Sport Group Denmark søger Produktkoordinator / Indkøber
Send din ansøgningVil du være vores nye Produktkoordinator/Indkøber, og være med til at sætte dit aftryk på udviklingen i en virksomhed i vækst? Så er det dig, vi søger til denne stilling i Racket Group divisionen i Sports Group Denmark.
Racket Group er en del af Sports Group Danmark A/S, der er Danmarks ubetinget største leverandør til sportsbranchen. Racket Group divisionen repræsenterer FZ FORZA, FunZone, VICTOR, BABOLAT og Double Fish og er dermed rigt repræsenteret af top brands til både badminton, tennis, padel, pickleball, squash og bordtennis - kort sagt hele ketchersportsmarkedet. Vores kontor ligger i Frederikshavn, men vi har også afdelinger i Silkeborg og København.
Vi har rigtigt travlt og fornyer og udvikler løbende vores kollektioner, så vi forbliver markedsledende indenfor al Racket Sport. Derfor mangler vi dig til at hjælpe med, at sikre en fortsat høj kvalitet i udviklingen og behandlingen af produkter, data, priser og indkøb.
I jobbet som Produktkoordinator/indkøber vil du få ansvaret for udvikling af produkter i specifikke produktgrupper, samt indsamling, arkivering og videreformidling af alle produktdata for alle vores brands. Du vil også få ansvaret for placering af indkøbsordrer samt opfølgning med leverandører. Du bliver et vigtigt bindeled mellem vores produktudvikling og vores salg og logistik.
Med reference til vores Business Manager bliver du en del af en international virksomhed i vækst med høj, faglig stolthed og et team af engagerede kolleger. Som udgangspunkt vil din daglige arbejdsplads være på vores kontor i Frederikshavn, men kan alternativt også være på en af vores kontorer i Silkeborg eller København. I jobbet må der forventes div. rejsedage til vores domiciler i Danmark, samt diverse events og på sigt muligvis rejser til leverandører i Kina/Taiwan.
JOBBESKRIVELSE:
- Produktudvikler Padel, Pickleball, Bordtennis og FunZone + SMU varer
- Sikring af alt produktdata i vores IT-systemer: SPY, PIM og Work book
- Ajourføring af prisark, kalkulationer og prislister
- Ansvarlig for ordreplaceringer samt opfølgning disse.
- Kommunikation med leverandører – opfølgning på samples, produktion etc.
- Ansvarlig for produktfotos
- Diverse opgaver relateret til ovenstående
JOBKVALIFIKATIONER:
- Du er struktureret og detaljeorienteret og kan holde styr på mange opgaver samtidigt
- Du er idérig og tilgår dine arbejdsopgaver proaktivt
- Du er dygtig i brug af Office pakken – specielt Excel & Power Point
- Du har gode sprogkundskaber og kan kommunikere i både tale og skrift på dansk og engelsk.
- Kendskab til ketsjersport er en fordel – men ikke et must
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER:
- Du har en passion for sport og en aktiv livsstil
- Du er som person kreativ og nytænkende
- Du er selvstændig og kan planlægge egne opgaver/aktiviteter, også i en travl hverdag
- Du er positiv og trives med gode kollegaer i et kreativt sportsmiljø
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kontakter:
Jacob Brink
Tlf.: 20125502
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt - Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater.

- Ansøg inden
- Snarest muligt
- Tiltrædelse
- Snarest muligt
- Lokation
- Frederikshavn, 9900