Menu

Kvadrat på opkøb

Kvadrat har netop offentliggjort købet af den tyske boligtekstil-virksomhed Sahco, som har næsten 200 års rig historik.

Den tyske virksomhed Sahco nyder stor international anerkendelse i boligtekstilkredse.
Den tyske virksomhed Sahco nyder stor international anerkendelse i boligtekstilkredse.

28. marts 2018

Den 1. maj udvider Kvadrat. De har netop indgået en aftale om at overtage den tyske virksomhed Sahco, som er en anerkendt spiller det internationale boligtekstilmarked.

”I løbet af det forgangne årti har udvidet vores reach ind i boligtekstilmarkedet med vores brands Kvadrat / Raf Simons, Kinnasand og vores tæpper. Ved at tilføje Sahco til Kvadrat-familien får vi mulighed for at udvide vores aftryk på boligtekstilmarkedet. Sahco har en næsten 200 år lang historie og har længe været et højt respekteret brand inden for eksklusive tekstiler til polstring og gardiner, og vores mål er at bringe ny energi og kreativt lederskab tilbage i Sahcos produktudbud,” siger CEO i Kvadrat Anders Byriel.

Sahco blev grundlagt i 1831 tæt ved Nürnberg i Tyskland, og har siden vokset støt på de internationale markeder, ligesom brandet er kendt for sine designsamarbejder blandt andet med Ulf Moritz.

Sahco fortsætter fra hovedsædet i Nürnberg og selskabets direktør Christoph Häussler glæder sig over handlen:

”Vi er meget begejstrede for, at Sahco bliver forenet med Kvadrat. Et tæt samarbejde med Kvadrats kreative team giver mulighed for at genopfriske Sahco og give os mulighed for at genindtage positionen som kreative opinionsdanner og jagte yderligere global ekspansion,” siger han.  

"