Vi har som civilisation benyttet os af kunstig intelligens i mange år, men vi har næppe været så bevidste om det, som vi er i disse.
Især programmer som ChatGPT har sat skub i, og fokus på, udviklingen, og også i virksomhederne landet over er man begyndt at kigge på, hvad den datadrevne maskinlæring kan hjælpe med og måske gøre bedre, nemmere eller hurtigere.
Den slags ved Henri Schulte og Fredrik Egeskov en del om.
De er begge ansat hos Microsoft, der ligesom mange andre techfirmaer arbejder på at implementere kunstig intelligens eller AI i mange af deres produkter. Faktisk er der allerede kunstig intelligens i mange af deres produkter, men der kommer med al sandsynlighed til at være mere af det de kommende år.
- AI, og måske især generativ AI, har eksisteret i mange år, men det er først nu, vi for alvor begynder at arbejde med det og udnytte potentialet. Vi ser AI som en ”co-pilot”, der, i arbejdssammenhæng, kan gøre os bedre, mere effektive og måske mere iderige, fordi AI kan frigøre tid, siger Fredrik Egeskov, der suppleres af Henri Schulte.
- Det primære formål med AI er ikke, at vi fremover ikke skal have brug for mennesker. Det er at højne potentialet for mennesker i alle henseender.
Der er også plads til mennesker på fremtidens arbejdsplads
AI er en maskine, der kan gøre mange ting hurtigere, end vi mennesker nogensinde vil kunne.
Men for at den kan gøre disse ting, er der stadig brug for mennesker, der kan give den opgaver, og ikke mindst mennesker, der efterfølgende kan tjekke, om opgaven så også er løst tilfredsstillende.
- Kunstig intelligens har brug for data for at producere det, man beder den om. Det betyder også, at man er nødt til at være klar i mælet på, hvad du beder om, siger Fredrik Egeskov.
I livsstilsbranchen kan det for eksempel komme til udtryk ved, at man ud fra tidligere kollektioner, den kunstige intelligens har adgang til, vil kunne bede den foreslå nye styles.
- Hvis den kunstige intelligens ved, hvad der tidligere har solgt godt, så kan man bede den komme med nye forslag på baggrund af det. Så vil den kunne anslå, hvor mange enheder man vil kunne sælge af forskellige styles, men jeg tror i højere grad, potentialet ligger bag det.
For måske vil AI ikke bare kunne skabe nye stykker tøj, det vil potentielt også kunne skabe nye kunder for dig, fordi du nu kan ramme dem på en måde, du ikke tidligere havde ressourcer til.
- Med AI vil vi i højere grad kunne hyper-personalisere, så den kunstige intelligens fremhæver det, der er vigtigt for netop dig. Hvis du går meget op i bæredygtighed, så vil den, når du besøger en hjemmeside og klikker på en style, vise dig det, der er vigtigt for dig. Det kan være de elementer, der gør den style bæredygtig. Det kan være, du er til outdoor-livet, og så vil den kunstige intelligens fremhæve det, der gør produktet egnet til dét, hvilket i sidste ende kan betyde, at du kan nå en langt bredere målgruppe, som stadig vil føle, at informationerne er skræddersyet til dem, selv om de faktisk er skræddersyet til alle, siger Henri Schulte.
Hvad kan en følende og taktil branche bruge AI til?
Hos BESTSELLER-brandet Noisy May har de fået en ny ”kollega” i form af avataren Alva, som er skabt med AI. Baseret på massive mængder data kan hun forudsige trends og komme med forslag til nye styles til kommende kollektioner.
- Vi vælger at prøve kræfter med integration af datadrevne indsigter og trendanalyser, fordi vi forventer, at den nyskabende teknologi vil supplere vores evne til at reagere på hurtigt skiftende modetrends og levere kollektioner, der meget præcist matcher efterspørgslen blandt vores kunder. Samarbejdet med Alva er baseret på data og kan dermed bidrage til større indsigt i vores nøglemarkeder, siger Jerome Rolland, International Commercial Manager i NOISY MAY.
Spørger man hos Microsofts Henri Schulte og Fredrik Egeskov, er der heller ikke nogen tvivl om, at AI vil kunne gøre en forskel for modebranchen. Også selv om teknologien hverken har følelser eller kan mærke noget.
- Disse store ”sprogmodeller”, som AI er baseret på, er dygtige til at producere grammatisk og sprogligt korrekt indhold, men de kan ikke føle noget. De kan dog godt replicere en følelse, men det er personen, der beder den kunstige intelligens om at løse en opgave, der skal beskrive en følelse for den kunstige intelligens, siger Henri Schulte.
I en branche, hvor meget handler om specielle præferencer, når ét brand vælges fremfor et andet, kan kunstig intelligens så gøre en forskel, når den ikke, som et menneske, forstår følelser? For eksempel i forbindelse med en virksomheds værdier.
(Artiklen fortsætter efter under faktaboksen)