Menu

Ny bog fortæller historien om Midtjyllands tekstilindustri

Den nye bog ULD tager den midtjyske tekstilindustri under grundig behandling, med en grundig gennemgang af udviklingen gennem det 20. århundrede.

Forsiden på bogen ULD, der fortæller historien om Midtjyllands tekstilindustri i det 20. århundrede.
Forsiden på bogen ULD, der fortæller historien om Midtjyllands tekstilindustri i det 20. århundrede.

12. juni 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Midtjylland var i en årrække frem til slutningen af 1800 tallet en af Danmarks fattigste egne, hvor den golde sandjord ikke gav grobund for velstand gennem landbrug. Derfor måtte man gå ad andre veje, og her blev tekstilindustrien en drivkraft for den velstand og udvikling Midtjylland siden skulle opleve.

Med bogen ULD kommer nu den samlede historie om Midtjyllands tekstilindustri i det 20. århundrede. Bogen er skrevet Kristine Holm-Jensen, som er museumsinspektør på Museum Midtjylland, hvor hun har specialiseret sig i tekstil- og beklædningsindustriens kulturhistorie i Midtjylland.

Bogen fortæller historien om branchens dramatiske op- og nedture, og går tæt på en vækst, der sprængte alle rammer, men også udflytninger, fabrikslukninger og syersker, der mistede deres arbejde, da globaliseringen for alvor ramte branchen. Bogen er resultatet af mange års arbejde, og det er første gang, den samlede fortælling om tekstilindustrien i Midtjylland fortælles.

Bogen kommer samtidig med udstillingen Made in Midtjylland, som åbnede på Tekstilmuseet i Herning den 1. juni. Udstillingen viser i korte træk, hvordan tekstilindustrien ændrede Midtjylland for altid.

Bogen ULD udgives af Herning-forlaget Stout, og er du interesseret i at få fingre i ULD, kan den købes via straarupogco.dk
"