Opdateret vejledning om den franske Eco-Score

DM&T har opdateret vejledningen om den franske Eco-Score (Affichage environnemental). Siden ordningen trådte i kraft den 1. oktober 2025, er der kommet flere afklaringer og præciseringer fra de franske myndigheder, og vi er derfor blevet klogere på en række centrale detaljer i både metode og krav. 

Skabeloner-52-Mærkningsregler 1300x650px (2)
29 okt. 25
Ny version af vejledningen med væsentlige ændringer

Den nye version af vejledningen indeholder betydelige ændringer og justeringer i forhold til den første udgave fra august 2025. Vi anbefaler derfor alle berørte virksomheder, der sælger til det franske marked, at læse vejledningen grundigt igennem. 

Du finder den opdaterede vejledning her.

Kommende webinarer 

For at hjælpe vores medlemmer med bedre at forstå den franske Eco-Score og benytte Ecobalyse (beregningsværktøjet) i praksis, inviterer vi den 10. december 2025 til webinaret ”Få styr på den franske Eco-Score i praksis”, som vi afholder i samarbejde med Transition. Her vil I få en praktisk introduktion til den franske Eco-Score og beregningsværktøjet Ecobalyse. Deltagerne får indblik i, hvordan værktøjet fungerer i praksis, hvilke data der kræves, og hvordan man kan påvirke sin score. 

Webinaret kobler Eco-Score til EU’s PEFCR-metodik, med fokus på konkrete erfaringer, udfordringer og forberedelse. Et oplagt webinar for virksomheder, der sælger tekstilprodukter på det franske marked og vil stå stærkt i mødet med de nye krav.  

Du kan tilmelde dig webinaret lige her.

Fortsat afklaring mellem Frankrig og EU 

Selvom den franske Eco-Score blev formelt godkendt af EU tilbage i maj 2025, mangler der stadig visse tekniske og juridiske afklaringer mellem Frankrig og EU-Kommissionen. 

DM&T følger udviklingen tæt og vil, i samarbejde med Ohana Public Affairs, give en status i starten af det nye år, når de sidste detaljer er faldet på plads. Hold øje med DM&T’s arrangementskalender her.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michelle van Velthoven Utzon-Frank
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Chefkonsulent, bæredygtighed

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank