Menu

Udviklingen i EU-lovgivningen i 2023

Forhandlingerne om en række initiativer blev afsluttet i 2023. Sammen med vores samarbejdspartner Ohana Public Affairs samler vi op på det, der blev besluttet og udskudt samt de initiativer, der forventes behandlet i EU-valgåret 2024.

15. januar 2024

De europæiske lovgivere satte turbo på udviklingen i løbet af 2023, hvor en række initiativer, som bliver særdeles relevante for mode- og tekstilbranchen, er blevet besluttet. I samarbejde med vores samarbejdspartner i Bruxelles Ohana Public Affairs giver vi dig her et overblik, ligesom vi også ser nærmere på nogle af de initiativer, som bliver relevante i 2024, hvor vi også står over for et Europa-Parlamentsvalg.

Megen af den lovgivning, der er blevet vedtaget, knytter sig til EU Green Deal, som er overliggeren for EU’s ambitioner på bæredygtighedsområdet. Dermed er de også relevante for EU’s tekstilstrategi, og gennem året har vi set, at der har været et særligt fokus på netop tekstiler, når de europæiske lovgivere har gennemført initiativer.

Det store fokus på elementerne i Green Deal skal ifølge Ohana Public Affairs i høj grad også tilskrives de mange brancher, som har efterspurgt et større fokus på, hvordan initiativerne skal implementeres. Dette har også ført til et skifte i flere brancher, som nu skal navigere i to store spørgsmål: Hvordan implementerer man adskillige politikker samtidig og hvilke indledende forberedelser skal gøre for at sikre compliance inden for de kommende to-tre år. Noget DM&T også har haft stort fokus på i det forgangne år.

En ting, der er værd at bemærke, er, at selvom lovgivning kun gælder virksomheder i EU, vil den få store konsekvenser udenfor EU’s grænser, hvor leverandører også indirekte vil blive ramt af de kommende krav. Faktisk vil kravene blive aktuelle for leverandører, før lovgivningen træder i kraft, på grund af lead time i produktionen. Det medfører et ønske om større støtte til at kapacitetsopbygge leverandører, og det er særligt i mode- og tekstilbranchens forsyningskæder, at dette kommer til udtryk. Den påkrævede støtte forventes ikke alene at komme fra forretningsforbindelser men også fra EU såvel som nationale parlamenter.

Nedenfor kan læse mere om udviklingen for en række initiativer ved at folde fanerne ud. 

Hvad kan vi forvente af 2024 og de kommende EU-valg?

Ohana Public Affairs forventer, at EU-valget i 2024 bliver et afgørende øjeblik for EU's fremtid med vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for politikere, men også for europæiske virksomheder og borgere.

Man forventer, at der kommer store ændringer i både Parlamentet og Kommissionen, men trods optræk til forandringer, forventer Ohana, at EPP bevarer sin dominans, og finder det sandsynligt, at Ursula von der Leyen er en sandsynlig kandidat til igen at blive udpeget som kommissionsformand.

Ohana noterer sig, at vi meget vel kan se en højredrejning i Parlamentet – hvilket er i tråd med den udvikling, der sker i flere nationale parlamenter – og at det kan forstyrre fremdriften i de grønne initiativer.

2024 tegner til at blive et overgangsår, især når det kommer til det lovgivningsmæssige aspekt. Fokus skifter nemlig fra at udvikle lovgivning til at implementere den. Fra april vil en stor del af den endelige lovgivning blive officielt offentliggjort, hvilket giver virksomhederne klarere retningslinjer for, hvordan de skal gå frem og tilpasse sig.

Selvom meget af lovgivningsprocessen typisk går langsommere, når valget nærmer sig, er det ikke alle aktiviteter, der går i stå. Tekniske diskussioner om nogle love vil fortsætte, og der er stadig arbejde at gøre med retningslinjer og sekundær lovgivning, kendt som "delegerede retsakter". Disse omfatter udviklinger som ESPR's produktpræstationskriterier for tekstiler og due diligence-retningslinjer. Desuden vil revisionen af tekstilmærkningsforordningen fortsætte via onlinekonsultationer og workshops med interessenter.

Ohanas anbefalinger til EU-virksomheder

I starten af 2024 vil der komme en række manifester med anbefalinger fra brancher, NGO’er og andre interessenter. Bl.a. har den europæiske tekstilorganisation EURATEX præsenteret sit manifest kort før jul.

Disse manifester indeholder anbefalinger til, hvad EU bør fokusere på fra oktober og frem – altså efter valget. Ohana anbefaler virksomheder i EU til at gå i dialog med politiske beslutningstagere tidligt på året og deltage i relevante høringer i anden halvdelen af 2024.

Færdiggjort politik i 2023

  • EU Deforestation Regulation (EUDR)

    EUDR pålægger virksomheder krav om due diligence, hvis de handler med varer, der kan bidrage til risikoen for skovrydning. Kravene omfatter blandt andet sporbarhed og risikoanalyse, og de dækker en række brancher herunder træ, oksekød, kaffe og en lang række produkter, der stammer fra disse brancher.

    Politikken trådte i kraft i juni 2023, men kerneforpligtelserne er først praktisk anvendelige fra december 2024. Læs lovteksten her.

  • EU Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)
    CSRD trådte i kraft i januar 2023, og dermed fik de europæiske virksomheder, der er omfattet af direktivet, en fælles ramme for bæredygtighedsrapportering. CSRD bygger på fundamentet af Non-financial Reporting Directive men med CSRD er flere virksomheder blevet omfattet, ligesom kravene er blevet flere. CSRD omfatter ikke kun børsnoterede store virksomheder, men også dem der ikke er børsnoteret ligesom børsnoterede SMV’er er inkluderet, mens CSRD også får betydning for virksomheder udenfor EU. Med fokus på governance, sociale forhold og miljø er spektret blevet bredere og CSRD fordrer transparens i højere grad. Du kan læse mere i vores artikel fra august om emnet.
  • Empowering Consumers to Green Transition Directive (ESCGT)

    Som et nøgleelement I EU Communication Framework er ESCGT sat i verden for at eliminere vildledende påstande og greenwashing. Direktivet opdaterer Unfair Commercial Practices Directive (UCPD), som definerer kriterierne for, hvad der defineres som vildledende generiske påstande.

    Under det reviderede UCPD vil generiske udsagn som ’miljøvenlig’ eller ’bæredygtig’ blive forbudt, medmindre de bliver underbygget af officielt dokumenteret fremragende miljømæssig ydeevne. Samtidig bliver private bæredygtighedslabels forbudt, hvis de ikke er baseret på robuste certificeringsordninger, og det samme gælder generiske påstande, som udelukkende er baseret på CO2-kompensation.

    Der er ubetinget tale om en skærpelse af kravene til vage og vildledende udsagn, og det markerer et tydeligt skifte i, hvordan virksomheder må kommunikere.

    Der er opnået en aftale mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, men der er fortsat tekniske detaljer, som endnu ikke er faldet på plads. Medlemslandene skal indarbejde direktivet i løbet af første kvartal 2024, og kravene begynder at blive en realitet fra omkring tredje kvartal af 2026. 
  • Eco-design Regulation for Sustainable Products (ESPR)

    ESPR skal fungere som et rammeværk, der sikrer, at alle produkter solgt i EU, passer til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi.

    Tekstiler er den første produktgruppe, som ESPR adresserer, og derfor kommer der inden længe krav om blandt andet holdbarhed, genanvendelighed, indhold af genanvendt materiale, muligheden for at opgradere og reparere samt indholdet af stoffer, der forhindrer cirkularitet.

    Det vil være forbudt at destruere usolgt beklædning, accessories og fodtøj som en del af ESPR, ligesom ESPR medfører indførslen af det digitale produktpas.

    De politiske forhandlinger blev afsluttet i december. Læs mere om dem her. Det forventes, at den formelle godkendelse af teksten sker i løbet af foråret, mens Kommissionen udarbejder en arbejdsplan, som beskriver hvilke produktgrupper der inkluderes, og som præsenteres i slutningen af 2024. Allerede nu er Kommissionen dog i gang med at udvikle de ecodesign-foranstaltninger, der skal gælde for tekstilbranchen.
  • Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD)
    Forhandlingerne om CSDDD, der gør due diligence lovpligtig og skal beskytte menneskerettigheder og miljø, sluttede i december og allerede i løbet af 2024’s første kvartal får vi overblik over, hvad aftalen konkret indeholder. Vi ved allerede, at tekstiler er betegnet som en højrisikosektor, og at der derfor kommer skrappere krav. Du kan læse mere i vores artikel om CSDDD her.

Forsinket og ændret lovgivning

  • REACH Regulation Revision

    Revideringen af REACH kom ikke i mål før Europa-Parlamentsvalget, og den er nu udskudt til efter valget. Kemiindustrien har sammen med centrumhøjre- og højregrupperne i Parlamentet stukket en kæp i hjulet på processen, som dermed er blevet udsat.

    Revisionen har til formål at modernisere EU’s kemilovgivning, så EU’s borgere og miljøet ikke udsættes for farlige kemikalier, ligesom man håber, at det vil anspore forskning i og kommercialisering af sikre og bæredygtige kemikalier.

  • EU Microplastics Regulation

    Der hersker en stigende uro over udledningen af mikroplast, og derfor var Kommissionens udspil længe ventet, da det landede i oktober. Det blev dog ikke et udspil, der tog favntag med tekstiler generelle udledning af mikroplast. I stedet fokuserer udspillet på plastgranulat men også glimmer tilsat tekstiler mm. har fået en plads i udspillet.  

    Reguleringen har altså udelukkende fokus på intentionelt tilsat mikroplast, og udfordringen med mikroplastudledning fra tekstiler vil blive adresseret i Ecodesign-reguleringen.

    Vil du vide mere om reglerne for glimmer o. lign., kan du læse vores artikel her. 

Regulering der bør være færdigbehandlet inden april 2024

  • Packaging and Packaging Waste Regulation

    Emballage spiller en væsentlig rolle i den cirkulære handlingsplan i EU, og derfor har Kommissionen lagt op til, at direktivet skulle gøres til regulering med ambitionen om at nedbringe mængden af emballageaffald, fremelske cirkulære principper på tværs af branchen og at øge andelen af genanvendte materialer i emballage.

    Parlamentet havde en række ændringer til forslaget, som vil gøre reguleringen mindre omfattende, og det betyder blandt andet at man har fjernet en række tiltag til at forhindre unødig emballage og forbuddet mod visse typer unødvendig emballage.

    Det lovgivende arbejder fortsætter, og det forventes, at det falder på plads indenfor den nuværende Kommissions mandat i april 2024. 
  • EU Forced Labour Product Ban Proposal

    Varer produceret med tvangsarbejde skal forbydes i EU. Dette forslag opstiller rammerne for undersøgelse af tvangsarbejde i virksomheders værdikæder, selve forbuddet og hvordan dette håndhæves indenfor EU’s grænser.

    Forbuddet omfatter produkter, der er fremstillet i EU, og gælder virksomheder af alle størrelser, herunder SMV'er. I oktober 2023 indgik Europa-Parlamentet en aftale om sagen, og Rådet forventes at vedtage sin holdning i januar 2024. NGO'er opfordrer nu medlemslandene til at tilslutte sig denne holdning inden udgangen af det spanske rådsformandskab i 2023.

    Lovgivningen forventes at blive håndhævet fra 2026, og Kommissionen har fået til opgave at udvikle retningslinjer for implementering og operatørers overholdelse, som skal offentliggøres seks måneder før forordningen træder i kraft.

  • Right to Repair Directive

    Produkter, som er teknisk mulige at reparere, skal repareres. Det er en kongstanke i EU og vigtigt i de cirkulære ambitioner, og omdrejningspunktet for dette initiativ, som blev vedtaget af Europa-Kommissionen i marts 2023.

    Det skal sikre forbrugerne i EU overkommelige reparationsmuligheder, uanset om det er indenfor den lovpligtige garantiperiode. Det skal bekæmpe affald, fremme bæredygtigt forbrug og sikre støtte til de aktører, der foretager reparationer.

    Forslaget omfatter indførelsen af en europæisk reparationsinformationsformular. Den skal sikre gennemsigtige oplysninger og priser for reparationer og fremme et konkurrencedygtigt landskab, der gavner små og mellemstore reparationsvirksomheder. Desuden er ambitionen at etablere en europæisk kvalitetsstandard for reparationstjenester, der hjælper forbrugere i hele EU med at identificere velrenommerede tjenesteudbydere.

    Det er bemærkelsesværdigt, at tekstiler i øjeblikket er udelukket fra forslagets anvendelsesområde.

    Efter vedtagelsen fastlagde Europa-Parlamentet og Rådet deres forhandlingspositioner i november, hvilket førte til påbegyndelsen af trilogforhandlinger i december 2023. Denne samarbejdsproces er et afgørende skridt i retning af at færdiggøre direktivet, som forventes implementeret mellem slutningen af 2026 og begyndelsen af 2027.

Lovgivning der afventer Parlamentets position i 2024

  • EU Green Claims Directive (GCD)

    GCD skal komplementere Empowering Consumers-direktivet for at bekæmpe greenwashing ved at sætte detaljerede rammer for, hvordan virksomheder skal underbygge og kommunikere miljøpåvirkning og -effekt.

    GCD regulerer således grønne påstande, og foreskriver, at specifikke miljøpåstande skal underbygges af beviser for enestående bæredygtige praksisser igennem hele virksomhedens værdikæde. Enhver påstand skal forudgående godkendes af en national kompetent myndighed, som vil vurdere, om understøttelsen er tilstrækkeligt robust, for at påstanden kan benyttes i marketingøjemed. Også kriterierne for miljømærkningsordninger skærpes i GCD.

    Processen pågår i EU, hvor Kommissionen udgav udspillet i marts sidste år, og det forventes at arbejdet fortsætter efter parlamentsvalget i juni. 
  • Waste Framework Directive (WFD)

    EU-Kommissionen foreslog i juli en tilføjelse til Affaldsrammedirektivet, som specifikt adresserer tekstilaffald, og udspillet er afstemt med EU’s tekstilstrategi, som netop har til formål at fremme en cirkulær og bæredygtig håndtering af tekstilaffald. Det betyder et øget fokus på genbrug og genanvendelse, ligesom affaldsrammedirektivet også skal inkludere et udvidet producentansvar (EPR) for tekstiler, herunder tøj, boligtekstiler, fodtøj og tasker.

    Det udvidede producentansvar forpligter producenter til at betale et gebyr til affaldshåndtering, og gebyrerne skal eco-moduleres baseret på tekstilernes miljø-performance i overensstemmelse med ESPR. Dette vil blive uddybet af den videre behandling i EU, og på nuværende tidspunkt er der fortsat en række uafklarede forhold, bl.a. i form af kravene til virksomheders rapportering, og alt dette skal afklares i det videre lovgivende arbejde. Det understreges, at kravene skal være harmoniseres på tværs af EU og følges op med klare retningslinjer. Med tanke på hvor mange lande, mode- og tekstilvirksomheder opererer i, skal det være muligt at registrere sig i ét medlemsland og så håndtere registreringen på tværs af medlemslandene.

    Den såkaldte ENVI-komité skal stemme om ændringsforslaget i februar, og i marts skal Parlamentet stemme om deres standpunkt i forhandlingerne, og det er fortsat uvist, om de endelige diskussioner vil blive påbegyndt under det nuværende mandat.
  • Waste Shipment Regulation

    Forordningen regulerer transport af affald ind og ud af EU, og bygger videre på Baselkonventionen og den tilhørende OECD-beslutning. Forordningen dækker eksport og import af affald fra EU til tredjelande samt overførsler mellem EU's medlemslande af farligt og ikke-farligt affald. Den forbyder eksport af farligt affald fra OECD- og EU-lande til ikke-EU- og ikke-OECD-lande.

    Forordningen fastsætter også anmeldelses- og godkendelsesprocedurer for overførsel af affald. Overførselsprocedurerne er forskellige, alt efter om det er farligt eller ikke-farligt affald, der overføres. Tekstilaffald er defineret som ikke-farligt.

    Kommissionen vedtog sit forslag om at opdatere forordningen om overførsel af affald den 17. november 2021, og Europa-Parlamentet nåede frem til sin holdning i januar 2023, mens Rådet vedtog sit forhandlingsmandat i marts 2023. Det forventes, at forordningen falder på plads i løbet af januar.

"