Menu

Nordiske erfaringer skal udvikle bæredygtig tekstilbranche

Den nordiske modebranche skal være verdens førende inden for bæredygtighed. Derfor igangsatte Nordisk Ministerråd seks løsningsorienterede projekter, der skulle køre i to år. De to år er nu gået, og udfaldene er netop blevet fremlagt. Læs med her.

Den nordiske modebranche skal være verdens førende inden for bæredygtighed.
Den nordiske modebranche skal være verdens førende inden for bæredygtighed.

02. marts 2018 Af Olivia Lynglund , obl@dmogt.dk

Mode- og tekstilbranchen er ressourcekrævende og bruger store mængder af vand, energi, kemikalier og sprøjtemidler. Derfor er de nordiske lande gået sammen om at finde bæredygtige løsninger, der skal udvikle en mere miljøvenlig tekstilindustri.

Ifølge Nordisk Ministerråd skal den nordiske modebranche være verdens førende inden for bæredygtighed. Derfor præsenterede de i 2015 en ny handlingsplan, der én gang for alle skulle konfrontere de miljøproblemer, tekstilbranchen kæmper med. Målet er, at mode og tekstiler skal indgå i en cirkulær økonomi, hvor produkternes levetid forlænges og tekstilfibre bruges igen og igen. 

Handlingsplanen, der bestod af seks konkrete projekter, har kørt til og med år 2017, og nu er resultaterne af de bæredygtige initiativer netop blevet fremlagt ved konferencen ’Taking the Pulse of the Nordic fashion and textile Industry 2018’, der i år blev afholdt i København.

Bæredygtighed kan fremmes gennem uddannelse  
Ifølge Anne-Mette Bendsen fra Miljøstyrelsen skulle de seks projekter favne bredt og fokusere på forskellige dele af tekstilkæden. Et af fokusområderne var blandt andet at fremme bæredygtigt nordisk design gennem uddannelse: 

”Uddannelsesinitiativet fokuserer på designfasen, da det er her, mange af beslutningerne, der afgør produktets miljøbelastning, bliver taget,” siger hun.

Der er for eksempel blevet udviklet en digital platform, som skal give designstuderende og designere overblik over kurser, hvor man kan lære om bæredygtigt tekstildesign.

”At designuddannelsen nu vil fokusere endnu mere på bæredygtighed vil være afgørende for at forberede nuværende og fremtidige tekstil- og modedesignere på den bæredygtige omdannelse,” siger Anne-Mette Bendsen.

Slidte tekstiler skal genbruges
Der er mange gode grunde til, at vi her i Norden skal reducere tekstilernes miljøbelastning. Ifølge Nordisk Ministerråd køber vi store mængder af tekstiler hvert år – mellem 13 og 16 kilo per person – og mode- og tekstilbranchen er fortsat en vigtig sektor i Nordens økonomi. Derfor har et af projekterne også haft fokus på, hvordan virksomheder kan genbruge tekstiler.

Der blev for eksempel udviklet et større projekt, hvor 10 nordiske brands engagerede sig i en bæredygtig omlægningsproces. De skulle begynde at anvende brugte tekstiler i produktionen, at designe produkter med genbrug i tanker og etablere et slags ’take-back system’, hvor virksomheden havde mulighed for at indsamle brugte tekstiler.

Arbejdsgruppen bag projektet har efterfølgende lavet en detaljeret analyse af de udfordringer, virksomhederne oplevede, og hvilke strategier de indførte for at løse udfordringerne.

”Vores mål bør være at forlænge tekstilproduktionernes aktive levetid så meget som muligt,” siger miljøanalytiker og seniorkonsulent David Watson fra PlanMiljø, som har været i tæt samarbejde med de virksomheder, der har forsøgt at indføre den cirkulære forretningsmodel.

Nyt værktøj skal overvåge kemikalier
En mere gennemsigtig information om forsyningskæden og over for forbrugerne har været et fælles træk for alle handlingsplanens initiativer. Én af arbejdsgrupperne har for eksempel udviklet et nyt forbrugervenligt, trin-for-trin værktøj, der hedder Safer Textiles.  

Værktøjet skal hjælpe producenterne med at overvåge brugen af kemikalier i deres forsyningskæde. Ifølge Anna Lyster fra Compliance House, som er det firma, der har udviklet Safer Textiles, er det baseret på EU-lovgivningen og national lovgivning i de nordiske lande:

”Værktøjet skal danne overblik over de kemiske stoffer, der anvendes i tekstiler, materialer og produktionsbehandlinger. Udfaldet viser de maksimalt tilladte grænser for hvert kemikalie, og derudfra kan producenterne indgå i dialog med deres leverandører om deres kemikaliebrug og dets miljøbelastning,” siger hun.   

Omkring 2.500 kemikalier anvendes til tekstilproduktionen, hvoraf 1.150 betragtes som farlige. Det gør det vanskeligt for producenterne, især små og mellemstore virksomheder, at sikre, at deres produktion lever op til kemikaliekravene.

Udvide rækkevidden af miljømærker
Rækkevidden af miljømærkede tekstiler er stadig begrænset. Derfor har et andet af initiativerne i handlingsplanen fokuseret på at demonstrere markedsfordelene ved miljømærkning, sikre øget synlighed af miljømærkede produkter og komme med inputs til revisionen af Svanemærket og EU’s miljømærke.

”Der er behov for at forbedre industriens ressourcer og miljømæssige ydeevne og tage fat om de mange sociale spørgsmål, der er i forbindelse med tekstilproduktion. At hjælpe forbrugerne med at vælge produkter, der opfylder strenge miljømærkningskriterier, kan føre til ændring,” siger Anne-Mette Bendsen.

Handlingsplanen blev ikke kun lanceret for at influere den nordiske tekstilindustri, den havde også til formål at influere på globalt plan. To arbejdsgrupper fra Nordisk Ministerråds Sekretariat planlægger nu at indsende projektets resultater som input til et 10-årigt FN-initiativ, der skal styrke samarbejdet på tværs af landegrænser og fremskynde skiftet til bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

"