Menu

Kom til gå hjem-møde, og hør, hvordan overskudstøj kan gøre gavn i Mali

Den 6. marts besøger kvinden bag en succesfuld malisk genbrugsbutik med overskudstøj fra Danmark DM&T. Deltag, og hør om resultaterne, og hvordan din virksomhed kan bidrage.

Elizabeth Kodio, leder af udviklingsafdelingen i MFLM besøger Dansk Mode & Textil den 6. marts.
Elizabeth Kodio, leder af udviklingsafdelingen i MFLM besøger Dansk Mode & Textil den 6. marts.

01. marts 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Hvad stiller man op med det tøj, der på grund af småfejl ikke kan sælges i Europa? De to danske virksomheder Danefæ og HRT Textiles sender børnetøj, som dumper den europæiske kvalitetskontrol som følge af ujævne syninger eller fejl i stoffet, til Mali, hvor et lokalt initiativ sælger tøjet. Det sker gennem butikken EUROSHOP, som drives af de lokale organisationer MFLM og Dooni-Dooni med støtte fra Mission Afrika og Dooni-Dooni i Danmark. Butikken har været drevet siden juni 2017, hvor mere end 7.500 stykker børnetøj er langet over disken.

EUROSHOP sikrer, at indtægterne fra salg bliver til samfundsudvikling i Mali, hvor næsten 50 procent af befolkningen lever i fattigdom. Projektet har særligt fokus på uddannelse til børn og unge og til landsbyudvikling med særligt fokus på kvinder. På et halvt år har tøjsalget præsteret et overskud på omkring 50.000 danske kroner, der går til de nævnte uddannelse og landsbyudviklingsprojekter gennem Mission Afrikas partnerorganisation MFLM og ngo’en Dooni-Dooni.

Den 6. marts lægger Dansk Mode & Textil lokaler til, når bagkvinden Elizabeth Kodio besøger Herning. Her inviteres alle interesserede til at komme forbi og høre mere om projektet , og hvordan man selv har mulighed for at bidrage.

Det er gratis at deltage, og arrangementet finder sted hos Dansk Mode & Textil, Birk Centerpark 38, Herning fra kl. 14:00 -15:30. Tilmelding sker på kursus@dmogt.dk senest den 5. marts.  

Læs mere om projektet

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"