Menu

Nyt forløb hjælper SMV'er med digital omstilling

Nu har din virksomhed chancen for at sætte digitalisering øverst på dagsordenen – endda med kompetent og konkret sparring. Her kan du læse mere om forløbet ’Digital Ledelseskultur’, som øger dine konkurrencefordele og styrker din virksomheds digitale beredskab. DM&T er partner på forløbet.

Foto: Hippo Productions
Foto: Hippo Productions

01. april 2019

Digitalisering er et af de hotteste buzzwords for tiden. Ikke desto mindre har mange virksomheder svært ved at gribe denne mærkelige størrelse an. Og det er helt forståeligt, for der er rigeligt at forholde sig til.

Gør din virksomhed ikke noget, går den dog glip af store konkurrencefordele, da digitalisering eksempelvis åbner nye muligheder for at forstå kunder og forbrugere langt bedre. Nu får du chancen for at kapitalisere på dette og vinde afgørende konkurrencefordele takket være forløbet ’Digital Ledelseskultur’.

Kan I svare ja til følgende?

  • Har I nye digitale tiltag, I gerne vil have igangsat?
  • Har I kolleger, der skal opgraderes på det digitale område?
  • Har I behov for at få inspiration og viden til at løse de digitale udfordringer, som I står overfor?
  • Har I behov for tid væk fra kontoret til at arbejde med nye tiltag og få målrettet sparring på jeres konkrete udfordringer?

Så er ’Digital Ledelseskultur’ helt sikkert noget for din virksomhed.

Det får din virksomhed ud af forløbet

Hvis du ikke ved, hvordan virksomhed kommer i gang, er det her årets – måske – bedste tilbud. For kun 6.000 kr. kan din virksomhed deltage i forløbet, som inkluderer

  • 5 seminarer, hvor du får ny viden om digitalisering
  • Netværk og sparring med øvrige deltagervirksomheder
  • Særskilt netværk for ledere
  • 1:1-sparring med en ekspertkonsulent på helt konkrete digitale indsatsområder i din virksomhed
  • En handlingsplan for din digitale udvikling

Hele forløbet tager afsæt i din virksomheds udviklingsbehov, som klarlægges ved forløbets start.

Når forløbet er gennemført, har I en digital handlingsplan, som giver en KLAR retning for, hvordan I kommer videre.

Hvem kan deltage

Forløbet i digital ledelseskultur er for små og mellemstore virksomheder. I forpligter jer til at deltage med 2-3 medarbejdere.

Heraf minimum én leder, fordi digitalisering er nødt til at følges af ressourcer.

Tidspunkt

’Digital Ledelseskultur’ kører flere forløb – forløb for Dansk Mode & Tekstil starter 29. august 2019 og hvert forløb har en samlet varighed på 11- 12 måneder. Her kan du downloade en oversigt over forløbet og datoer.

Lyder det som noget for din virksomhed? Så kan du allerede nu tilkendegive din interesse via dette link.

Du er også velkommen til at kontakte projektleder Annette Agerdal-Hjermind ahj@eaaa.dk eller på mobil 7228 6223.

Dansk Mode & Textils Jakob Simmelkjær og Morten Dybro står naturligvis også klar til at besvare dine spørgsmål.

Her kan du downloade en one pager om ’Digital Ledelseskultur’. Den kan du for eksempel lægge på din chefs skrivebord for at sikre ekstra opmærksomhed og engagement.

Fakta om Camilla Balle

  • Camilla Balle er 34 år og bor med sin kæreste og deres datter i København.
  • Tidligere afdelingsleder i Bahne og Key Account Manager hos Blond Accessories. Fik for alvor øjnene op for, hvad det er for produkter, slutforbrugeren køber mest af i disse jobs.

  • Kunne efter finanskrisen se, at der skulle hentes profit hjem, hvorfor de naturlige metervarer forsvandt ud af virksomhedernes sortiment, hvilket inspirerede hende til at arbejde med de naturlige materialer i Basic Apparel.

  • Startede i 2013 et modeagentur, da hun blev afskediget hos Blonde Accessories, der havde økonomiske vanskeligheder. Agenturet udviklede sig hurtigt med blandt andre Basic Apparel som ét af mærkerne i stalden, om end brandet endnu ikke var et stiftet selskab på dette tidspunkt.

  • Videreudviklede i samråd med to andre på brandet, fik en plads på CIFF i sidste øjeblik, fik 26 nye kunder på messen, tog på landevejen og havde 50 kunder på det første år.

  • Stiftede herefter Basic Apparel som egentlig firma.
"