Den forgangne uge har budt på lanceringen af to rapporter, der har stor interesse for den danske mode- og tekstilbranche; de kan nemlig være med til at belyse, hvor stort et klimaudtryk danskernes forbrug har, og hvor cirkulære vi egentlig er i Danmark.
Den 29. august løftede den grønne tænketank CONCITO sløret for danskernes klimaaftryk i form af drivhusgasudledninger fra forbrug i rapporten ’Danmarks globale forbrugsudledninger’. DM&T har imødeset rapporten, da der florerer mange tal om branchens negative effekt på klimaet, og ofte har de et globalt sigte, hvor CONCITOs rapport altså stiller skarpere på netop forbruget i Danmark, og hvor stor en global klimaudledning det har.
Og lad det være sagt med det samme: Rapporten er ikke opmuntrende læsning. Danskernes forbrug udleder i gennemsnit 13 tons CO2e, hvilket er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige borger i verden, som udleder 6 tons CO2e. Det står i skærende kontrast til IPCC og Parisaftalens scenarier for begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader, hvor en gennemsnitlig borger i verden max. kan udlede 3 tons CO2e årligt. Tøj og tekstiler er i de senere år blevet fremhævet som en af de helt store klimasyndere, men faktisk skal vi helt ned på en delt syvendeplads, før vi finder tøj og tekstiler, som tegner sig for 3 procent (0,4 ton CO2e) af danskernes CO2e-udledning. Det er på niveau med kategorierne ’Undervisning’ og ’Kultur og fritid’. Øverst på listen finder vi transport, som tegner sig for hele 24 procent af danskernes udledning, mens møbler og boliginventar ligger lige under tøj og tekstiler med en 2 procent af udledningen.
Rapportens forfattere understreger, at der både er behov for, at den enkelte ændrer forbrugsvaner, og at der lægges en langt mere ambitiøs klimakurs fra politisk hånd.
”Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer," siger adfærdsanalytiker i CONCITO, Charlotte Louise Jensen i en pressemeddelelse.
Den gode nyhed er, at danskernes gennemsnitlige forbrugsudledninger er faldet fra CONCITOs tidligere rapport og skøn, hvor tallet har været 19 og sidenhen 17 tons, men faldet er ikke en konsekvens af ændrede forbrugsvaner. Det skyldes hovedsaligt, at energiproduktionen i Danmark er blevet mindre klimabelastende.
Den danske regering har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man skal se nærmere på det globale aftryk, og i en artikel i Politiken understreger Miljøvismand Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, at man skal se på, hvordan Danmark kan være med til at påvirke store produktionslande som Kina i en positiv retning.
”Så det handler om forhandlinger og om handelsaftaler. Hvis man i udlandet kan regulere produktionen, så er der betydelige muligheder for at ændre klimaaftrykket,” siger han til Politiken.
Du kan læse mere om rapporten og downloade den her.
Cirkulariteten i Danmark er forsvindende lille
Dagen efter CONCITOs rapport var DM&T til stede i Christiansborgs Landstingssal, hvor den danske udgave af the Circularity Gap Report blev lanceret. Rapporten er blevet til i et partnerskab bestående af Industriens Fond, DI, IDA, Teknologisk Institut, Dansk Design Center, DTU og Lifestyle & Design Cluster. Det er den hollandske konsulentvirksomhed Circle Economy, der har foretaget analysen og udarbejdet rapporten.
Heller ikke på den cirkulære front har vi meget at prale af i Danmark. Faktisk er vi som nation kun 4 procent cirkulær, og dermed er langt størstedelen af vores forbrug baseret på jomfruelige ressourcer. Selvom Danmark er mere cirkulær end Norge og Sverige ligger vi et godt stykke efter det globale gennemsnit på 7,2 procent.
Danmark ligger også markant over EU-gennemsnittet, når det kommer til forbrug af nye materialer – altså materialer helt uden genbrugsindhold. Her tegner hver dansker sig for 24,5 tons, mens det i EU er 17,8 tons per person og på verdensplan 11,9 tons. Faktisk er danskernes materialeforbrug over tre gange højere end det ”bæredygtige” forbrugsniveau på otte tons.
De største bidragsydere til Danmarks materiale- og CO2-aftryk er byggeriet, industrien samt landbrug og fødevareproduktion, som tegner sig for næsten to tredjedele af materialeforbruget og 56 procent af CO2-aftrykket tilsammen.
