Der findes talere som er gode, og så findes der de talere, som er så gode, at de skal opleves live.
Howard Saunders hører ubetinget til den sidstnævnte kategori, hvis du ikke tror os, skal du bare se videoen nedenfor. Hvis du vil opleve Howard Saunders live på scenen, får du chancen, når Dansk Mode & Textil inviterer til TOPMØDE 2018 de 10. oktober. Her sætter Howard Saunders fokus på retail-mulighederne for mode- og livsstilsbranchen. Howard Saunders tager dig med på en visuelt stimulerende rejse, som understreger, at den fysiske butik kan være et vigtigt aktiv i brand-fortællingen og knytte dig tættere til forbrugerne. Han sætter samtidig spot på, hvordan man skaber størst værdi i samspillet mellem brands, fysiske butikker og e-commerce.
Om Howard Saunders
Den tidligere kreative chef i verdens førende retail- og branding-konsulenthus Fitch, Howard Saunders, har igennem det seneste årti brugt sine evner til at hjælpe sine kunder med at navigere i fremtiden.
Howards nuværende kundeportefølje tæller bl.a. CBRE, Three Ireland, The Consumer Goods Forum, Ebay Enterprise, Denver Airport, L’Occitane, Magento, Oracle, Permira, Telstra og Westfield.
Som taler og retail futurist er Howard garant for livlige, bramfrie visuelle rejser, der forudsiger den hastigt udviklende retail-verden og de implikationer, det medfører for vores byer, shopping-mønstre og samfundet. Han udgav i 2017 bogen Brooklynization, som sætter fokus på den retail-revolution, der skaber nyt liv i fattigere bydele.
Tilmeld dig allerede nu
Prisen for at deltage er kr. 1.950 medlemmer af Dansk Mode & Textil, mens ikke-medlemmer betaler kr. 3.150. Alle priser er ex. moms.
Du kan tilmelde dig - uanset om du er medlem eller ej - via NemTilmeld