Virksomheder bærer et afgørende ansvar for menneskerettigheder. Det er stadfæstet i en lang række internationale retningslinjer og den kommende EU-lovgivning om Corporate Sustainability Due Diligence (CSDD). Derudover vedtager et stigende antal lande national lovgivning om due diligence, der betyder nødvendig omhu på dansk, i forhold til menneskerettigheder.
Mode- og tekstilbranchens værdikæde er ofte lang og kompleks, og i de forskellige værdikædeled er der risici for en lang række forskellige menneskerettighedskrænkelser. Fra børne og tvangsarbejde i bomuldsdyrkningen til dårlige og farlige arbejdsforhold i spinding, vævning og vådvandsbehandling, og lange arbejdsdage, dårlig løn og diskrimination og chikane på systuerne. Derfor har branchen igennem mange år været genstand for stor kritik fra menneskerettigheds- og arbejdstagerorganisationer, der presser på for at branchen skal tage større ansvar. Størstedelen af den globale tekstilproduktion ligger i lande hvor lovgivning ikke er på niveau med international lov eller hvor lovgivningen ikke håndhæves tilstrækkeligt. Der påhviler derfor virksomheder i branchen et stort ansvar for at sikre at netop deres produktion foregår med respekt for menneskerettigheder.
Læs mere nedenfor, og få viden om, hvordan din virksomhed kan arbejde med menneskerettigheder og tage ansvar.
Menneskerettigheder og virksomheders ansvar
Menneskerettigheder er en række rettigheder, som alle mennesker har i kraft af at de er mennesker. Vi har f.eks. ret til at sige vores mening, ret til ikke at blive diskrimineret og udsat for tvangsarbejde. Rettighederne er skrevet ned i forskellige internationale dokumenter, hvor FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 er helt central. Efterfølgende er der kommet flere konventioner til, som uddyber rettigheder for f.eks. børn, kvinder og mennesker med handikap.
Stater har det primære ansvar i forhold til at beskytte menneskerettighederne. Men i takt med øget globalisering har virksomheder og finansielle institutioner fået mere magt og indflydelse samtidig med at de arbejder mere og mere globalt. Derfor er der opstået et behov for også at regulere virksomheders adfærd i forhold til menneskerettigheder.
I 2011 godkendte et enstemmigt FN FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, på engelsk UN Guiding Principles for Business and Human Rights (UNGP). Retningslinjerne definerer hvad virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indflydelse på menneskerettigheder.
Retningslinjerne er rettet mod både stater og virksomheder og formulerer krav til begge parter. Hvad angår virksomheder foreskriver retningslinjerne et krav om ’due diligence’, som virksomheder skal efterleve.
FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv er ikke lovpligtige, men er sidenhen blevet indoptaget i øvrige centrale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, det gælder ikke mindst OECD’s Retningslinjer for Ansvarlig Virksomhedsadfærd. Derudover danner de også udgangspunkt for EU’s kommende lovgivning om due diligence. Dermed udgør de en overordnet ramme og et fælles sprog for erhvervslivets ansvar i forhold til menneskerettigheder.
Læs mere her:
- FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv
- Kort videoklip der introducerer UNGP
- Institut for Menneskerettigheder
- UN Global Compact
Due diligence – nødvendig omhu
Begrebet due diligence – nødvendig omhu – beskriver den systematiske proces en virksomhed løbende bør gøre for at sikre, at den udøver ansvarlig virksomhedsadfærd. Due diligence begrebet står helt centralt i både OECD’s Retningslinjer for Ansvarlig Virksomhedsadfærd og FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Overordnet kan en due diligence proces opdeles i seks faser:
- Forpligtigelse og forankring
- Risikovurdering og kortlægning af virksomhedens indvirkning på mennesker, miljø og samfund
- Handlingsplan og målsætninger.
- Løbende opfølgning på handlingsplan og målsætninger.
- Kommunikation og rapportering
- Klagemekanisme og genopretning.
Hver fase vil folde sig ud i en række aktiviteter, og omfanget af en due diligence proces vil være afhængig af hvor kompleks virksomheden er i forhold til produkter, leverandørbase og øvrige forretningspartnere.
Lovpligtig due diligence
Fra at have været frivilligt, er kravet om due diligence på vej til at blive lovpligtigt. Det sker først og fremmest gennem EU’s forslag til et due diligence direktiv, Corporate Sustainability Due Diligence (CSDD), som blev præsenteret i starten af 2022 og som forventes at blive færdigbehandlet og godkendt i løbet af 2022/2023. Selvom CSDD direktivet kun direkte vil omfatte store virksomheder, er det DM&T’s vurdering at forslaget vil få stor betydning for hele mode- og tekstilbranchen uanset størrelse.
Derudover er en lang række europæiske lande i færd med, eller har allerede, indført lovpligtig due diligence. Det gælder land som England, Frankrig, Holland, Tyskland, Norge og Schweiz. Lovgivningerne omfatter både tematiske love, hvor der fokuseres ind på due diligence i forhold til områder som børnearbejde (Holland) og tvangsarbejde (England), såvel som bredere tilgange hvor virksomheder skal udøve due diligence i forhold til alle menneskerettigheder (Frankrig og Tyskland). Også i Danmark er der drøftelser om en eventuel lovgivning. Også lande udenfor EU, såsom USA har vedtaget due diligence lovgivning på f.eks. tvangsarbejde.
I DM&T bakker vi op om en EU-lovgivning på due diligence. En harmoniseret tilgang til due diligence er at foretrække fremfor det patchwork af nationale variationer, vi ser dukke op. Både via vores danske og europæiske politiske arbejde følger vi udviklingen af CSDD Direktivet.
