Menu

Ny lovgivning påvirker alle danske virksomheder med salg til Holland

En ny hollandsk lov om due diligence får stor betydning for danske virksomheder, der afsætter varer til Holland. Andre lande barsler også med national lovgivning, og derfor er din virksomhed nødt til at forberede sig. Denne artikel fortæller, hvad din virksomhed skal gøre for at efterleve due diligence-lovgivning.

Binnenhof i Haag huser dele af det hollandske parlament. Foto: Michael Fousert on Unsplash
Binnenhof i Haag huser dele af det hollandske parlament. Foto: Michael Fousert on Unsplash

23. maj 2019

Flere europæiske lande har indført national lovgivning om due diligence, eller nødvendig omhu på dansk. Det handler om samfundsansvar, og lovgivningen strammer de forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd, som indtil nu har været en frivillig ramme. Due diligence bliver i flere og flere europæiske lande omsat til lovgivning, som skal følges. Et af de lande er Holland, hvor en ny lov om due diligence netop er blevet vedtaget. Den lov får stor betydning for danske virksomheder, der sælger varer i Holland, og med en eksport til Holland af tøj alene på over 3 mia. kr. får lovgivningen betydningen for mange virksomheder. Fremover skal virksomheder, der opererer i Holland, kunne dokumentere, at de har udvist due diligence i forhold til børnearbejde i leverandørkæden.

Derfor er det vigtigt, at din virksomhed begynder at arbejde med due diligence. I denne artikel giver vi dig overblik over dette samt national lovgivning, ligesom du får gode råd til, hvordan din virksomhed forbereder sig på lovkravene.

Overblik over lovgivning om due diligence i forskellige lande

Frankrig har indført lovgivning om due diligence for alle sektorer, gældende for meget store virksomheder (flere end 5000 ansatte).

England har indført Modern Slavery Act, en lov, som skal tvinge virksomheder til at udvise due diligence i forhold til indvandrere, migranter og illegale borgeres arbejdsforhold, både i England, men også på andre markeder, hvor virksomheder køber ind eller sælger varer. Denne lov handler altså også om, hvorledes arbejdsforholdene er for syersker ude i verden.

Holland har den 14. maj 2019 vedtaget lovgivning om due diligence på området for børnearbejde. Loven pålægger virksomheder at dokumentere, hvorledes virksomheden har udvist due diligence i forhold til børnearbejde i leverandørkæden. Loven får virkning fra 1. januar 2020.
Der er lignende initiativer i gang i blandt andet Schweiz, Finland og Danmark.

Disse nationale lovgivninger rejser flere spørgsmål: Hvilke konsekvenser får det for danske virksomheder, når flere og flere lande i EU har indført lovgivning om due diligence? Hvad betyder due diligence? Hvordan kan man dokumentere, at virksomheden har styr på sin due diligence, så den stadig kan afsætte sine varer i disse lande? Og er der lovgivning på vej også i Danmark?

I starten af året stillede tre partier, Enhedslisten, Alternativet og SF, et beslutningsforslag i Folketinget om due diligence på menneskerettigheder for virksomheder i højrisiko-sektorer, herunder mode- og tekstilbranchen. Forslaget blev debatteret og er i øjeblikket i udvalgsbehandling.
National lovgivning gør det unødigt besværligt for virksomheder at arbejde med samfundsansvar, fordi overholdelse af en sådan lovgivning ikke er svaret på, hvad virksomheden konkret forventes at efterleve. Virksomheden skal stadig efterleve frivillige internationale retningslinjer for samfundsansvar som FN’s UN Global Compact og UN Guiding Principles, herunder due diligence, men samtidigt får virksomhederne nu en forpligtelse til at dokumentere sin indsats på de særligt udvalgte områder, som de forskellige nationale lovgivninger dækker. Dette leder til en form for dobbelt standard, hvilket forvirrer mere end det gavner.

I Dansk Mode & Textils øjne, giver det ikke mening at indføre national lovgivning; i stedet burde man drøfte en regulering på EU-niveau.

DM&T’s råd til virksomhederne i forhold til kommende lovgivning

For at understøtte virksomhedernes arbejde med samfundsansvar udgav Dansk Mode & Textil i oktober 2018 en e-bog om ansvarlig virksomhedsadfærd. Bogen er tilgængelig for alle Dansk Mode & Textils medlemmer, og vil du være sikker på at leve op til de den internationale minimumsstandard og ruste virksomheden til kommende lovgivning, er det et must at få den læst. Bogen er struktureret i tre afsnit alt efter, hvilket niveau af ansvarlighed der er tale om:

  1. Lovgivning, det som virksomheder SKAL overholde (compliance), herunder al den lovgivning, der findes i Danmark, men ligeledes den lovgivning som er aktuel i forbindelse med indkøb i tredjeverdens lande og ved salg til eksportlande. Og altså nu også lovgivning om due diligence
  2. Det, virksomheder BØR gøre, både for at styrke egen forretning og for at kunne dokumentere, hvad virksomheden gør for at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd. Virksomheder bør efterleve FN’s retningslinjer for samfundsansvar og arbejde med de fire områder i UN Global Compact -menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption ved at følge due diligence-systemet i UN Guiding Principles.
  3. Det, som virksomheder KAN gøre, f.eks. lade sig certificere, rapportere på FN’s Verdensmål, SDG’erne el. andet.

Mange af Dansk Mode & Textils medlemmer har allerede deltaget i vores kurser og træning’s forløb i internationale retningslinjer for samfundsansvar for at forberede sig på kommende lovgivning om samfundsansvar og due diligence. Kurser som siden 2014 er blevet afholdt af Dansk Mode & Textil. De seneste kurser blev afholdt i marts og april i år. Målet med kurserne er at klæde virksomhederne på med viden og redskaber til at kunne arbejde med due diligence ved at følge minimumsstandarden for virksomheders samfundsansvar og ikke mindst at sætte virksomheden i stand til at møde kommende lovgivning på området.

Rammen for samfundsansvar

UN Global Compact, UNGC, blev lanceret af FN i år 2000. UNGC er et frivilligt initiativ, som virksomheder kan tilslutte sig. UNGC definerer rammen for samfundsansvar ud fra fire områder, som virksomheder skal arbejde med: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. UN Global Compact opstiller ingen minimumsforventning og heller ikke et system, som virksomheder skal følge; uanset hvilket niveau virksomheden er på, kan den tilslutte sig UNGC. Topledelsen skriver til FN for at komme med i initiativet, og når man er blevet medlem, forpligter man sig til at rapportere om fremdriften med arbejdet for samfundsansvar 1 gang årligt.

Sådan arbejder du med due diligence-systemet

UN Guiding Principles on Business and Human Rights, UNGP’s, blev enstemmigt vedtaget i FN i år 2011. UNGP’s definerer staters og virksomheders forskellige ansvar i forhold til menneskerettigheder og beskriver et ledelsessystem til at arbejde med menneskerettigheder: Due diligence. Ved at følge ledelsessystemet sikrer virksomheder, at forretningen respekterer menneskerettigheder i forbindelse med virksomhedens drift.

UNGP’s angiver tre trin, som skal være omdrejningspunkt for indsatsen med samfundsansvar:

  • Topledelsen skal dedikere sig til at respektere menneskerettigheder og til at ville afsætte nødvendige ressourcer til indsatsen
  • Virksomheden skal arbejde med due diligence i egen virksomhed og sikre sig, at leverandører gør det samme. Due diligence indebærer:
    • identificere risici for negativ indvirkning, udfærdige politikker, procedurer og handlingsplaner
    • ophøre, forebygge og udbedre negativ indvirkning
    • følge op, evaluere, justere
    • rapportere om sin indsats
  •  Virksomheden skal have et system for oprejsning

For at skabe transparens skal ledelses-commitment, rapportering og system for oprejsning være offentligt tilgængeligt.

OECD’s forventninger til virksomheders samfundsansvar

OECD-landenes fælles aftale om, hvorledes virksomheder skal opføre sig, når de har forretningsaktiviteter i mere end ét land, hedder OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Multinationale refererer ikke til kæmpestore koncerner med egne fabrikker i mange lande, men til alle typer og størrelser af virksomheder, der handler på tværs af grænser. Danmark er med i OECD, så derfor gælder OECD’s retningslinjer for danske virksomheder, ligegyldigt hvor de opererer, og altså også for ganske små virksomheder, der enten køber ind i eller eksporterer til andre lande. Ledelsessystemet fra UNGP’s, due diligence, blev indarbejdet som arbejdsmetode i OECD’s retningslinjer allerede i 2011, derved sammensmelter OECD’s retningslinjer områderne fra UNGC med ledelsessystemet fra UNGP’s. Det betyder, at der ikke kun stilles krav om due diligence for menneskerettigheder, men inden for alle fire områder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. I forlængelse af OECD’s retningslinjers inkorporering af UNGP’s blev Mæglings- og Klageinstitutionen, MKI, nedsat som OECD’s kontaktpunkt i Danmark i 2012. Alle kan indklage en virksomhed for MKI, hvis det skønnes at virksomheden ikke følger FN’s- eller OECD’s retningslinjer for samfundsansvar.

Sådan bliver virksomheden i stand til at møde kommende lovgivning om due diligence

Virksomheder forventes at arbejde med områderne i UN Global Compact og bruge due diligence-systemet fra UN Guiding Principles; samlet betegnes dette som minimumsstandarden for samfundsansvar. Det betyder, at hvis virksomheden efterlever OECD’s retningslinjer, følger den også minimumsstandarden.
Rapporteringen om hvilke risici virksomheden har identificeret, hvad virksomheden har gjort ved disse risici, og hvad der er opnået, tjener som dokumentation i forhold til lovgivning.

Skal vi stadig have en Code of Conduct?

En code of conduct er et sæt retningslinjer, som gælder for ens måde at drive forretning på. Coden er et godt redskab til at kommunikere, hvilke retningslinjer virksomheden ønsker at arbejde efter både i eget hus og i sine relationer med omverdenen ikke mindst ved leverandørsamarbejdet.

Med en Code of Conduct kan man afstemme gensidige forventninger til niveauet for samfundsansvar med leverandøren, og der vil typisk være en forventning om, at leverandøren gør det samme med sine underleverandører bagud i kæden.

DM&T’s Code of Conduct blev opdateret i 2016, således at den nu følger ’UN Guiding Principles on Business and Human Rights og Coden ligger frit tilgængelig på DM&T-s website.

"