Et nyt fireårigt forsknings- og kapacitetsopbygningsprojekt med CBS i spidsen vil undersøge, hvad der skal til for at omstrukturere industrien mod en nul-emissionsfremtid. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Udviklingsforskning, Danida og har fået ca. 12 millioner kroner til dette formål
“Vores ønsker at bygge bro mellem analyse af globale værdikæde og klimaforandringer for derved at skabe ny viden om, hvordan tøj- og tekstilindustrien kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning i Europa og Bangladesh,” siger projektleder professor MSO Peter Lund-Thomsen, Centre for Business and Development Studies på CBS.
Udover CBS involverer projektet også Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Dansk Initiativ for Etisk Handel og Dansk Mode & Textil. Projektpartnerne i Bangladesh er BRAC University og University of Dhaka.
Der er behov for viden for at sikre bæredygtig omstilling i hele værdikæden
Og der er behov for at sætte yderligere fokus på, hvordan den globale beklædningsbranche kan reducere sit aftryk. Ifølge Europa-Parlamentet er mængden af tøj, der købes pr. person i EU, steget med 40 procent over de sidste 25 år. En del af forklaringen er et kraftigt prisfald over tid, der også har medvirket til at forkorte tøjets levetid. Samtidig anvender europæere næsten 26 kilo tekstiler i gennemsnit hvert år og skiller sig af med omkring 11 kilo tøj i samme tidsrum.
”Det er vigtigt, at vi får større viden om, hvordan vi kan fremme den bæredygtige omstilling og fjerne barrierer, og det gælder i høj grad også i de lande, hvor danske virksomheder får produceret. Vi ved, at den største klima- og miljøpåvirkning finder sted her, men viden er afgørende, hvis vi skal skabe langvarig positiv forandring. Derfor er det her projekt meget væsentligt,” siger CSR- og bæredygtighedschef i Dansk Mode & Textil, Marie Busck.
Bangladesh er det næststørste produktionsland for danske tøjvirksomheder, hvilket også gælder på verdensplan. Ifølge the International Finance Corporation, som er en del af Verdensbanken, har beklædningsindustrien i Bangladesh oplevet en stigning i årsomsætningen på 79% i løbet af de seneste syv år, og tøjindustrien tegner sig for 80% af landets samlede eksportindtægter.
Tøjbranchen har generelt komplekse forsyningskæder. Det kan således være en udfordring at detaljeret kortlægge, hvordan tøjet transporteres og bortskaffes. Projektet vil både undersøge de faktorer, som fremmer en bæredygtig omstilling i industrien og se nærmere på de barrierer, som forhindrer en hurtig transition i industrien, herunder hvordan klimatiltag i tøj-og tekstilværdikæderne påvirker den økonomiske bundlinje hos eksportørerne og arbejdstagerrettigheder på de lokale fabrikker i Bangladesh.
Projektet vil gennemføre et stort antal interviews med brands, leverandører, arbejdere, samt embedsmænd og andre interessenter med henblik på at kortlægge, hvordan de opfatter de nye klimatiltag i industrien.
“Siden COVID-19 begyndte i 2020 har mange eksportører i Bangladesh haft store udfordringer med at forblive rentable. Det kan derfor være en udfordring for dem at også skulle arbejde på at nedbringe deres CO2 aftryk i deres værdikæder på et tidspunkt, hvor de kæmper for ikke at skulle dreje nøglen om”, siger Peter Lund-Thomsen.
Klimaforandringer – et vestligt problem?
Lokale eksportører og beslutningstagere i Sydasien, herunder Bangladesh, anser til tider reduktion i udledningen af C02-gasser for at være en udfordring, som de rige, mere industrialiserede lande må tage sig af, idet de også er de største CO2-nettoudledere.
For at det skal give mening for tøj-og tekstilproducenterne i Bangladesh at engagere sig i klimaspørgsmålet er det vigtigt, at der ikke kun fokuseres på at reducere deres CO2 aftryk. I Bangladesh vil klimaforandringerne drive landmænd og -kvinder væk fra deres jord hen imod arbejde i tekstilindustrien i de større byer. Samtidig kan cykloner og oversvømmelser påvirke forsyningskæderne i industrien i Bangladesh, idet både fabrikker, veje og havne kan komme til at stå under vand med store økonomiske konsekvenser til følge.
“Dette er en stor politisk udfordring i Bangladesh, hvor fjernelse af CO2 nogle gange ses som et vestligt ‘problem’ og handler om hvem, der også bør betale prisen, dvs. princippet om, at forureneren betaler. Derfor udgør spørgsmålet om, hvordan man kan sikre eksisterende infrastruktur og undgå svigt i forsyningskæden – oversvømmelse af veje og havne – en kritisk udfordring i Bangladesh,” siger Lund-Thomsen og tilføjer:
“Introduktionen af nye produktionsteknologier og grønnere energikilder vil fortsat være af afgørende betydning, men spørgsmålet om hvem, der skal betale prisen, er et vigtigt politisk anliggende.”