Menu

Ny informationsportal: Få styr på den digitale sikkerhed

Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen har netop lanceret en ny informationsportal, der sætter fokus på den digitale sikkerhed. Sikkerhed er nemlig et vigtigt parameter for overholdelse af Persondataforordningen, og derfor bidrager Datatilsynet også med viden til den nye portal.

Den nye persondataforordning trådtei kraft den 25. maj. Dansk Mode & Textil hjælper din virksomhed med at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.
Den nye persondataforordning trådtei kraft den 25. maj. Dansk Mode & Textil hjælper din virksomhed med at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.

06. november 2018

Danmark er et af de lande, der er mest digitaliserede. Det betyder desværre også, at IT-kriminalitet i form af virus-angreb, phising, hacking og digital afpresning er et stigende problem.

 

Det har fået Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen til at lancere informationsportalen sikkerdigital.dk, hvor både borgere, virksomheder og myndigheder kan gå mere viden om informationssikkerhed.

 

Find den nye portal på sikkerdigital.dk 

Fakta om digital sikkerhed

  • Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen står bag Sikkerdigital.dk i samarbejde med Center for Cybersikkerhed, Politiet, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd og Forbrugerrådet TÆNK.
  • Materialet i den borgerettede lanceringsindsats er udarbejdet i samarbejde med KL og Danske Regioner.
  • Portalen er en del af regeringens nationale cyber- og informationsstrategi. Som en del af strategien er der afsat 1,5 mia. til generelt at styrke cyber- og informationssikkerheden i Danmark.
  • Over 210.000 danskere har mistet penge som følge af online svindel eller afpresning.
  • Ca. 950.000 danskere har oplevet, at computeren var inficeret med virus eller andre typer skadelige programmer.
  • Over 1,2 mio. danskere har været udsat for mindst en af fire trusler: virus, misbrug af personlige oplysninger, tab af data eller penge
"