Sådan kommer AI til at ændre modebranchen til det bedre

Vi har som civilisation benyttet os af kunstig intelligens i mange år, men vi har næppe været så bevidste om det, som vi er i disse.

Især programmer som ChatGPT har sat skub i, og fokus på, udviklingen, og også i virksomhederne landet over er man begyndt at kigge på, hvad den datadrevne maskinlæring kan hjælpe med og måske gøre bedre, nemmere eller hurtigere.

Den slags ved Henri Schulte og Fredrik Egeskov en del om.

De er begge ansat hos Microsoft, der ligesom mange andre techfirmaer arbejder på at implementere kunstig intelligens eller AI i mange af deres produkter. Faktisk er der allerede kunstig intelligens i mange af deres produkter, men der kommer med al sandsynlighed til at være mere af det de kommende år.

- AI, og måske især generativ AI, har eksisteret i mange år, men det er først nu, vi for alvor begynder at arbejde med det og udnytte potentialet. Vi ser AI som en ”co-pilot”, der, i arbejdssammenhæng, kan gøre os bedre, mere effektive og måske mere iderige, fordi AI kan frigøre tid, siger Fredrik Egeskov, der suppleres af Henri Schulte.

- Det primære formål med AI er ikke, at vi fremover ikke skal have brug for mennesker. Det er at højne potentialet for mennesker i alle henseender.   

Der er også plads til mennesker på fremtidens arbejdsplads

AI er en maskine, der kan gøre mange ting hurtigere, end vi mennesker nogensinde vil kunne.

Men for at den kan gøre disse ting, er der stadig brug for mennesker, der kan give den opgaver, og ikke mindst mennesker, der efterfølgende kan tjekke, om opgaven så også er løst tilfredsstillende.

- Kunstig intelligens har brug for data for at producere det, man beder den om. Det betyder også, at man er nødt til at være klar i mælet på, hvad du beder om, siger Fredrik Egeskov.

I livsstilsbranchen kan det for eksempel komme til udtryk ved, at man ud fra tidligere kollektioner, den kunstige intelligens har adgang til, vil kunne bede den foreslå nye styles.

- Hvis den kunstige intelligens ved, hvad der tidligere har solgt godt, så kan man bede den komme med nye forslag på baggrund af det. Så vil den kunne anslå, hvor mange enheder man vil kunne sælge af forskellige styles, men jeg tror i højere grad, potentialet ligger bag det.

For måske vil AI ikke bare kunne skabe nye stykker tøj, det vil potentielt også kunne skabe nye kunder for dig, fordi du nu kan ramme dem på en måde, du ikke tidligere havde ressourcer til.  

-  Med AI vil vi i højere grad kunne hyper-personalisere, så den kunstige intelligens fremhæver det, der er vigtigt for netop dig. Hvis du går meget op i bæredygtighed, så vil den, når du besøger en hjemmeside og klikker på en style, vise dig det, der er vigtigt for dig. Det kan være de elementer, der gør den style bæredygtig. Det kan være, du er til outdoor-livet, og så vil den kunstige intelligens fremhæve det, der gør produktet egnet til dét, hvilket i sidste ende kan betyde, at du kan nå en langt bredere målgruppe, som stadig vil føle, at informationerne er skræddersyet til dem, selv om de faktisk er skræddersyet til alle, siger Henri Schulte.

Hvad kan en følende og taktil branche bruge AI til?

Hos BESTSELLER-brandet Noisy May har de fået en ny ”kollega” i form af avataren Alva, som er skabt med AI. Baseret på massive mængder data kan hun forudsige trends og komme med forslag til nye styles til kommende kollektioner.

- Vi vælger at prøve kræfter med integration af datadrevne indsigter og trendanalyser, fordi vi forventer, at den nyskabende teknologi vil supplere vores evne til at reagere på hurtigt skiftende modetrends og levere kollektioner, der meget præcist matcher efterspørgslen blandt vores kunder. Samarbejdet med Alva er baseret på data og kan dermed bidrage til større indsigt i vores nøglemarkeder, siger Jerome Rolland, International Commercial Manager i NOISY MAY. 

Spørger man hos Microsofts Henri Schulte og Fredrik Egeskov, er der heller ikke nogen tvivl om, at AI vil kunne gøre en forskel for modebranchen. Også selv om teknologien hverken har følelser eller kan mærke noget.

- Disse store ”sprogmodeller”, som AI er baseret på, er dygtige til at producere grammatisk og sprogligt korrekt indhold, men de kan ikke føle noget. De kan dog godt replicere en følelse, men det er personen, der beder den kunstige intelligens om at løse en opgave, der skal beskrive en følelse for den kunstige intelligens, siger Henri Schulte.

I en branche, hvor meget handler om specielle præferencer, når ét brand vælges fremfor et andet, kan kunstig intelligens så gøre en forskel, når den ikke, som et menneske, forstår følelser? For eksempel i forbindelse med en virksomheds værdier. 

(Artiklen fortsætter efter under faktaboksen)

- Kunstig intelligens fungerer ved hjælp af data, så får den nok data, kan den også replicere følelser. Men det er vigtigt at huske, at det alt sammen er baseret på, at den kunstige intelligens tilstræber at efterligne en specifik følelse i højere grad, end den faktisk føler den.

Med data nok vil kunstig intelligens altså kunne skabe indhold, der har de samme værdier eller følelser i højsædet, som det indhold en ”rigtig” medarbejder producerer.

Fredrik Egeskov mener dog, at vi endnu har til gode at se AI producere noget, som er 100 procent originalt. For den nye, generative – altså skabende – AI skaber ting ud fra data, den allerede er blevet eksponeret for.

- Generativ AI bruger data, den allerede har, til at skabe nye ting. Eftersom det er eksisterende data, maskinen bruger til at skabe ud fra, så vil det stadig være et ”remix” af ting, den allerede har set.

- Generativ AI er en dynamisk proces, og det rammer ikke plet hver gang. Man ved ikke altid, hvad der kommer ud på den anden side af en kommando til generativ AI.

Der er dog også udfordringer ved de kloge maskiner, og derfor er det stadig vigtigt, at et menneske tjekker det, den skabende computerhjerne laver.

- En af de ting, vi ser ved generativ AI, der ikke er hensigtsmæssig, er det, vi kalder hallucinationer. Det er, når den kunstige intelligens mangler data i en proces, og den så selv forsøger at gætte sig til det, den mangler data på. Generative AI-programmer tager dog allerede nu store skridt mod at ramme rigtigt, blandt andet ved selv at kunne søge efter den information, den mangler, på nettet.

- Potentialet for AI er stort, men der skal stadig være kvalificerede folk til at give det input og træffe beslutninger, siger Henri Schulte.

Drop frygten, men bevar nysgerrigheden

Tidligere på måneden kunne man hos Finans læse, at syv ud af 10 danskere ikke føler sig klædt på til at bruge ChatGPT. I samme undersøgelse viser tal, at mere end halvdelen af befolkningen, ifølge den repræsentative undersøgelse, er ”skeptiske” overfor den kunstige intelligens.

Men måske er det bare en fase, vi skal igennem?

- Det er min opfattelse, at vi som mennesker generelt er skeptiske og påpasselige, når vi taler om ændringer i vores liv. Og kunstig intelligens kommer til at ændre vores liv, men at vi nu er i gang, gør også, at folk bliver mere nysgerrige på det, begynder Henri Schulte:

- Når vi først får taget hul på AI, vil folk også se, at det kan bidrage positivt, og det vil også få dem til at overveje andre aspekter, hvor AI kan gøre en forskel.

Undersøgelsen viser også, at det især er den ældre del af befolkningen, der er skeptiske omkring kunstig intelligens, mens den yngre generation er ganske trygge ved den.

- Jeg sad forleden til møde med en stor virksomhed, som var nysgerrige på kunstig intelligens, og ingen af dem tilhører det, vi vil kalde den ”yngre generation”. De ved dog, at deres børn bruger kunstig intelligens, og derfor er de også nysgerrige på, hvad det kan gøre for dem forretningsmæssigt, siger Fredrik Egeskov.

- Vi ser også, at det flytter noget for virksomheder og ledere, når de ser AI blive brugt i virkeligheden. Hvis de kan se, at de kan effektivisere en organisation med måske 1000 medarbejdere ved at udrulle en teknologi til dem, så kan de også hurtigt se, at der er et uudnyttet potentiale.

Der er dog også en bagside af medaljen, understreger de to Microsoft-folk.

- AI i mange virksomheder er stadig et sted, hvor der skal opstilles retningslinjer for, hvordan og hvorledes man benytter sig af det. Især når det for eksempel drejer sig om fortrolige oplysninger, siger Henri Schulte.

Fredrik Egeskov er ikke i tvivl om, at man både som leder og medarbejder skal bevare nysgerrigheden. Man behøver i hvert fald ikke være bange for den kunstige intelligens.

- Skal man være nysgerrig og prøve at udvide sin horisont omkring AI? Mit korte svar vil være ja. Hvis du generelt gerne vil være opdateret på nye ting i dit fag, så er det godt at være opdateret og nysgerrig, og kunstig intelligens er ingen undtagelse. 

Vil du høre mere om AI og alt det, der følger med, så skal du med til vores TOPMØDE 2023, hvor du, blandt mange flere, kan møde Henri Schulte og Fredrik Egeskov på scenen.