Menu

NU indgår svensk samarbejde

NU buyer’s magazine har indgået aftale med Association of Trade Partners Sweden om, at magasinet til juli og august ligger til rådighed for indkøbere på Stockholm Fashion District.

Indkøbermagasinet NU bliver nu også distribueret i Stockholm Fashion District
Indkøbermagasinet NU bliver nu også distribueret i Stockholm Fashion District

10. april 2018

NU uddeles i forvejen på CIFF og Revolver under modeugen i København samt til disponeringsmesserne MODE/Herretøjsmessen i Vejle og til Aarhus Fashion Week.

Stockholm Fashion District samler forretning og kreativitet i et område med showrooms, messer, indkøbsdage, pop up-events, undervisning og udvikling inden for modebranchen. Hver sæson viser omkring 900 svenske og internationale mærkevarer sine nye kollektioner i distriktet.
Platformen Stockholm Fashion District er etableret og drevet af Association of Trade Partners Sweden.

Læs mere om, hvad visionerne er for Stockholm Fashion District, og hvad der kommer til at foregå i distriktet til august, i juli/august-udgaven af NU.
Her bringer NU et interview med CEO for Stockholm Fashion District Helena Waker.

NU buyer’s magazine udkommer seks gange årlige – to gange årligt er der optakt til Copenhagen Fashion Week. Denne udgave udkommer i 10.000 eksemplarer, hvoraf omkring halvdelen sendes ud to uger før messestart til butikker i primært Danmark og de nære eksportmarkeder.
NU buyer’s magazine er med tekst på dansk og engelsk.

"