I 2022 blev det slået fast med syvtommersøm, at virksomheders indsats inden for bæredygtighed ikke længere er en frivillig disciplin, men i langt højere grad reguleret fra politisk hånd.
Året bød på en række tiltag fra EU, som satte en fed streg under den udvikling. For blot at nævne nogle få, men meget betydningsfulde, eksempler:
Forslaget til en Eco design-forordning med obligatoriske designkrav og digitalt produktpas for alle produkter.
Et forslag om at gøre due diligence (nødvendig omhu) til lovkrav for alle virksomheder af en vis størrelse (CSDDD) måske helt ned til 50 ansatte.
Godkendelse af Corporate Sustainability Reporting Directive som vil betyde væsentligt skrappere krav til bæredygtighedsrapportering, et klassifikationssystem, for hvad der er bæredygtige aktiviteter via EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer.
Dertil kommer øgede krav til markedsføring af grønne produkter og en række andre tiltag.
Alle virksomheder, der arbejder og sælger på det europæiske marked, vil være underlagt den lovgivning, som går på tværs af alle sektorer. Det vil derfor også omfatte danske mode- og tekstilvirksomheder.
Særligt fokus på tekstiler medfører yderligere regulering
Men fordi tekstiler er det forbrugsområde, som har det fjerdestørste miljøaftryk inden for EU – kun overgået af bolig, mad og transport – lancerede EU i marts 2022 en tekstilstrategi.
Den præsenterer en ambitiøs vision for den europæiske mode- og tekstilbranche, og indeholder en række yderligere tiltag, som udelukkende retter sig mod denne branche. Derudover slår den fast, at mode- og tekstilbranchen er en af de sektorer, der står forrest i køen, når det f.eks. kommer til udvikling af produktspecifikke kriterier i Ecodesign-forordningen.
Tekstilstrategien refererer til i alt 16 politiske og regulatoriske initiativer, som er nødvendige for at etablere det cirkulære økosystem for produktion og forbrug af tekstiler, hvilket er EU’s vision for 2030.
Netop nu debatterer man i Europa-Parlamentet, hvorvidt det er nok med de 16 initiativer, eller om den burde skærpes yderligere. Uanset hvordan debatten ender, er det hævet over enhver tvivl, at EU’s tekstilstrategi får en massiv indvirkning på den måde, de danske mode- og tekstilvirksomheder driver forretning på, og det gælder uanset hvilken underdel af branchen, man tilhører.
Så vidt EU-perspektivet, men udviklingen lader sig ikke begrænse til fælles initiativer og regulering fra EU.
En efterhånden længere række af EU-medlemsstater har allerede indført eller planlægger at implementere national lovgivning inden for forskellige områder. Det gælder f.eks. due diligence og udvidet producentansvar (EPR) for tekstiler. På nuværende tidspunkt, er det mest ambitiøse land Frankrig, ikke mindst som følge af deres revision af det nationale udvidede producentansvar for tekstiler, som Frankrig i øvrigt har haft i over 10 år. Det vækker bekymring og rejser en masse spørgsmål i mange af de danske mode- og tekstilvirksomheder, der sælger på det franske marked, hvilket kommer til udtryk i en voldsom stigning i antallet af henvendelser til vores rådgivere i DM&T.
Og lad os trække en streg i sandet her. For det var, hvad der skete i 2022.
Tempoet i 2023 bliver fortsat tårnhøjt. Vi kommer til at se en række nye forslag, blandt andet i relation til greenwashing og krav til grønne påstande, udledning af mikroplast og en revidering af EU’s kemikalieforordning, REACH.
Derudover vil nogle af de allerede præsenterede forslag materialisere sig yderligere.
Det er en voldsom udvikling, vi står midt i.
Mode- og tekstilbranchen har traditionelt ikke været synderligt reguleret, men fremover bliver fremstilling af tekstilprodukter helt anderledes reguleret. Det vil give nogle helt andre rammer for at drive mode- og tekstilvirksomhed end hidtil, og det stiller store krav til den enkelte virksomhed. Og til virksomhedens ledelse.
Bekymret for branchen
Bæredygtighed og ansvarlighed har længe været et tema for mode- og tekstilbranchen. De seneste år har vi sagt, at det er temaer, der har flyttet sig højt op på den strategiske dagsorden.
Men spørgsmålet er, om det har stået højt nok. For er branchen klar til den omstilling? Og vil den være i stand til at imødekomme de stigende krav, som kommer fra alle sider?
Jeg kan godt blive bekymret for branchen, ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder, som i vid udstrækning udgør den danske branche, og som er med til at skabe nær ved 100.000 jobs i Danmark.
Omstillingen til en bæredygtig og cirkulær økonomi for tekstiler er svær. For det første skal virksomheder tænke deres forretning på en ny måde. Fra at arbejde inden for et lineært system skal de nu designe, producere og sælge produkter indenfor rammerne af en cirkulær økonomi. Det betyder, at vækst skal afkobles nye ressourcer.
For det andet vil de kommende krav til sporbarhed, transparens, produkters miljøaftryk og materialeinnovation kræve en helt anden måde at tænke produktion og leverandørsamarbejde på, end man har gjort i de sidste mange år. Vi har outsourcet en meget stor del af produktionen af tekstiler og dermed også viden om produktion. Den viden mangler vi nu. Dels til at sikre sporbarhed og information om produkterne, men i høj grad også til at innovere. For det tredje vil kommende krav om due diligence også kræve en anden tilgang.
Som brancheorganisation bakker vi generelt op om en øget regulering af branchen, men det skal gøres rigtigt. Der er i de senere år opstået rigtig mange initiativer i og omkring branchen, som skal understøtte og facilitere omstillingen, og der findes en mangfoldighed af vejledninger, metoder, standarder, certificeringsordninger, auditsystemer og meget mere. Det er meget svært at navigere i for virksomheder, medarbejdere og ledere.
Der er i den grad brug for fælles rammer og standarder. Og branchen skal omstille sig, for vi har ganske enkelt ikke ressourcerne til at fortsætte som hidtil. Men en cirkulær omstilling kræver samarbejde og dialog, både inden for branchen og uden for. Det betyder rigtigt samarbejde, partnerskaber og fælles løsninger mellem virksomheder, affaldsaktører, innovatører, forskere, eksperter, lovgivere, myndigheder, forbrugere m.fl.
Behov for et bredt partnerskab for tekstiler
Hvis vi i Danmark ønsker, at den danske branche skal være førende eller blandt de førende, skal vi have etableret en platform for den dialog, som samler alle ovenstående aktører, for omstillingen kræver en indsats af dem alle. Det har vi ikke i dag.
Den danske branche har et stærkt potentiale for at omstille sig, og mange virksomheder gør det rigtig godt. Men vi har brug for mere fokus og samling på de indsatser, vi har og løbende igangsætter i Danmark. Vi har i flere år talt for nødvendigheden af etableringen af et partnerskab, der netop samler alle aktører, og som kan sikre det nødvendige fokus. For hvis vi skal hjælpe den danske branche med at blive blandt de førende, vil det kræve flere investeringer og ressourcer til at sikre mere viden og kompetenceopbygning af virksomhederne. Vi har ganske enkelt brug for et bredt partnerskab for tekstiler.
Branchen er udfordret af den kommende regulering, og vi kan godt blive bekymrede for kompleksiteten i og hastigheden af kommende lovgivning for den enkelte virksomhed. Det er afgørende, at den forandringsteori vi lægger ned over branchen, tager udgangspunkt i, hvor branchen er, og ikke kun hvor den skal hen. Ellers rammer vi forbi. Derfor skal branchen inddrages, når det udtænkes initiativer og findes løsninger, for vi kender branchen og vil meget gerne samarbejde.
I den sammenhæng er det afgørende at pointere, at vi ikke gør Danmark eller den danske branche førende ved at lave national særlovgivning. Vi skal bidrage til samling og EU-harmonisering. Både hvad angår rammer, regler og standarder. Men også når det kommer til samarbejde om de store mængder af tekstilaffald, som vi i 2025 vil have i EU. Det er en kæmpe ressource, som skal udnyttes, men det kræver investeringer og samarbejde i EU. Og det kræver som minimum samarbejde i Danmark.
I DM&T er det vores fornemste opgave at rådgive vores medlemmer, klæde dem på til kommende lovgivning og understøtte dem i deres bæredygtige omstilling. I 2023 vil vi tilbyde en lang række aktiviteter målrettet dette. Men måske endnu vigtigere, er det vores opgave at forsøge at tilvejebringe de bedst mulige rammer for at drive denne omstilling. Og det gør vi blandt andet ved at blive ved med at sætte fokus på, at det er nødvendigt at etablere en platform, der kan sikre fokus, samling og samarbejde de relevante aktører i mellem. Det vil vi fortsætte med at kæmpe for i 2023.
