Menu

TOPMØDE 2021 er ovre - her er de vigtigste pointer fra formiddagen

Kisten med inspiration og viden blev fyldt til bristepunktet for deltagerne på årets TOPMØDE. Selvom det er en umulig opgave, har vi forsøgt at samle de vigtigste pointer fra første del af dagens program. Der er fokus på de positive takter i verdensøkonomien, et akut for en bæredygtig omstilling og den essentielle opgave med at skabe et meningsfuldt arbejde.

DM&T's adm. direktør Thomas Klausen åbner TOPMØDE 2021
DM&T's adm. direktør Thomas Klausen åbner TOPMØDE 2021

15. oktober 2021 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

I underetagen af Københavns gamle postgård, som i dag huser hotellet Villa Copenhagen, fandt Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2021 onsdag sted. Mere end 300 deltagere strømmede fra morgenstunden ind i de smukke rammer med et ønske om at blive klogere på en verden af nye muligheder, som var temaet for årets TOPMØDE.  

Programmet var spækket med talere, som hver især tog hånd om nogle af de vigtigste forhold, der påvirker livsstilsbranchen netop nu. Der var tonsvis af viden og inspiration, så i første ombæring har vi samlet nogle af de vigtigste pointer fra dagens talere, paneldeltagere og indlægsholdere. I de kommende uger dykker vi ned i temaerne for dagen.

DM&T’s adm. direktør Thomas Klausen lagde ud med en gennemgang af, hvad Covid-19 har betydet for livsstilsbranchen. Der var store roser og anerkendelse til branchens virksomheder for at have klaret sig langt bedre gennem coronakrisen end man kunne frygte, og det er noget, der giver ham en stærk tro på, at branchen er klar til at omfavne en verden af nye muligheder.

Men Thomas Klausen advarede også om, at den succesfulde krisehåndtering ikke må blive en sovepude, for verden er fortsat omskiftelige, og kravene til branchen stiger. Alligevel tillader han og DM&T at barren højt på branchens vegne. DM&T har en ambition om, at den danske livsstilsbranche skal være verdens mest innovative i både tanke og handling. Det kræver et øget fokus på at omfavne digitale og teknologiske muligheder og en vilje til at indrette sit mindset, så den bæredygtige omstilling spiller en nøglerolle.

Herefter overtog dagens konferencier Anne Sophia Hermansen depechen og ledte deltagerne sikkert og elegant gennem dagen. Den næste taler var Quintets chef for nordisk investeringsstrategi Henrik Drusebjerg, som tog deltagerne med på tre kvarters rejse i den globale økonomi – uden at en eneste måtte se sig nødsaget til at tjekke mails eller sociale medier undervejs.

Positive takter i verdensøkonomien

Og i en verden, der fortsat er præget af covid-19 kunne man frygte, at også økonomien viser sygdomstegn. Men det er faktisk ikke tilfældet, lød det fra Henrik Drusebjerg. På verdens store markeder er økonomien i fremmarch og forbrugerne har penge mellem hænderne. Renterne ser heller ikke ud til at stige lige foreløbigt, og generelt er de økonomiske forudsætninger fra 2022-24 stærke.

Men hvad med den globale logistikkrise og de voldsomme flaskehalse, tænker du nok? Henrik Drusebjerg forventer – uden at være spåmand, forstås – at flaskehalsene i Asien vil forsvinde med udgangen af 2021. Vaccinationsprogrammer i Asien er blevet accelereret og derfor er en ny variant af covid-19 den største trussel. Holder vi den i ave, forventer Henrik Drusebjerg en gradvis normalisering af fragtmarkedet i løbet af første halvår af 2022. Og det er langt fra alle priser, der stiger, som medierne ellers er flinke til at rapportere, lød det fra den veloplagte Henrik Drusebjerg.

Men selvom den økonomiske situation er rigtigt stærk, var der alligevel enkelte hår i den ellers søde suppe fra chefstrategen. Der er nemlig en overhængende fare for, at der kommer en større økonomisk ulighed i verden, og den slags kan føre til opstand og stigende uro. Derfor skal politikere verden over sikre, at det hele lander blødt.

Et sted, hvor intet ser ud til at lande blødt, er i Storbritannien, hvor Covid-19 ifølge Henrik Drusebjerg har skygget for den reelle effekt af brexit. Det ser nemlig skidt ud for det isolerede ørige. ”Vi aner ikke, hvor galt det kan gå,” lød det ildevarslende budskab med henvisning til at Storbritannien er en forældet nation på en række parametre, og at vi allerede nu oplever alvorlige konsekvenser af den manglende udenlandske arbejdskraft i landet.

Men alligevel ser han gode forudsætninger i verdens største økonomier. USA har været dygtige til at omstille økonomien, Kina vil – trods enkelte bump på vejen – genfinde sin rolle verdens vækstlokomotiv mens Europa vil vende tilbage til en økonomisk hverdag, som ligner den fra før covid-19. Så alt i alt er de økonomiske forudsætninger på plads for en verden af nye muligheder. 

Mere end 300 deltog i årets TOPMØDE
Mere end 300 deltog i årets TOPMØDE

Den bæredygtige omstilling skal skifte gear – og det haster

Efter formiddagens pause stod er bæredygtighed på programmet. Jonas Eder-Hansen havde netop overstået årets CFS+ og stod nu klar på scenen med et overblik over de tiltagende krav, omverdenen retter mod særligt mode- og tekstilbranchen.  Og kravene er allerede blevet skærpet fra EU’s side med European Green Deal og The New Circular Economy Action Plan, som skal sikre, at alle brancher arbejder cirkulært.

Men EU skeler også til, hvordan EU kan sikre en ny forbrugeragenda, og fordi tekstiler påvirker kloden så betragteligt, har de fået deres egen tekstilstrategi, som sammen med de overordnede planer vil få stor indflydelse på branchen, når det kommer til due diligence, affald, produktdesign og transparens.

Og det handler om at klargøre sin virksomhed nu, for alle initiativer forventes godkendt i første kvartal af 2022, og efter behandling i Europa-Parlamentet og Europarådet skal de implementeres i 2024/25.

 Herefter skulle det handle om, hvordan virksomhederne arbejder med bæredygtighed i praksis. Det satte Sustainability Manager i Bestseller Dorte Rye Olsen, Ganni-grundlægger Nicolaj Reffstrup og DM&T’s CSR- og bæredygtighedschef Marie Busck fokus på i en samtale på scenen.

Det blev til en interessant samtale, hvor hovedkonklusionen var, at vi som branche skal sætte fart under den bæredygtige omstilling, også med henvisning til de stigende krav fra omverdenen og for at sætte at bremse de omfattende skader på miljø og klima, branchen bidrager til. Den omstilling skal branchen selv drive, lød det fra Nicolaj Reffstrup, som ser en klar diskrepans mellem, hvad forbrugerne siger, og hvad de reelt gør:

”Forbrugerne flytter ikke en skid,” sagde han. Hvis virksomhederne skal videre med den bæredygtige omstilling kræver det, at man ændrer grundlæggende indstilling til det at drive sin virksomhed, lød det fra Nicolaj Reffstrup med henvisning til, at man er nødt til at prioritere omstillingen:

”Det er altså ikke nok, at der er en ovre i sourcing, der bruger 20 % af sin tid på det her. Det er slut,” lød det med eftertryk fra ham. Han blev bakket op af Dorte Rye Olsen, som understregede, at man er nødt til at gøre de svære ting rigtigt, også selvom et koster penge:

”Man er nødt til at træffe beslutninger, der koster investeringer på den korte bane,” lød det fra hende, hvorefter hun understregede at økonomien skal følge med. Den tredobbelte bundlinje er afgørende, fortsatte hun.

Marie Busck forklarede, at det er en mangfoldig og kompleks omgang med sådan en omstilling, men at der ikke er nogen vej udenom med henvisning til Jonas Eder-Hansens indlæg. Derfor opfordrede hun også til at søge hjælp fra blandt andre DM&T, konsulenter og kollegaer i branchen, hvilket blev bakket op af de andre deltagere. Men som Nicolaj Reffstrup pointerede, er det ofte nemmere at foretage omfattende ændringer for mindre virksomheder.

Han sammenligner dem aktuelle klimakrise med en krig. Den seneste IPCC-rapport viser med al tydelighed, at fjenden ikke står uden for byens volde, men i din stue. Derfor har du ikke tid til at overveje, om du skal bruge en gaffel eller et baseballbat som våben:

”Grib det våben, du kan, og gå i krig nu!” lød opfordringen.

Skab det meningsfulde arbejde og få glade medarbejdere 

Inden dagens deltagere gik til frokost, var det blevet tid til at se nærmere på arbejdslivet efter covid-19. Og hvem er bedre til det end forfatteren til ’Pseudoarbejde’ Dennis Nørmark.

Han gav deltagerne en indsigt i, hvordan man skaber det meningsfulde arbejde, og der var masser af tankevækkende pointer for både arbejdsgivere og medarbejdere.

En væsentlig pointe er, at covid-19 har fået os til at reflektere over vores formål i livet, og mange overvejer derfor om deres nuværende job er det rigtige. Det understreger med al tydelighed, at der er behov for at skabe mening med arbejdslivet. Dennis Nørmark forklarede, at det, der skaber størst motivation er den lille mening, hvor man kan være sig selv og bruge sine faglige kompetencer i arbejdet. De store visioner og fine strategipapirer er ikke det, der skaber mening for den enkelte, og den større mening betyder næsten forsvindende lidt.

Opfordringen til lederne er derfor, at de skal lede og udvise tillid i stedet for lave systemer og skabe unødigt bureaukrati. Samtidig skal e forstå, hvad deres ansatte laver, for det vil gøre det langt lettere at forstå meningen. For det handler i bund og grund om at skabe mening frem for travlhed og pseudoarbejde.

I næste uge får du højdepunkter fra eftermiddagens program, som blandt andet bød på strategisk forståelse af sociale medier og influencers, IKEA’s transformation til at blive en cirkulær virksomhed, tre inspirerende kvinder med fokus på nye teknologiske muligheder og Howard Saunders’ bud på, hvordan vi skal angribe fremtidens retail og forbrugere.   
"