Menu

DK Company i Ikast søger Sales Manager til KAFFE Curve

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 6. december 2020 Adresse Ikast
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til jobs@dkcompany.com

Til brandet KAFFE Curve søger vi en erfaren Sales Manager, der skal sidde i en nyoprettet stilling med stor mulighed for selv at være med til at forme jobbet.

ARBEJDSOPGAVER:

  • I samarbejde med Key-kundeafdelingen får du ansvaret for den almindelige drift af brandet, dvs. input til produktudviklingen, interne salgsmøder, klargørelse af alt til salgsstart samt afslutningsvis afrunding til deadlines.
  • Du får ansvaret for at drive det opsøgende salg på KAFFE Curve
  • Du får ansvaret for udarbejdelse og opnåelse af budget og KPI’er
  • I samarbejde med KAFFE får du ansvaret for at onboarde detailbutikker/kæder og sikre den rette udvikling og drift af kunder
  • Du bliver tovholder for det overordnet overblik, hvor det kræver du kan sætte i gang, sige fra og tage de rigtige og rentable beslutninger for KAFFE Curve

FAGLIGE KVALIFIKATIONER:
Dit hjerte banker for salg. Du motiveres af at skabe resultater og tør tage det ansvar det kræver. Du vil få stor berøring med både Key-kundeafdeling og brandet KAFFE, men skal også kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Du må rigtig gerne have erfaring med Plus Size Fashion, men det er ikke et krav.

  • Min 2-3 års erfaring fra Sales Manager stilling med dokumenterede resultater
  • Du har fingeren på pulsen og har forståelse for et godt købmandskab
  • Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt – men er samtidig også en teamplayer
  • Du er smilende og har et positivt mindset, både overfor kollegaer og kunder
  • Du er rejsevant og trives med ca. 60 rejsedage pr år
  • Du behersker som minimum dansk og engelsk flydende i både skrift og tale – Hvis du også taler/skriver tysk er det kun en fordel

HVEM ER VI?
KAFFE og KAFFE Curve er en del af den internationale modevirksomhed DK Company. Vi sidder i et team på 20 medarbejdere i Ikast, hvor du vil få berøring med både salg, indkøb og marketing. Bag brandet finder du et passioneret og dynamisk team, der løfter i flok og brænder for at udvikle brandet og virksomheden. Alt i alt en spændende og dynamisk arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling.

ANSØGNING:
Send din ansøgning til: jobs@dkcompany.com mærket ”KAFFE Curve Sales Manager” Ansøgningsfrist er: 6/12-2020.
Tøv ikke med at sende din ansøgning, idet vi løbende indkalder til samtaler. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Director, Tina Dahl på mobil: +45 22 39 06 26. Arbejdssted: Ikast. Tiltrædelse: Snarest mulig.

 

DK Company koncernen er en dynamisk og vækstorienteret international koncern med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er store i en koncern med 22 brands, 14.000 engroskunder, 220 helt og delvist ejede detailbutikker samt e-commerce platform. Den årlige omsætning er 3,1 mia. kr. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, UK, Schweiz, Spanien, Canada, Kina samt repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh.

Download

  • DK Company - Sales Manager KAFFE Curve

    pdf, 1,06mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"