere brands vil se til udlejningskonceptet som en ny måde at få forbrugernes opmærksomhed på. Til trods for konceptets korte tid på den danske modescene er Morten Linnet dog overbevist om, at denne cirkulære tilgang til mode over tid bliver indtægtsgivende.

 

Kan gensalg lede til mersalg?

Vi bliver ved den cirkulære tankegang, noget Peter G. Jørgensen fra Boozt også fremhæver under paneldebatten. Denne gang ikke i form af udlejning, men nærmere salg af secondhand. Flere internationale ”consignment”- eller secondhandplatforme som Depop, Vestiaire Collective og The RealReal oplever ufattelig vækst i disse dage. Inden for Danmarks grænser fusionerede secondhand-markedspladserne Trendsales og Tradono tilbage i 2017 og fik på kort tid vendt et millionunderskud til overskud. I takt med, at bæredygtighed gennemsyrer branchen og ikke mindst forbrugernes bevidsthed, er det derfor heller ikke underligt, at forbrugerne søger andre måder at forny garderoben på. Men hvordan får man som virksomhed del i væksten på secondhand-markedet?

 

Det ikoniske modehus Burberry har for nyligt indgået et samarbejde med tidligere nævnte The RealReal. Samarbejdet går i korte træk ud på, at kunder, der sælger secondhand-Burberry på The RealReal’s platform, får adgang til eksklusive oplevelser i Burberry’s fysiske forretninger i USA. Ambitionen er dermed, at kunderne køber nye Burberry-produkter, der med deres kvalitet og lange levetid igen kan sælges videre over tid. Dermed opstår nye cirkulære kredsløb.

 

Producer på bestilling og gør op med overproduktion

En forretningsmodel, der ligeledes har vundet frem de seneste år, men som langtfra er noget nyt fænomen, er ”made-to-order”. ”Made-to-order”-konceptet kender vi fra sidste århundredes eksklusive modesaloner, hvor alt blev lavet på bestilling, og der var altså ingen overfyldte lagre med usolgte varer. Dermed er konceptet et opgør med overproduktion, der er både dårligt for planeten og pengepungen. Det har danske September Salon og Proem Parades set et klart potentiale i. Gennem intime events har de to brands direkte kontakt med deres kunder, og produkterne bliver udelukkende lavet på bestilling og ofte af restmetervarer.

 

Ordet intimt kan næppe bruges om onlinegiganten Amazon. Ikke desto mindre har Amazon gennem The Drop prøvet kræfter med det mere personlige ”made-to-order”. I samarbejde med forskellige influencere lancerer The Drop capsule-kollektioner med nogle ugers mellemrum, hvor hvert ”drop” kun er til salg i 30 timer, og først derefter går produktionen af de bestilte produkter i gang.

 

”Made-to-order”-konceptet, samarbejder med ”reseller”-platforme og udlejning af tøj er kun en håndfuld af de forretningsmodeller, der vinder frem for tiden. Derudover er koncepterne langtfra ”one-size-fits-all”, hvilket er vigtigt at huske på. For Kuno Kildetoft og Ball Group handler det fx om langt strammere kontrol med afsætningskanalerne som egne butikker og få, men tætte samarbejder med større forhandlere. Ball Group er godt et eksempel på, hvordan de gamle dyder kan oversættes til en verden i forandring.  
"