Menu

Pernille Corydon Jewellery i Haderslev søger sælger til Sjælland

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist Snarest muligt Adresse Sjælland
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til lmb@pernillecorydon.com

Pernille Corydon befinder sig i en positiv udvikling, og vi søger derfor en engageret og resultatorienteret sælger til en fuldtidsstilling.

Med base i vores showroom/butik på Gl. Kongevej i København, kommer du til at varetage salget til vores kunder på Sjælland. Som sælger bliver du ansvarlig for selvstændigt at videreudvikle de gode eksisterende kunderelationer på et allerede veletableret marked. Du vil også få en central rolle i samarbejdet med vores Key Accounts på Sjælland.
Du bliver en vigtig aktør i vores nye sælgerteam og del af en international salgsorganisation.

DIN PROFIL:

  • Vi forventer du har et naturligt drive og et vindende væsen
  • Du lever og ånder for salg og har lyst til at være en del af et energisk team
  • Du har ideer og lyst til at afholde events.
  • Du er ambitiøs, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt
  • I travle perioder på vejen vil struktur og planlægning være altbetydende for dine resultater
  • Erfaring som kørende sælger vil være en stor fordel

DINE PRIMÆRE OPGAVER:

  • Optimere salget, styrke vores gode samarbejde samt sikre vækst med eksisterende og nye kunder
  • Forberedelse og salg af 4 årlige kollektioner
  • Ordreplacering og løbende opfølgning på salg og genbestillinger
  • Analysere budgetter og resultater og kunne agere og planlægge ud fra disse
  • Løbende rapportering og opfølgning
  • Deltagelse i jævnlige møder på vores hovedkontor i Haderslev

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en international og innovativ virksomhed med ambitiøse vækstmål. Vi værdsætter det gode humør og den uformelle tone.

DIN ANSØGNING:
Ansøgning med billede og CV sendes til:
Sales Manager Lene Boesen på lmb@pernillecorydon.com

Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse September/Oktober 2020
Ved spørgsmål kontaktes Lene Boesen på tlf. +45 53891706

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

I smykkefirmaet Pernille Corydon er en oprigtig passion for at skabe fine og enkle smykker med kant det fundamentale element. Siden starten i Danmark i 2007 har Pernille Corydon haft en klar reference og forbindelse til det skandinaviske udtryk. Smykkerne fra Pernille Corydon sælges gennem mere end 600 forhandlere i 20 lande og i kosmopoler som København, Helsinki, Berlin, London, Barcelona, Amsterdam og Paris.

Download

  • Pernille Corydon Jewellery - sælger Sjælland

    pdf, 0,32mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"