De kinesiske myndigheder reducerer nu importtolden på en række varer, hvilket blandt andet gør det billigere for danske virksomheder at indføre tekstiler til Kina.
Toldnedsættelsen rammer 1.449 produktkategorier herunder ca. 400 inden for tekstil. Det drejer sig om en bred vifte af produkter fra tæpper, hjemmetekstiler til metervarer og færdigvarer – både strikkede og vævede varer i naturlige og syntetiske stoffer. Download listen nederst i artiklen (listen er forbeholdt medlemmer af Dansk Mode & Textil og er derfor passwordbeskyttet).
Tolden nedsættes for varer importeret fra MFN-lande (Most Favoured Nation), som udgør størstedelen af landene i verden. Der er ikke tale om en komplet fjernelse af tolden, men en betydelig reduktion. Se vedhæftede liste.
Som det hedder i en udtalelse fra de kinesiske skattemyndigheder:
”For at yderligere tilfredsstille befolkningens behov for et bedre liv, fremme strukturelle reformer på forsyningssiden og aktivt udvide åbenhed fra 1. juli 2018 blev MFN-taksten for visse importerede forbrugsvarer reduceret”.