Langt de fleste mode- og tekstilvirksomheder bygger på en traditionel lineær forretningsmodel, der beror på vækst gennem forbrug og som generer store mængder af ”værdiløst” affald. På den måde har presset for vækst resulteret i økonomiske praksisser, der fremmer forbruget gennem reduktion af produktionsomkostninger og øget omsætningshastigheder. Det har resulteret i en forretningsmodel, som agerer ud fra at jordens naturlige ressourcer er uudtømmelige og som ikke tager højde for de miljømæssige og sociale konsekvenser produktionen og forbruget af modetøj og tekstiler har.
Cirkulær økonomi handler, kort fortalt, om livstidsforlængelse og recirkulering af ressourcer/ produkter. Den cirkulær økonomiske model består overordnet set af fire led: 1) vedligeholdelse og reparation, 2) genbrug, 3) genfremstilling/ re-design og 4) genanvendelse. Jo længere ud i ledende du kommer, jo flere ressourcer og jo mere energi skal der til for at forarbejde produktet. Dermed er genanvendelse altså det sidste og mest ressource- og energikrævende led i den cirkulære model. Jo flere gange og jo tættere på det første led et produkt kan cirkulere, jo større er den miljø- og ressourcemæssige besparelse.
Cirkulær økonomi handler altså om at bevare ressourcer i lukkede kredsløb, ved at designe affald og forurening ud af systemet. Det er en systemtankegang, der tilbyder et alternativ til den eksisterende brug-og-smid-væk-kultur og den måde vi tænker forretning på i dag. Den indebærer at økonomisk vækst afkobles en samtidig vækst i forbruget af ressourcer.
Hvorfor er det vigtigt at handle på?
På verdensplan forbruger vi hvad der svarer til ressourcerne på 1,7 jordklode. Hvis alle levede som danskerne skulle vi bruge 4,2 jordklode. Forbruget af Jordens ressourcer foregår, med andre ord, i en langt højere hastighed end jorden kan nå at regenerere de selv samme ressourcer.
En gennemsnitlig borger i EU estimeres at forbruge omkring 15 kg tekstil og sko om året, og studier viser at vi bruger vores tøj færre og færre gange inden vi bortskaffer det. Med fortsat voksende økonomier og en befolkningstilvækst frem mod 2030, forventes det samlede forbrug af modetøj alene at stige med intet mindre end 63 %.
Vores forbrug genererer i dag store mængder af tekstilaffald, hvor kun omkring 1 % genanvendes til nye tekstiler. Vi bortskaffer altså enorme mængder af ressourcer, der vil kunne indgå et cirkulært system. Den store efterspørgsel efter nye ressourcer medfører ressourceknaphed og dertilhørende prisstigninger på råvare, som udgør en trussel for vores branche og samfundsøkonomien i sin helhed.
Lovgivning
EU-kommissionen fremlagde i slutningen af marts 2022 en pakke med forslag der ”skal gøre bæredygtige produkter til normen i EU, fremme cirkulære forretningsmodeller og styrke forbrugernes stilling i den grønne omstilling”. Pakken er et resultat af EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2020. EU har udpeget tekstilbranchen som en af de industrier med størst potentiale for en cirkulær omstilling. Sammen med pakken fremlagde Kommissionen derfor også den nye tekstilstrategi der skal gøre tekstiler mere holdbare, reparerbare, genbrugelige og genanvendelige.
Dertil skal den imødegå problemerne med den hurtigt skiftende mode, spild og destruktionen af usolgte tekstiler, samt at sikre produktion der overholder sociale rettigheder.
Med den kommende lovgivning fra EU syntes en cirkulær omstilling af branche i et endnu ukendt omfang uundgåelig. Lovgivningen er både ambitiøs og omfattende. Den er gennemgribende både for den måde vores virksomheder designer deres produkter på, deres dokumentation og kommunikation, helt ned til deres grundlæggende forretningsmodel. Du kan læse mere om den nye lovgivning under vores afsnit om lovgivning & internationale retningslinjer.
Hvad kan din virksomhed gøre?
En af de helt store forskelle på de lineære og de cirkulære forretningsmodeller, ligger i tilgangen til designet. Mens der traditionelt set har været et entydigt fokus på produktdesign baseret på omskiftelige trends, med henblik på at stimulere markedet og uden ansvar for forbrugs-og bortskaffelsesfasen, så handler det i den cirkulære økonomi om at designe produkter der kan indgå i et cirkulært system. Det estimeres at 80 % af produktets samlede miljøaftryk bestemmes i designfasen, hvilket betyder at mode- og tekstilvirksomheder både har et stort ansvar at løfte, men også store muligheder for at gøre en forskel.
At designe til et system betyder at virksomhederne skal til at designe langtidsholdbare produkter, både i forhold til design og kvalitet, med henblik på at produkterne skal kunne repareres og gensælges. Når produkterne har mistet deres gensalgsværdi, skal de kunne skilles ad, så produktet enten kan re-designes eller hvor enkeltdele, f.eks. lynlås, knapper, tekstil, kan anvendes i fremstillingen af helt nye produkter. Til slut skal materialerne, som produktet består af, kunne indgå i en genanvendelsesproces til fremstilling af nye råvarer. Det forudsætter at kvaliteten af fibrene og kompositionen af tekstilerne, i udgangspunktet, gør dem egnet til fiber-til-fiber genanvendelse. Før at genanvendte råvare kan indgå i nye produkter, er det nødvendigt at de ikke indeholder skadelig kemi og derfor er en af designprincipperne i den cirkulære økonomi at designe forurening ud af systemet. Genanvendte råvare skal kunne sælges til en bred skare af virksomheder, der anvender råvarerne til fremstilling af en lang række forskellige produkter.
Det er vigtigt at fremhæve at det ikke nødvendigvis er sådan, at din forretningsmodel skal kunne rumme hele cyklus og dermed være ansvarlig for selve gennemførelsen af de enkelte led.
DM&T anbefaler:
- Analyser hvilke krav I stiller til jeres design og materialer. Hvordan opstiller I arbejdsprocesser og krav, der sikrer at I fremadrettet designer jeres produkter til et cirkulært system?
- Øg andelen af tekstiler med genanvendt fiberindhold.
- Få styr på kemien og substituer hvor det er muligt - se mere under Kemi.
- Det er oplagt for de fleste af vores virksomheder at arbejde med forbrugervejledninger til vedligeholdelse, korrekt brug og vask og reparation af deres produkter. Det inkluderer naturligvis at I har reservedele tilgængelige til reparation. I kan også overveje at tilbyde reparationsservices på jeres produkter.
- Genbrugsmarkedet er stærkt stigende. Frem mod 2026 forventes det globale markedet for salg af genbrugt tøj og sko at stige tre gange hurtigere end markedet for nyt tøj. Der findes allerede nu danske virksomheder, som arbejder med gensalgsplatforme, herunder reparation og forberedelse til gensalg, implementeret på brandet egen webbutik.
- Arbejd med en strategi der udvikler jeres forretningsmodel i en cirkulær retning.