Menu
Blinde sagsøger virksomheder i USA:

Lever din hjemmeside op til kravene?

Hvis du sælger dine varer online på det amerikanske marked, er det et krav, at virksomhedens hjemmeside er sat op, så synshæmmede personer kan bruge den. Ellers er det en overtrædelse af den amerikanske lov Americans with Disabilities Act (ADA), og et sagsanlæg venter rundt om hjørnet.

 Hvis du sælger dine varer online på det amerikanske marked, er det et krav, at synshæmmede personer kan bruge din hjemmeside.
Hvis du sælger dine varer online på det amerikanske marked, er det et krav, at synshæmmede personer kan bruge din hjemmeside.

21. november 2018 Af Camilla Christensen , cc@dmogt.dk

Den seneste trend på det amerikanske marked er, at synshæmmede personer sagsøger virksomheder i et væk for at have hjemmeside, som ikke er tilgængelige for synshæmmede personer.

I 2017 blev der anlagt omkring 1000 retssager mod virksomheder i USA for ikke at opfylde kravet om at have hjemmesider, der er tilgængelige for synshæmmede personer. Dette tal forventes at stige markant i 2018. Store virksomheder som Burger King og Rolex har også været gennem sådanne sager.

Hvis danske virksomheder opererer på det amerikanske marked anbefales det derfor, at virksomhederne ser nærmere på deres hjemmesider og sikrer sig, at hjemmesiden lever op til reglerne.

Man kan som virksomhed læse mere om tendensen her og her, og ellers anbefales det at tage kontakt til et amerikansk IT-bureau, som kan hjælpe med implementering af den korrekte funktion på hjemmesiden.

"