Menu
Det hjælper DM&T medlemmerne med

Influencere - få styr på reglerne

Når du benytter influencere er det vigtigt at have styr på markedsføringslovens bestemmelser. Ellers kan det medføre bødestraf.

Dansk Mode & Textil samler gode råd fra vores rådgivere under betegnelsen Indblik.
Dansk Mode & Textil samler gode råd fra vores rådgivere under betegnelsen Indblik.

24. januar 2018

Når man benytter sig af influencer marketing, er den altoverskyggende regel i markedsføringsloven, at de posts, influenceren lægger op på de sociale medier ikke må være såkaldt skjult reklame. Skjult reklame kan medføre bøder fra forbrugerombudsmanden. Det er virksomhedens ansvar, at influenceren er blevet instrueret i reglerne.

Derfor skal man som brand holde sig følgende 3 huskeregler for øje:

  1. Instruér influenceren i at markere sponsorerede indlæg

    Alle posts på private profiler på sociale medier og blogs skal markeres med ”reklame”, ”annonce” eller ”betalt partnerskab”, når influenceren fremviser produkter de enten får stillet til rådighed eller bliver betalt for at fremvise på deres egen profil.  

  2. Sørg for at gemme al dokumentation

    Hvis influenceren ikke overholder reglerne, er det vigtigt for brandet at kunne fremvise den instruktion, man har givet til influenceren om reglerne for at dokumentere sin gode tro.

  3. Stop samarbejdet i tide 
    Stop samarbejdet eller forsendelserne, hvis influenceren gentagne gange ikke overholder instruktionerne.

Kontakt Dansk Mode & Textil for rådgivning i reglerne og få standardkontrakter til brug for influencer-samarbejder.   

"