Menu

The Last Conspiracy udpeger ny kreativ direktør

Det avantgardistiske footwear-brand The Last Conspiracy har fundet en ny kreativ direktør. Hun skal bidrage til at udvikle brandets kreative profil og kommer på sigt til at tilpasse kollektioner til udvalgte markeder.

Foto: The Last Conspiracy
Foto: The Last Conspiracy

07. august 2019

Det danske footwear-brand The Last Conspiracy har fundet den profil, der fremover skal tegne den kreative linje. Valget er faldet på Emilie B. Cohrt, som har været en del af brandet siden april.

Emilie er uddannet på UAL: London College of Fashion og har under sit uddannelsesforløb modtaget flere prestigefyldte priser, deriblandt Cordwainers MA Bursary og Proctor & Gamble Better Lives Award.

”Emilie er utroligt detaljeorienteret og har grundig praktisk, teoretisk, og akademisk erfaring indenfor design og skomageri. Hun ser meget frem til at bygge videre på brandets solide fundament og til at raffinere og højne The Last Conspiracy’s kreative profil gennem sin forståelse af fodtøj som en essentiel del af hverdagens materielle kultur. Fremtidige kollektioner vil forsat have udspring i nordiskhed og skandinavisk kulturarv, men vil til stadighed udforske nye fortolkninger af disse. The Last Conspiracy vil fortsætte i den retning som hidtil har dannet grundlag for mærkets DNA men vil fremadsigtet også tilpasse kollektioner til blandt andet det nordiske og tyske marked,” skriver brandet selv i en pressemeddelelse.

The Last Conspiracy er grundlagt i 2011og laver skokollektioner til damer og herrer samt accessories. Alle produkter produceres i Portugal.

"