Menu

Second Female får ny CEO

Modevirksomheden Second Female har fået ny CEO. Det er den tidligere By Malene Birger og senest Becksöndergaard-direktør Lars Andresen, der får det overordnede ansvar for virksomheden.

Foto: Second Female
Foto: Second Female

02. november 2018

Lars Andresen har netop offentliggjort sit nye job som CEO i Second Female ApS på LinkedIn. Modevirksomheden får dermed en direktør med omfattende brancheerfaring. Han har senest været adm. direktør i Becksöndergaard, ligesom han tidligere har været øverste chef i By Malene Birger. Han har derudover en række finansposter i IC Companys, Carli Gry og InWear Group på CV’et.

Second Female ApS leverede et resultat før skat på 8,6 mio. kr. i seneste regnskabsår, og selskabets egenkapital udgjorde ved regnskabsårets udgang 23,4 mio. kr. Ud over Second Female, står selskabet også bag brandet Just Female.

Preben Laust, der ejer Second Female ApS sammen med Steen Holtermann, har hidtil været direktør for selskabet. 

Lars Andresen er per 1. november 2018 ny CEO i Second Female
Lars Andresen er per 1. november 2018 ny CEO i Second Female
"