Menu

Seks veje til at genrejse modebranchen på en mere bæredygtig måde

Global Fashion Agenda har netop udsendt en ny version af deres CEO Agenda. Den tager afsæt i den aktuelle coronakrise og anviser, hvordan modebranchens ledere ved at fokusere på seks temaer kan være med til at genopbygge modebranchen på en modstandsdygtig og bæredygtig måde.

20. maj 2020 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Hvert år udsender Global Fashion Agenda (GFA), hvori de udpeger de vigtigste forhold, modebranchens ledere skal fokusere på, for at skabe en bæredygtig omstilling af branchen. I år overhalede Covid-19 indenom, og derfor er det også med fokus på den aktuelle situation, GFA kommer med deres anbefalinger til branchens ledere. Disse er udarbejdet i samarbejde med McKinsey & Co.

Og initiativerne viser, at der er både behov og mulighed for at skabe forandringer til det bedre, når branchen skal genfinde sit fodfæste.

”Krisen giver en unik mulighed for at revurdere modens ordforråd og udvikle både individuelle forretningsmodeller og branchens systemer. Kun ved at gentænke og genopbygge systemerne i fællesskab vil vi stå i en berettiget og bæredygtig fremtid post-corona. Fremgangen for den enkelte virksomhed, samfundene og vores planet afhænger af de beslutninger, vi træffer i dag,” skriver Eva Kruse, CEO i Global Fashion Agenda, i sit forord.

Coronakrisen har understreget vigtigheden af en bæredygtig omstilling af branchen. Eksempelvis svarer to tredjedele af forbrugerne i McKinseys store forbrugerundersøgelse i forbindelse med covid-19, at bæredygtighed er blevet en vigtigere prioritet i at bekæmpe klimaforandringerne efter Covid-19.

At det er vigtigt at holde fast i de bæredygtige initiativer, er også noget Manny Chirico, Chairman & CEO i PVH Corp., som står bag bl.a. Tommy Hilfiger og Calvin Klein.

”Vores øjeblikkelige fokus i PVH er at navigere gennem krisen og dens menneskelige og forretningsmæssige påvirkninger, men vi aktivt lede efter veje til at udnytte muligheder, der kan accelerere vores indsats for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Vi har et ansvar for at hjælpe med at forme beklædningsbranchens ’nye normal’,” siger han i rapporten.

De seks anbefalinger er: 

  1. Kortlæg social og miljømæssig indvirkning gennem hele værdikæden
  2. Opbyg tillid og brandloyalitet
  3. Hæv barren for leverandørforhold og skift til et ligeværdigt partnerskab
  4. Vi er nødt til at tale lagerbeholdning og rabatter – det kan føre til nye forretningsmodeller
  5. Accelerer digitaliseringen af forretningsgangene
  6. Skab fremtidens e-commerce-infrastruktur

Du kan læse mere om de seks anbefalinger, som alle taler direkte til branchens ledere, på Global Fashion Agendas hjemmeside

"