Menu

Nyt cykeltøjsbrand sætter nordisk stil i højsædet

Den 1. februar lancerer det nye danske cykeltøjsbrand isolés sin første kollektion af cykeltøj, der henvender sig til de skandinaviske forbrugere med et stilrent og nordisk look.

Foto: isolés
Foto: isolés

23. januar 2018

Af Rikke Kynde, rk@dmogt.dk


isolés er et nyt dansk cykeltøjsbrand, som med en overbevisning om, at cykeltøj både kan være funktionelt og samtidig have et stilrent look, vil lancere sin første kollektion den 1. februar.

isolés

“Vi har gennem mere end et år arbejdet hårdt på hele brandet omkring isolés. isolés er grundlagt med ideen om, at rytterens individuelle oplevelse er afgørende. Mens cykling kan være yderst socialt, forbliver det stadig jagten på den fede individuelle følelse. Produktet og ikke mindst kvaliteten er i fokus, og vi har valgt de absolut bedste materialer - for at sikre at kvaliteten holder niveau med vores nordiske look,” fortæller Henrik Dahl, Brand Director i isolés.

Brandet, der har taget navn efter cykelbegrebet, ”en rytter der cykler alene”, har designet tøjet med en forståelse for cykling og sørget for at integrere reflekser og elastiske materialer i det moderne cykeltøj.

isolés

Derudover har isolés udvalgt og co-brandet tre tasker i samarbejde med det danske regntøjsbrand RAINS for at tilbyde cykelrytterne en taske, der matcher brandets nordiske stil og samtidig holder vind og vand ude, når rytterne er på farten. 
"