Menu
Persondataforordningen

Gem dokumentation for samtykke

Forbrugerombudsmanden har lavet en vejledning om ”Databeskyttelsesforordningens betydning for reglerne om udsendelse af elektronisk markedsføring”. I denne oplyses det, at virksomheder skal gemme dokumentation for at samtykke til markedsføring er givet i 2 år efter virksomheden sidst har sendt markedsføring til modtageren.

Den nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj. Dansk Mode & Textil hjælper din virksomhed med at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.
Den nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj. Dansk Mode & Textil hjælper din virksomhed med at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.

13. juni 2018 Af Camilla Christensen , cc@dmogt.dk

DM&T har tidligere omtalt vejledningen fra Forbrugerombudsmanden, som blev udsendt den 25. maj 2018. Læs tidligere omtale og pressemeddelelsen her

I denne vejledning skriver Forbrugerombudsmanden følgende:

”Du skal kunne dokumentere, at dem, du sender markedsføring til, har givet samtykke til det. Du skal gemme dokumentationen i op til 2 år efter, at du sidst har benyttet et samtykke til at sende markedsføring.”

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse betyder dette altså, at man ikke skal slette enhver oplysninger fra den registrerede i tilfælde af, at vedkommende framelder sig nyhedsbreve, idet selve dokumentationen for, at et samtykke oprindeligt er indhentet skal gemmes i 2 år efter samtykket sidst er benyttet. Du skal dog stadig slette de oplysninger, der ikke er grundlag for at opbevare efter samtykket er trukket tilbage.

Læs den oprindelige pressemeddelelse her

"