Menu

Sådan afleveres en opsigelse

Har du styr på, hvordan man som arbejdsgiver overbringer en opsigelse på den rigtige måde? Bare rolig, DM&T gennemgår de rette fremgangsmåder her.

DM&T hjælper dig som arbejdsgiver med at håndtere opsigelser.
DM&T hjælper dig som arbejdsgiver med at håndtere opsigelser.

10. februar 2022 Af Lars Schandorff , ls@dmogt.dk

Det er vigtigt, at du afleverer opsigelsen rigtigt, så der ikke er tvivl. I værste fald kan det ende i en tvist, som er frustrerende for både arbejdsgiver og medarbejder. Men hvordan gør man det helt konkret?

Er vedkommende, der skal modtage opsigelsen, på arbejde, er det naturligvis blot at bede om en skriftlig bekræftelse for modtagelsen på en kopi af opsigelsen.

Skal opsigelsen sendes, skal opsigelsen være kommet frem på 2 måder for, at arbejdsgiveren kan være sikker på, at dommeren vil lægge til grund, at opsigelsen er afgivet rettidigt, såfremt den opsagte bestrider at have fået den.

Her er der flere muligheder:

  • Arbejdsgiveren ringer til den ansatte og læser opsigelsen igennem og gør opmærksom på, at der samtidig sendes en skriftlig besked.

Denne besked kan lyde som følger: ”Under henvisning til telefonsamtalen for lidt siden, hvor jeg opsagde dig til fratrædelse den xxxx, sender jeg for god ordens skyld den skriftlige opsigelse.”

Hvordan sender arbejdsgiveren opsigelsen? Dette kan ske pr. mail med vedhæftet fil og med anmodning om, at den opsagte bekræfter modtagelsen af mailen.

Hvis dette ikke sker snarest muligt, anbefales det at sende opsigelsen med samme indledning som lige ovenfor og nu pr. brev med afleveringsattest.

  • Såfremt arbejdsgiveren ikke ringer til den fraværende medarbejder - hvilket er god HR-politik, hvis opsigelsen ikke tidligere er annonceret - skal opsigelsen sendes såvel almindeligt som med afleveringsattest. Husk, at postvæsenet ikke arbejder hurtigt, så er det sidst på måneden, er det nødvendigt at sende brevet med afleveringsattesten tillige som quick-brev.

Enhver opsigelse bør altid vendes med DM&T, så I er sikre på, at formkrav samt evt. krav til saglighed er opfyldt. Måske skal der også tages hensyn til Ligebehandlingsloven, Forskelsbehandlingsloven etc., og det er endnu en god grund til, at du altid kontakter DM&T’s HR-advokater, inden du foretager opsigelsen.  

"