Menu

BRUUNS BAZAAR i Aarhus søger International Key Account Sales Manager

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist Snarest muligt Adresse Aarhus C
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til job@bruunsbazaar.com

BRUUNS BAZAAR A/S har markeret sig som et anerkendt og internationalt brand. Vi har siden etableringen i 1994 været trendsættende i modebranchen med et stærkt og tydeligt DNA som kendetegnes ved et kompromisløst, højt kvalitetsniveau og et elegant feminint udtryk.

BRUUNS BAZAAR er i kraftig vækst internationalt med et stort markedspotentiale.

BRUUNS BAZAAR søger derfor nu en dynamisk og dedikeret International Key Account Sales Manager, der har forståelse for og kan udvikle nye og eksisterende Key Account kunder på vores internationale markeder. Derudover vil den nye Internationale Key Account Manager have ansvaret for yderligere udvikling af Consignment og Shop In Shop stores hos vores samarbejdspartnere. Det er afgørende, at du har forståelse for online salg og forstår mekanismerne bag digitalt salg.

Jobbeskrivelse
Der er tale om et meget attraktivt job. For den rette person indebærer jobbet store muligheder karrieremæssigt, hvor du kommer til at få en meget central rolle i udviklingen af BRUUNS BAZAAR´S Key Accounts og øvrige samarbejdspartnere.

Du besidder evnen og har lysten til at opsøge nye kunder, du skal kunne eksekvere og lukke en aftale. Du skal udvikle og optimere det store salgspotentiale hos både nye og eksisterende Key Account kunder.

Du trives med mange rejsedage og en travl hverdag, hvor du kan håndtere flere bolde i luften, kunne arbejde selvstændigt, samtidigt med at du får det optimale ud af din arbejdsdag.

Dine ansvarsområder
Salg og salgssupport til Internationale Key Accounts
Opsøgende salg til Internationale Key Accounts
Udarbejdelse af budgetter, salgsstrategier og sikre overholdelse af disse.
Opfølgning på og support til eksisterende Key Accounts
Overvåge og analysere salgsudviklingen og produkt performance hos Key Accounts
Udvikle vores Consignment kunder yderligere
Salgstræning, sparring og udvikling af salgsværktøjer.
Etablering af partnerskaber på nye markeder og sikre vækst på eksisterende markeder.
Planlægge og udføre kollektionspræsentationer til Key Accounts.
Sikre et tæt samarbejde med salgsafdelingen og øvrige afdelinger.
 
Din profil
Du er ambitiøs og har et kommercielt mind-set.
Du har energien og lysten til at yde en helhjertet indsats i udviklingen af BRUUNS BAZAAR.
Du trives i en virksomhedskultur som er præget af passion, engagement og personligt drive.
Du har en hands-on attitude, og arbejder passioneret med dine opgaver.
Du er hårdt arbejdende og har et højt drive.
Du er struktureret og analytisk
Du er konkurrencemenneske og løsningsorienteret.
Du er en teamplayer, der kan opbygge og udbygge professionelle relationer.

Dine kvalifikationer
Minimum 5 års erfaring fra Key Account salg i modebranchen - wholesale, retail og digitalt salg.
Erfaring med International Key Account styring
Dokumenterede resultater inden for samme område
Struktureret og analytisk
Du er en god kommunikator
Du behersker engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Personlige kvalifikationer
Du er målrettet, robust og udpræget konkurrenceminded med et stort drive.
Du er en positiv og empatisk person med stærke relationelle kompetencer.
Du er idérig og skaber begejstring samt energi omkring dig.
Du er loyal og en god sparringspartner.

Du tilbydes et spændende og meget afvekslende job i en ung, dynamisk vækstvirksomhed.

Du får muligheden for at spille en meget central rolle ifm. den strategiske udvikling af Key Account kunder hos BRUUNS BAZAAR. Gode kolleger i et positivt og imødekommende miljø, der er meget dynamisk og entreprenant og båret oppe af sunde værdier.

Løn og ansættelsesvilkår på konkurrencedygtigt niveau. Arbejdssted: Mejlgade 55B, 8000 Aarhus C

Tiltrædelse: Snarest muligt

Send din ansøgning samt CV til job@bruunsbazaar.com og skriv ”International Key Account Sales Manager” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende dine spørgsmål til niels@bruunsbazaar. com

Ansøgningerne behandles løbende og fortroligt.

Download

  • BRUUNS BAZAAR - International Key Account Sales Manager

    pdf, 0,32mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"