Menu

Vækstplaner flytter Patrades københavnerkontor til større lokaler

Der er lagt op til ekspansion, når DM&T's samarbejdspartner Patrade i starten af januar flytter fra Ny Vestergade i indre København til nye og større lokaler i Neroport-bygningen på Kay Fiskers Plads i Ørestaden.

Neroport ligger midt i Ørestaden. Foto: Cushman & Wakefield | RED
Neroport ligger midt i Ørestaden. Foto: Cushman & Wakefield | RED

02. januar 2020

Artiklen er udarbejdet af Patrade, som er en af DM&T's juridiske samarbejdspartnere. Vil du vide mere om, hvordan du som DM&T-medlem får værdi af aftalen, kan du læse mere her.

Der lugter af frisk maling, og håndværkerne arbejder stadig på at få de sidste detaljer på plads, inden Patrade den 8. januar 2020 rykker ind i de nye lokaler med udsigt til Fields på den anden side af gaden. Pladsen har længe været trang på det nuværende kontor i Ny Vestergade, og med planer om de kommende år at fylde mere på Sjælland har det hos Patrades ledelse haft høj prioritet at finde en ny lokation.

At valget er faldet på Neroport er langt fra en tilfældighed. Både bygning og placering opfylder mange af de kriterier, Patrade har haft til deres fremtidige adresse, fortæller administrerende direktør Benny B. Laursen.

”Beliggenheden er en væsentlig faktor, da det har været et ufravigeligt krav, at det skulle være let at komme til både i bil og med offentlig transport, og det har vi i den grad fået her. Vi har metroen lige uden for døren og kort afstand til både motorvej og til Kastrup lufthavn. Og så er der gode parkeringsforhold til de af vores kunder og samarbejdspartnere, der besøger os i bil.”

Men også bygningens faciliteter samt lokalernes størrelse og mulighed for indflydelse på fordeling og størrelse på kontorerne har ifølge direktøren haft stor betydning for virksomhedens valg.

”Vi har i 2019 næsten fordoblet antallet af ansatte på vores Københavnerkontor, og det er en udvikling, vi har planer om at fortsætte. Derfor har det også været vigtigt for os at finde et sted med tilstrækkelig plads til at kunne udvide yderligere og selv bestemme indretning. På vores patentside er vi for eksempel på nuværende tidspunkt i fuld færd med en rekrutteringsrunde, som vi forventer ender med ansættelse af to patentkonsulenter samt to yderligere partnerprofiler,” afslører direktøren og fortsætter:

”Efter vi har gennemført et vellykket generationsskifte, hvor vi er gået fra at være en ejerledet virksomhed til at have en – indtil videre – 9-personers partnerkreds, har vi nu en helt anden profil end den, vi tidligere har været kendt for, og det får stor betydning for vores fremtidige måde både at være og drive virksomhed, og det er også indtænkt i vores valg af lokation. Neroport rummer for eksempel rigtigt gode muligheder for afholdelse af forskellige typer møder og større arrangementer, og det får vi brug for, når vi i det nye år blandt andet begynder at afholde vores seminarer, Patrade Lectures, i København på samme måde, som vi indtil nu har gjort det i både Aarhus og Aalborg. Det ser vi meget frem til,” afslutter Benny B. Laursen.

"