Menu

Sådan påvirker den globale økonomiske udvikling branchen

I denne nyhedsanalyse ser vi nærmere på en række af de globale forhold, der påvirker mode-, tekstil- og livsstilsbranchen netop nu. Vi retter blikket mod faktorer, der påvirker den globale efterspørgsel, men kigger også nærmere på den globale logistiksituation.

DM&T sætter fokus på de makroøkonomiske forhold, der påvirker branchen
DM&T sætter fokus på de makroøkonomiske forhold, der påvirker branchen

11. november 2021

Nedenstående er et overbliksbillede, baseret på udviklingen i nyhedsbilledet og tilgængelige statistikker fra de foregående uger. Vi har primært fokuseret på Europa og Nordamerika i denne analyse. Der er foretaget en markant sortering, ligesom der er tal, som desværre hurtigt lader sig overhale af virkeligheden. Ikke desto mindre håber vi, at det kan hjælpe dig og din virksomhed med at skabe overblik.

Det globale økonomiske klima

Den Internationale Valutafond (IMF) forudser i deres seneste World Economic Outlook en global økonomisk vækst på 5,9 procent i 2021 og 4,9 procent i 2022. Det er en lille nedjustering i forhold til deres seneste forecast, og i de udviklede lande skyldes det primært den usikre forsyningssituation.

I USA forventes væksten i år at være 6 procent og 5,2 procent næste år. I UK er tallene 6,8 og 5 procent, mens Eurozonen som helhed forventes at stige 5 procent i år og 4,3 i 2022. Her er det værd at bemærke at forventningerne til Tyskland i år er mere begrænsede (+3,1 %), mens man vurderer, at den tyske økonomi tager et større væksthop i 2022 (+4,6). 

IMF er bevidste om den stigende inflation, særligt i USA, og vurderer at den afsejler et pandemirelateret misforhold mellem udbud og efterspørgsel samt råvareprisstigninger i forhold til det lave niveau for et år siden. IMF forventer, at prispresset udjævner sig i løbet af 2022, men understreger, at der er store usikkerheder forbundet med inflationsudviklingen, som påvirkes af udviklingen i Covid-19 og forsyningssikkerheden.

De aggressive nye Covid-former, som risikerer at spredes hastigt, hvis ikke vaccinationer udrulles bredere, er den største trussel mode den globale økonomiske vækst.

Inflationen kan blive mere langtrukken, hvis misforhold mellem udbud og efterspørgsel på varer trækkes ud. Det kan medføre langvarigt prispres og forventninger om stigende inflation, hvilket kan fremskynde en normalisering i den monetære normalisering. Sidstnævnte er en væsentlig årsag til, at alle økonomer og investorer i øjeblikket holder nøje øje med udviklingen hos henholdsvis de amerikanske, europæiske og britiske centralbanker, og hvorvidt de hæver den toneangivende rente. Det er indtil videre ikke sket, men Bank of Englands chef Andre Bailey har dog flere gange nævnt, at renten kommer til at stige inden længe.

Flere vurderer dog, at den Europæiske Centralbank (ECB) fortsat vil holde renten på et lavt niveau, og at det i den sammenhæng bliver særligt interessant at se, hvordan ECB’s inflationsprognose ser ud i december. Indtil videre har ECB stemplet inflationsstigningerne som midlertidige.

På årets TOPMØDE nævnte Henrik Drusebjerg, at den ”glemte” gældskrise i Sydeuropa, som fortsat er mere end aktuel, tvinger ECB til at gøre deres ypperste for ikke at kaste brænde på det bål. Derfor vil ECB strække sig langt for at sikre økonomien i lande som Grækenland, Spanien og Italien, hvilket også taler for, at renterne ikke vil stige markant i det kommende år.   

Der er ikke desto mindre mange ubekendte og med stigende smitte i en lang række europæiske lande, og som en følge deraf flere restriktioner, er det svært at spå om udviklingen.

Forudsætninger for privatforbrug

BNP er i Europa vokset støt og er stort set på niveau med niveauet før pandemien. Et stigende privatforbrug, særligt på serviceydelser, har spillet hovedrollen i dette, og netop derfor har BNP-stigningen i Italien og Frankrig været større end i Spanien og Tyskland. Den tyske økonomi er i øjeblikket påvirket markant af flaskehalse i forsyningskæden, hvilket begrænser en så eksporttung økonomi.

Beskæftigelsen i EU har været stigende siden tredje kvartal af 2020 og nærmer sig niveauet fra før coronakrisen. Samtidig er europæernes opsparing vokset i løbet af tiden med Covid-19 og ifølge Danske Bank har forbrugerne indtil nu været ganske optimistiske, og forbrugertilliden i Europa er fortsat højere end før pandemien.

Priserne stiger på en række varer, men intet påvirker mere end energipriserne netop nu. Det spiller en markant rolle i forhold til privatforbruget og ganske naturligt også inflationen.

I Danmark beretter Danmarks Statistik om de højeste stigninger i forbrugerpriserne i 10 år (+3 % i oktober), og det er særligt de store stigninger i elprisen, der påvirker. Elprisen er steget 27 % på et år, og det er den højeste stigning i 40 år.

Der er store forskelle mellem varegrupperne i forbrugerprisindekset, og her er priserne på beklædning og fodtøj faldet. Danmarks Statistik bemærker, at prisudviklingen rammer forskelligt og bruger møbler som eksempel. Her er prisudviklingen i første omsætningsled sker nogle måneder før prisændringerne for forbrugerne. De sidste tre måneder har der været markante prisstigninger for møbler i første omsætningsled, mens forbrugerpriserne ikke er steget lige så meget på nuværende tidspunkt.   

Detailsalg i Danmark

Det danske detailsalg har i 2021 generelt ligget på et højt niveau, og i januar til september 2021 var niveauet højere end i samme periode i både 2019 (+9 %) og 2020 (+6 %).

Beklædning og fodtøj er steget 28 % sammenholdt med samme periode sidste år, og ligger 2 % over 2019-niveau. Faktisk er en række af livsstilskategorierne tilbage på 2019-niveau eller højere, men det gælder ikke sko- og lædervareforretninger og babyudstyrs- og børnetøjsbutikker, som begge ligger markant efter 2019-niveau. Ikke overraskende er onlinehandel den kategori, der oplever den største vækst også i indeværende år.

Detailsalg på hovedmarkeder  

De seneste detailhandelstal for Europa viser et fald, og det er særligt nonfoodvarer, der trækker ned. Financial Times nævner møbler og cykler som varegrupper der trækker ned, hvilket også er nogle af de varegrupper, der pt. er påvirket af flaskehalse i forsyningskæden, ligesom det var varegrupper, der oplevede stigninger i salget i 2020. Det europæiske salg af tøj, sko mm. oplever store udsving, hvilket kan aflæses i tabellen fra Eurostat nedenfor.

Ser vi på de respektive europæiske markeder skiller Tyskland sig negativt ud sammen med Holland og Finland i den senest opgjorte måned. Faldet i detailhandlen sker simultant med fjerde bølge af Covid-19 og effekten af forsyningssituationen.

Også i Storbritannien faldt salget i detailhandlen i september, og også her er det nonfood, der trækker ned. Nonfood-salget er fortsat lavere end før pandemien, og det gør sig også gældende, hvis man zoomer ind på tøj (-6 % ift. før corona) og stormagasiner (-5%), selvom begge kategorier oplevede stigende salg i september. På årets TOPMØDE nævnte Henrik Drusebjerg, at vi endnu ikke har set effekten af Brexit, som er blevet sløret af coronapandemien, og derfor er det svært at spå om udviklingen.  

Trods forsyningssituationen steg salget i den amerikanske detailhandel i september sammenlignet med august (+0,8 % eksklusive køretøjer). Også i USA er inflationen høj; faktisk har den ikke været højere i 30 år.

Eksporten

De danske livsstilsvirksomheder har i løbet af 2021 sat tryk på eksporten igen. De fleste dele af branchen måtte realisere en eksportnedgang i 2020, men i løbet af 2021 er niveauet i størstedelen af branchen nu højere end i 2019.

Tekstiler, møbler, tasker og beklædning er i januar-august alle gået frem i forhold til 2019, og det er kun fodtøj, der er gået tilbage. Selvom det endnu er svært at spå, hvordan resten af året udvikler sig, tyder alt på et år, hvor den samlede eksport overstiger niveauet fra før corona.

Online handel

De omfattende nedlukninger i løbet af 2020 satte det globale online-salg på himmelflugt. McKinsey & Co. har spurgt en række internationale topchefer i modebranchen, og her forventer 71 %, at deres online-salg stiger mere end 20 % i 2021.

I EU har postordre- og internetsalg været for opadgående fra januar 2020 til maj 2021, men nu er vækstraterne blevet noget lavere, hvilket er sket i takt med at butikkerne i flere lande er åbnet. Andelen af brogere, der har købt varer eller serviceydelser i løbet af året er 72 %, hvilket er ti procentpoint højere end i 2015, viser tal fra Eurostat. I samme undersøgelse kan man læse at tøj, sko og accessories er den kategori, som flest køber varer i.

Tal fra US Department of Commerce viser, at hele 46 % af alt salg af tøj i 2020 skete online, hvilket udgør en værdi af 111 mia. dollars.

Flere analytikere forventer, at vækstraterne for online-salg vil være faldende i de kommende år, men angiver samtidig, at mange forbrugere fortsat vil foretage en stor del af deres køb online, selvom verden normaliseres igen.

Logistiksituationen

Stigende smitte med deltavarianten lægger yderligere pres på situationen i produktionslande som Kina og Vietnam, hvor produktionen allerede er blevet forsinket i flere uger, og den kinesiske energikrise gør kun billedet værre – den kan du læse mere om her. Priserne på fragt er i forvejen tordnet i vejret i løbet af det forgangne år, og kapaciteten er udfordret markant. Det påvirker også fragttiden.

Eksperter fra det tyske softwarefirma Setlog har undersøgt udviklingen, og deres data viser, at fragten fra Fjernøsten i gennemsnit er blevet ni dage længere, og kan være undervejs i op mod 52 dage. Det skriver Fashion United. Ikke desto mindre er der sket en opbremsning i stigningen i fragtraterne, om end priserne fortsat er fem til otte gange højere end før pandemien, ligesom containerkapaciteten er blevet en smule bedre.

De fleste eksperter spår, at vi ikke kommer til at se markant forbedring før midten af 2022.  

Det har fået særligt beklædnings- og skovirksomheder til at kappes om kapaciteten i andre produktionslande. Reuters fortæller, at spanske Mango eksempelvis har flyttet store dele af deres produktion til lande som Tyrkiet, Marokko og Portugal, men også i lande som Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Ukraine oplever man stigende interesse, hvilket også gør sig gældende i flere Balkanlande. Bosnien-Hercegovina eksporterede i første halvår af 2021 tøj, sko og lædervarer for et beløb, der var højere end det samlede beløb i 2020. I Tyrkiet forventer man at eksportere for mere end 20 mia. dollars i år, hvilket er det højeste niveau nogensinde.

Kampen om produktionskapaciteten i disse lande er allerede i gang, og flere lande melder om en snarlig mangel på arbejdskraft, ligesom det er værd at nævne, at andelen af vaccinerede i flere af de nævnte lande i Øst- og Centraleuropa er blandt Europas laveste. Derfor hersker der også en frygt for, at produktionen kan blive påvirket her i tilfælde af stigninger i antallet af smittede. 

Kilder: IMF, Danske Bank, Financial Times, Danmarks Statistik, ECB, Eurostat, CNBC, US Census Bureau, McKinsey & Company, Fashion United, Business of Fashion, Just-Style, Reuters

"