Menu

MarMar Copenhagen søger grafisk designer / mediegrafiker / multimediedesigner

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 28. august 2022 Adresse København
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til job@marmar.dk
Bliv en del af MarMar-familien

 

Vores vidunderlige Grafiske Designer flytter til Aarhus og vi leder derfor efter dig, der kan se dig selv i MarMar Copenhagens enkle æstetik og farveunivers. Du er super struktureret og kan skabe overblik og sammenhæng i vores kollektioner, så vi gør det nemt og inspirerende for vores kunder og indkøbere, når de skal finde vej i vores digitale materiale.

Følg link for at se et lille udsnit af vores Essentials katalog, som vil give dig indblik i vores æstetik og det format vi arbejder i nu. Link: https://viewer.ipaper.io/marmar-copenhagen/marmar/Uddrag/ (Kode: MarMar)

Dine primære opgaver er:

  • Hæve alt digitalt grafisk materiale til et nyt niveau og gøre det endnu mere interaktivt
  • Gøre salgs- og præsentationsmateriale levende og dynamisk
  • Omforme lidt tungere informationsmateriale, til let forståeligt og lækkert grafisk materiale
  • Strukturere og tænke i sammenhænge og få alt MarMars grafiske materiale til at spille sammen
  • Udforme vores trykte materiale, f.eks. salgsbøger, postkort og stickers
  • Du kan også billedbehandle, særligt packshots

Hvem er du?
Du har en uddannelse indenfor grafisk design, multimediedesign eller visuel kommunikation og har erfaring fra en lignende stilling. Gerne i tøjbranchen, men det er ikke et must.

Du besidder sublime egenskaber i Adobe pakken (Photoshop, InDesign, After Effects etc.) og du synes det er nemt og sjovt at arbejde i IPaper og tilføre digitale kataloger taktilitet og bevægelse.

Du er minimalistisk i dit udtryk og har stor kærlighed til MarMar Copenhagens farveunivers og æstetik. Selvom vi er et børnetøjsbrand, forstår du at vores materiale ikke henvender sig direkte til børn, men til kvalitetsbevidste indkøbere og forældre.

Du forstår hvad det vil sige at være et brand der sætter design og kvalitet i højsædet. Du er nysgerrig og løsningsorienteret og går til alle opgaver med flid og entusiasme. Samtidig er du struktureret, proaktiv, serviceminded og arbejder nemt sammen med andre.

Du er vores eneste grafiske designer, så du skal have evnerne og lysten til at varetage alle facetter af opgaverne og følge dem til dørs. Til det rette match tilbyder vi ligeledes stor tillid og indflydelse.
Du refererer til Head of Design og der er derfor ikke langt fra idé til handling.

Vil du være en del af MarMar-familien?
Send os din kreative ansøgning der viser din forståelse for MarMars univers og æstetik samt dine evner for at skabe bevægelse til: job@marmar.dk, navngivet ’Grafisk designer’ i emnefeltet senest søndag d. 28. august. Tiltrædelse snarest.
Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat. Stillingen er fuld tid.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Vibeke Vilken på følgende mail vibeke@marmar.dk eller på telefon: 28732588.

MarMar Copenhagen er et designdrevet børnetøjsfirma, etableret i 2008, med fokus på kvalitet og ansvarlighed.

MARMAR COPENHAGEN / TIRSBÆKVEJ 5 / DK-2720 VANLØSE           MARMARCOPENHAGEN.DK / @MARMARCOPENHAGEN

Download

  • MarMar Copenhagen - grafisk designer / mediegrafiker / multimediedesigner

    pdf, 0,23mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"