Menu

Pas på med brug af stylenavne

I den senere tid er flere danske virksomheder blevet kontaktet af tyske virksomheder, som hævder at danskernes stylenavne krænker tyskerne varemærker. Det kan blive en dyr fornøjelse, og nu kan praksis i Danmark måske komme til at ligne den tyske. Få overblik og gode råd i denne artikel.

04. december 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

I løbet af det seneste år har Dansk Mode & Textil oplevet et stigende antal sager fra det tyske marked, hvor danske virksomheder har solgt produkterne under stylenavne, som har vist sig at krænke en tysk virksomheds varemærkeret. Via en advokat opsætter de tyske indehavere af varemærkerne en overvågning, der giver dem besked, når der sker uberettiget brug af varemærket.

 

Lad os illustrere det med et eksempel. En dansk virksomhed vælger at benytte stylenavnet ”SAM” til en kjole. Kjolen markedsføres i virksomhedens brandnavn og slet ikke som ”SAM”. Alligevel sker det ofte, at en given forhandler vælger at nævne stylenavnet ”SAM” i sin webshop. Den tyske virksomhed, der ejer varemærket ”SAM”, opdager let krænkelsen af varemærket takket være sin overvågning, og så har vi balladen. s

 

5.000 euro for at lukke sagen – risiko for dobbeltbetaling

Krænkelsen bedømmes efter tysk lovgivning, og derfor har Dansk Mode & Textil undersøgt processen med hjælp fra en tysk advokat.

 

Typisk starter sagerne med, at den danske virksomhed modtager en skrivelse fra en advokat, der repræsenterer den virksomhed, der ejer varemærket. I denne skrivelse påtales krænkelsen, og advokater anmoder den danske virksomhed om frivilligt at indbetale et relativt højt beløb, gerne i omegnen af 5.000 euro, for at lukke sagen.

 

I andre tilfælde henvender den tyske indehaver af varemærket sig direkte til den tyske forhandler. Disse kan have indgået en aftale om betaling, inden den danske virksomhed kommer ind i billedet. I sager af denne karakter er der stor risiko for, at den danske virksomhed kommer til at betale for den samme krænkelse to gange, da både forhandler og indehaveren af varemærket vil have dækket deres tab.

 

Den første skrivelse indeholder typisk en meget kort frist for at reagere, og varemærkeindehaverens advokat truer med at forfølge sagen ved de tyske domstole, hvis ikke den danske virksomhed reagerer. Det kan derfor ikke anbefales, at du sidder denne frist overhørig, da det må påregnes, at indehaveren af varemærket går videre med sagen, hvilket betyder yderligere omkostninger for den danske virksomhed.

 

Tyske tilstande kan være på vej til Danmark

Selvom det kan lyde vanvittigt i danske ører, kan brugen af et stylenavn sagtens udgøre en krænkelse i Tyskland. Mange af de varemærkeindehavere, der forfølger disse sager, har de tyske domstoles ord for, at der er tale om en krænkelse, uanset at den danske virksomhed på ingen måde har haft til hensigt at snylte på varemærkeindehaverens goodwill. Indtil en virksomhed tør tage kampen - og ikke helt uvæsentligt omkostningen - op ved de tyske domstole, er det desværre retstilstanden i Tyskland. Og den bliver de danske virksomheder nødt til at rette sig efter.  

 

Men kan et stylenavn også krænke et varemærke i Danmark? For at belyse dette, har vi spurgt Dansk Mode & Textils samarbejdspartner Patrade.

 

”Som retsstillingen er i øjeblikket, konstituerer anvendelsen af et stylenavn ikke varemærkemæssig brug i Danmark. Især ikke, hvis stylenavnet bruges sammen med ”hovedvaremærket”,” siger Eva Nødskov Aaen, Head og Legal og partner i Patrade, og henviser til Pandora Joy dommen fra Sø- og Handelsretten (Se faktaboks, red.).

 

Men der kan være ændringer på vej, forklarer Eva Nødskov Aaen:

 

”Vi er imidlertid enige om, at denne retsstilling er under pres, og at de næste domme nok vil vende den anden vej og statuere, at stylenavne kan være krænkende for eksisterende mærker. For velkendte varemærker, er der ingen tvivl.  Man skal således ikke kalde et stylenavn Chloé, Chanel eller lignende.”  

 

Hun fortæller, at der for andre navne sandsynligvis vil være varemærkemæssig brug og risiko for forveksling.

 

”Den store synder, der bevirker, at retsstillingen nok vendes, er primært webshops, hvor produkter markedsføres og kan fremsøges under stylenavne. Det er derfor risikabelt at tage konflikten efter vores opfattelse, og vi råder vores kunder til at ”rette ind”; dog lidt afhængig af den konkrete brug af stylenavnet,” afslutter Eva Nødskov Aaen. 

 

DM&Ts anbefaling: Pas på, og tag dine forholdsregler

I Dansk Mode & Textils handelsjuridiske afdeling, råder advokaterne Camilla Christensen og Rikke Mynster Johansen også medlemmerne til at passe på med at bruge stylenavne.

 

”Det nemmeste er selvfølgelig helt at undlade at bruge stylenavne og i stedet anvende numre eller lignende, men mange medlemmer kan godt lide, at deres produkter kan omtales ved hjælp af stylenavnene, ligesom det praktisk er nemmere at have med at gøre end eksempelvis et langt nummer,” siger Camilla Christensen.

 

Dansk Mode & Textil rådgiver medlemmerne til, at de skal holde sig fra navnene SAM, MO, LILLY, RUNE og USHA, når de vælger stylenavne. Disse stylenavne bliver nemlig overvåget i Tyskland.

 

”Hvis man er usikker på, om et stylenavn kan anvendes, bør man som minimum foretage en søgning i den tyske og den europæiske varemærkedatabase. Det kræver dog en smule erfaring, samt viden om varemærkeret, at bruge disse databaser,” siger Rikke Mynster Johansen.

 

Hun understreger, at det ikke er tilstrækkeligt, at man blot anvender Google. Google viser nemlig ikke, om et givent navn er varemærkeregistreret.

 

Hvis man vil have yderligere sikkerhed, eller blot har brug for hjælp til at tyde de resultater, man selv har fundet i varemærkedatabaserne, kan man henvende sig til Patrade, som kan hjælpe med både søgning og risikovurdering.

 

Hvis uheldet er ude, anbefaler Dansk Mode & Textil, at man besvarer henvendelsen og eventuelt rådfører sig med en tysk advokat om strategien. Dansk Mode & Textil har forbindelse til en tysk advokat med speciale i disse sager, som vi kan anbefale. Omkostninger til den tyske advokat er for egen regning. 

Pandora Joy-kendelsen

  • I den pågældende sag, havde en engelsk juveler, P.J. Watson, anmodet om et midlertidigt forbud mod Pandora, som havde lanceret en charm med teksten ”Joy” som en del af deres Essence Collection. Den engelske juveler krævede, at Pandora blev forbudt at sælge og markedsføre denne charm i EU.
  • P.J. Watson har nemlig siden 2000 været indehaver af ”JOY” som registreret EU-varemærke for smykker.
  • Sø- og Handelsretten vurderede ikke desto mindre, at der var meget store forskelle på Pandoras charm og P.J. Watsons ”JOY”-smykker. Prisklasserne var vidt forskellige, og det samme gjaldt kundegrupperne.
  • Derudover havde den engelske juveler brugt varemærket i begrænset omfang, mens Pandora har anvendt ”Joy” i sammenhæng med Pandora eller Essence Collection. Dermed var der ingen risiko for forveksling.
  • Det betød, at Sø- og Handelsretten ved en kendelse af 2. juli 2014 kunne konkludere, at der ikke var belæg for at nedlægge forbud. Dermed fik P.J. Watson ikke medhold.
"