Menu

Vibholm guld og sølv i Aarhus søger svensktalende Content & E-commerce medarbejdere (fuldtid/deltid)

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist Snarest muligt Adresse Aarhus C
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til job@vibholm.info

Er du flydende på svensk, og vil du være en del af en spændende virksomhed i rivende udvikling? Så er det måske lige dig, vi mangler.

Vibholm guld og sølv har gennem de seneste godt 10 år været i en rivende udvikling, i dag har vi 21 butikker fordelt i hele landet samt webshop i både Danmark og Sverige. Vores udvikling og ambitioner forsætter, og som led i vores ekspansionsstrategi søger vi en svensktalende medarbejder til at hjælpe med videreudviklingen af vores svenske webshop og kundeservice på det svenske marked.

Vi søger en medarbejder, som mestrer skriftlig svensk på højt niveau og har kendskab til CMS-systemer. Du bliver en del af både marketing- og kundeserviceteamet. Du vil få en stor berøringsflade i begge afdelinger, hvor der vil være stor mulighed for at få indflydelse på vores online tilstedeværelse i Sverige. Dit arbejde vil foregå på vores kontor i Aarhus C og med opstart hurtigst muligt.

Arbejdsopgaver:

  • Oversættelse af tekst fra dansk til svensk, heriblandt annoncetekster, produkttekster samt blogindlæg til hjemmesiden
  • Svensk tekstforfatning til SoMe content bl.a. Facebook opslag og nyhedsbreve
  • Behandling af kundeservice henvendelser
  • Vedligeholdelse af vores svenske hjemmeside herunder produktoprettelse, prisregulering og grafiskindhold.

Om dig:

  • Du er flydende på svensk og har helt styr på grammatikken 
  • Du har flair for at skrive værdiskabende tekster
  • Du kan arbejde selvstændigt, og trives i en travl hverdag.
  • Du er en serviceminded teamplayer og har mod på at tage ansvar

Så vil du forfatte egne tekster, oversætte tekster til svensk og hjælpe vores team med altid at yde den bedste service for vores kunder - eller bringer du andre kompetencer til bordet? Så vil vi rigtig gerne mødes med dig over en kop friskbrygget kaffe. Send os en ansøgning på job@vibholm.info hurtigst muligt, vi afholder samtaler løbende.

Download

  • Vibholm guld og sølv - svensktalende Content & E-commerce medarbejdere

    pdf, 2,76mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"